By Luke Sumpter

Sådan skjuler du lugten af cannabis.


Vi er overbeviste om, at du er enig med os i at marihuana lugter godt - utrolig godt faktisk. Urtens skunky og jordagtige aroma vækker en følelse af nostalgi og spænding på samme tid. Det minder cannabisbrugere om tidligere sessioner og indikerer at en lang dag er slut.

Det er dog ikke alle, der sætter pris på den åbenlyse duft af marihuana. Nogle gange er det ikke så smart, at du lugter som om, du har røget en bong til morgenmad. Uanset, om du skal til møde på arbejdet, familiesammenkomst eller rejse med offentlig transport, føles det mere betrykkende, hvis lugten er skjult.

Nedenfor viser vi dig de mest effektive måder at skjule lugten, som sætter sig på krop, tøj, bil og endda hår, efter du har røget. Brug disse teknikker, så du kan ryge, når du har lyst og stadig dufte ren og frisk.

Sådan skjuler du lugten af marihuana på dit værelse

Det bedste sted at ryge cannabis er derhjemme i trygge rammer. For det fleste rygere er det tæt på nirvana at kunne ligge på sin seng med en stor joint, sin yndlingsmusik og nogle lækre snacks.

Men den evige frygt for at hele boligblokken kommer til at stinke, eller at man bliver opdaget af en nabo eller udlejer, lægger ofte en dæmper på oplevelsen. Nedenfor kan du se, hvordan du forhindrer lugten af marihuana i at blive hængende, og hvordan du kommer af med den, hvis den gør.

Undgå et rum fyldt med marihuana

Et gammelt ordsprog siger: Det er bedre at forebygge end at helbrede. Ved at forhindre at lugten af marihuana overhovedet når at sprede sig, er der større chance for, at du kan holde dig under radaren. Udluftning er et billigt og simpelt trick, og det er ofte nok!

  • Udluftning!

Inden du fyrer op under din bong eller joint, skal du åbne et vindue og tænde en blæser. Denne teknik leder selvfølgelig lugten af marihuana ud af vinduet, men mange rygere foretrækker dette fremfor lugten af marihuana i opgangen.

Det er også vigtigt, at du opbevarer din cannabis korrekt. Marihuana lugter, før du overhovedet begynder at ryge det. Opbevar dine forsyninger i en lufttæt beholder for at forhindre, at terpener sniger sig ud i rummet.

Ventilate!

Sådan maskerer du lugten af marihuana på dit værelse

Hvis du ryger marihuana med en usædvanlig kraftig duft - eller hvis det simpelthen er for koldt til at åbne et vindue - er dit næste skridt at forsøge at skjule duften. Der er forskellige metoder, som rygere bruger til at dække sine spor. Ekstra terpener er ofte den bedste løsning.

  • Essentielle olier

Da terpener er kraftige nok til at understøtte lugten af marihuana, virker det logisk, at de også er kraftige nok til at dække over den! Duftspredere med æteriske olier anvender terpener, der findes i særligt aromatiske planter som fx rosmarin, eukalyptus og lavendel. De kan få rum til at dufte som en frisk forårsdag. Brug duftspredere til at skjule signaturduften af marihuana med aromaerne af mere uskyldige blomster og planter.

Essential Oils

Sådan skjuler du lugten af marihuana i dit hjem

De fleste cannabisbrugere starter deres kærlighedsaffære med cannabis på deres kollegieværelse eller på værelset hjemme hos deres forældre. Efter eksamen, forfremmelse eller andet flytter de ind i deres helt egen bolig. Dette store skridt går hånd i hånd med betydeligt mere frihed som fx at ryge en bong ved morgenbordet i badekarret (en sand fornøjelse for de fleste stenere).

Hvis du gerne vil holde lugten af terpener ude af dit hjem, så tjek nedenstående forebyggelsesmetoder. Hvis du har brug for en hurtig løsning i en nødsituation, kan du se, hvordan du maskerer den tiltagende lugt.

Undgå at dit hjem kommer til at lugte af cannabis

Selvfølgelig er udluftning stadig gældende, hvis du ryger i andre områder af dit hjem. Hvis du har et sted i dit hjem, hvor du elsker at ryge, skal du åbne et vindue og tænde for blæseren. Det bedste ville være at vælge et rum, hvor der ikke så tit kommer gæster ind, og som har god ventilation.

  • Gå udenfor

Alternativt kan du gå ud i haven. Hvis du bor i et solrigt område, kan få godt med D-vitaminer og hygge dig blandt dine haveplanter. Hvis der er kolde perioder, er et skur eller et udhus et godt sted at søge tilflugt og forhindrer at dit hjem kommer til at lugte.

Head Outside
  • Korrekt opbevaring

Husk også at opbevare din marihuana korrekt så terpenerne ikke sniger sig ud, når du ikke ryger. Masonkrukker og lufttætte poser kan fint bruges til at holde på terpenerne.

Proper Storage

Sådan maskerer du lugten af marihuana i dit hjem

Hvis du tilryger dit hjem med terpener næsten hver dag, er det svært for din næse egentlig at lugte, at din bolig minder om en hollandsk kaffebar. Selvom det langt fra generer dig, kan det gå hen og blive et problem, når gæsterne meddeler, at de kommer på besøg indenfor den næste time. Men ingen grund til panik, der er flere ting, du kan gøre for at få dit hjem til at lugte friskt og røgfrit, inden gæsterne ankommer.

  • Røgelsespinde

Tænd røgelsespinde og placer dem på de mest berørte steder. Ligesom duftspredere med essentielle olier frigiver røgelsespinde stærke aromatiske forbindelser i luften, der er overraskende gode til at dække over lugten af marihuana.

Incense Sticks
  • Stