By Luke Sumpter Reviewed by: Mr José

Cannabisdyrkere har to måder at starte sin dyrkning på. De kan enten så frø eller tage stiklinger fra en anden plante. Begge metoder producerer det samme slutresultat - knopper, som indeholder masser af cannabinoid - men de gør det på forskellige måder.

Nogle dyrkere foretrækker klonernes hastighed, mens andre foretrækker at starte helt fra bunden med frø. Uanset om du er ny dyrker eller en erfaren ekspert, er det afgørende at lære om begge teknikker, så du kan eksperimentere i fremtiden og få de bedst mulige resultater.

Frø og kloner har begge specifikke fordele og ulemper. Når du har vejet hver metodes egenskaber op, kan du beslutte dig for, hvilken metode du vil bruge.

FORDELENE VED AT DYRKE CANNABIS FRA FRØ

Nogle producenter betragter dyrkning fra frø som den rigtige måde at dyrke cannabis på. Uanset om det er sandt eller ej, så giver det helt sikkert dyb tilfredshedsfølelse, når det bliver tid til høst.

De fleste hjemmedyrkere rundt om i verden starter deres projekter med frø. Det skyldes hovedsageligt, at de er mere tilgængelige og lovlige i de fleste lande, men det er ikke alt, hvad de kan tilbyde. Lad os se på nogle af de bedste grunde til at starte din dyrkning fra frø.

DET ER NEMT AT FÅ ADGANG

Internettet har gjort mange ting meget nemmere, især når det kommer til at skaffe cannabisfrø.

I dag kan du nemt bestille frø online fra en lang liste af etablerede frøbanker (som Royal Queen Seeds, selvfølgelig). De sender diskrete pakker direkte til din postkasse, så du behøver slet ikke at forlade dit hjem.

Selv i lande, hvor cannabis stadig er ulovligt, er ikke-spirede cannabisfrø ofte helt lovlige at bestille, besidde og skaffe. Hvis du starter med frø, holder du dig på den rigtige side af loven, indtil du smider dem i jorden.

START FRA BUNDEN

Ikke nok med at frø uden tvivl giver et mere tilfredsstillende slutresultat, men de giver også dyrkerne mulighed for at starte med en helt ny genetik. Disse små DNA-pakker indeholder en kode, der ikke er blevet udsat for et dårligt dyrkningsmiljø eller en række sygdomme. Det samme kan imidlertid ikke siges om alle kloner, og det vil vi komme nærmere ind på senere.

DYRK DINE EGNE SORTER

Når du har mestret kunsten at dyrke cannabis fra frø, kan du begynde at lave dine egne sorter. Dyrk din yndlingshunplante med en god hanplante, og inden længe har du hundredevis - hvis ikke tusindvis - af dine egne frø i slutningen af dyrkningssæsonen.

Med andre ord producerer du ikke bare et frø, men faktisk skaber du din helt egen unikke sort. For at få den bedst mulige rygeoplevelse kan du nu finpudse de egenskaber, som du bedst kan lide.

FEMINISEREDE FRØ = LÆKRE KNOPPER

Selvom almindelige frø kan udvikle begge køn, tilbyder feminiserede frø af høj kvalitet 99% garanti for at få en hunplante.

Hvorfor er det vigtigt? Som du ved, producerer huncannabisplanter knopper der er klæbrige og fyldte med cannabinoid, som de fleste dyrkere går efter. Hanplanterne derimod producerer pollensække. Disse er nødvendigt til avl, men skadelige for udbyttet af de hunplanter, de bestøver.

Feminiserede frø sparer dig både tid og kræfter, som du normalt bruger på at slippe af med hanplanterne. Til gengæld får du masser af kvalitetsknopper.

FEMINISEREDE FRØ = LÆKRE KNOPPER

ULEMPER VED AT DYRKE CANNABIS FRA FRØ

Nu hvor du har læst ovenstående kan dyrkning med frø virke perfekt. Men der der dog en ulæmpe ved alting. Med det i tankerne, tager vi nu et kig på de mindre fordelagtige aspekter af frø.

DET ER IKKE ALTID DE SPIRER

Selvom velrenommerede frøbanker tilbyder hurtigere spiring, er det ikke hvert eneste frø, som udvikler sig til en plante. Uanset hvad du gør, er nogle frø desværre bare et flop. Derfor anbefaler vi, at du starter din dyrkning med flere frø, selvom du måske kun vil dyrke en enkelt plante.

GENOTYPE VS. FENOTYPE

Hvert enkelt frø fra den samme plante vil have en lidt anden genotype - en unik genetisk kode. Der vil altid være en genetisk forskel på forældreplanten og afkommet og søskendeplanterne imellem.

Det betyder, at frø ikke producerer en nøjagtig kopi af en bestemt forældreplante, og du vil opdage at der er forskel på søskendeplanterne, som de gror. Hvis du planter ti af de samme frø, vil du bemærke en variation i højde, farve, smag og udbytte.

Cannabisplanter udvikler også specifikke træk baseret på deres eksterne miljø, som påvirker deres fænotype. Temperatur, fugtighed, lys, næringsstoffer og vand kan alle være med til at påvirke fænotypisk ekspression. Derfor er det vanskeligere at opnå en ensartet afgrøde med frø end med kloner.

LANGSOMMERE START

Det tager længere tid for frø at nå høsttid end kloner. Det tager alt fra et par få dage til en uge, før du ser det første tegn på liv dukke op af jorden. Derefter tager det endnu en uge eller to, før din plante bliver til en moden kimplante.

Det lyder måske ikke som særlig lang tid, men der er en grund til, at de hurtige auto-sorter er så populære, som de er: Tiden, de er om at nå fra frø til høst, minder meget om den tid, det tager at dyrke kloner.

FORDELE VED AT DYRKE CANNABIS FRA KLONER

Kloner er stiklinger som er taget fra moderplanter i den vegetative fase. Dyrkerne sørger for at stiklingerne har slået rod før de sættes i jord eller et hydroponisk medium.

Som navnet antyder, giver en klone en nøjagtig genetisk kopi af moderplanten. Dette kan enten være en velsignelse eller en forbandelse. Det vil vi komme mere ind på nedenfor. Lad os først se på fordelene.

STIKLINGER FRA HUNPLANTER GIVER NYE HUNPLANTER

Da kloner er nøjagtige kopier, producerer stiklinger, som er taget fra en hunplante, en ny hunplante. På den måde behøver dyrkere ikke spilde tid og kræfter på at identificere hanplanter, som når de dyrker med almindelige frø. Det eliminerer samtidig den mindre risiko for, at feminiserede frø producerer en hanplante.

KLONER SPARER TID

Med kloner behøver du ikke vente på, at dit frø spirer og bliver til en kimplante af fornuftig størrelse. Faktisk springer du helt over den fase! Du skal blot sørge for, at din stikling slår rod, og så har du en plante, der er klar til at gro.

KLONER SPARER TID

DU VED NØJAGTIGT, HVAD DU KAN FORVENTE

Kloner leverer nøjagtigt det samme som du elsker ved moderplanten. Da de er nøjagtige genetiske kopier, arver de alle moderplantens egenskaber, bl.a. størrelse, smag, morfologi og produktivitet. Frø vil afvige lidt fra de planter, de er taget fra, på grund af genetiske og miljømæssige faktorer.

ULEMPER VED AT DYRKE CANNABIS FRA KLONER

Kloner overgår frø på nogle områder, men de er ikke perfekte. Her er nogle af de problemer, du kan støde på, hvis du beslutter dig for at dyrke fra kloner.

DE ER IKKE NEMME AT SKAFFE

Vil du have frø? Så skal du bare gå ind på internettet og søge efter en frøbank. Vil du have kloner? Held og lykke! Da de skal tages fra en aktiv vegetativ plante, er det svært for en hjemmedyrker at finde kloner. Derudover er de ulovlige, før du overhovedet modtager dem, og derfor er forsendelse meget risikabelt.

I de fleste lande er den bedste måde at finde kloner på ved at besøge en ven, som dyrker cannabis. Hvis du spørger pænt, er det muligt, at du kan være heldig at gå derfra med en stikling eller to.

DU SKAL VÆRE FORSIGTIG

Frø er modstandsdygtige. Du kan plante dem direkte i jorden. Kloner er mere sarte og skal behandles forsigtigt. Hvis du ikke er forsigtig med dine stiklinger, eller hvis du ikke giver dem en god start, dør de, inden de slår rod.

De skrøbelige stiklinger har også brug for et specifikt skræddersyet miljø med nøjagtige parametre for at give dem den bedste start på livet. De har brug for optimale fugtighedsforhold og finjusterede og jævne temperaturer. Derfor er du nødt til at lave ekstra plads i dit dyrkningsrum for at imødekomme deres behov, især hvis du samtidig dyrker frø.

DU FÅR OGSÅ DE DÅRLIGE EGENSKABER

Klonerne arver alt fra moderplanten bl.a. deres dårlige egenskaber. Moderplanten kan have et underliggende genetisk problem eller en fejl, som du måske ikke er klar over. Det er muligvis ikke til at se, før du har dyrket et par kloner, men de vil lide skade, hvis dette er tilfældet.

KLONER ELLER FRØ - HVAD ER BEDST TIL AT DYRKE CANNABIS MED?

Sandheden er at svaret er subjektivt. Det hele kommer an på dyrkernes personlige præferencer og evne. Det er meget nemmere for begyndere at dyrke frø og de får også langt bedre resultater ved at starte med frø. Kloner er mere vanskelige og er bedst forbeholdt lidt mere erfarne dyrkere. Veteranerne vælger dog også frø til deres avlsprojekter, eller for at følge processen fra start til slut.

Som med alt indenfor dyrkning vil du finde din egen måde at gøre tingene på, hvis du eksperimenterer lidt. Prøv begge muligheder og se, hvad der passer bedst til dig og din dyrkningsstil. Held og lykke!

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.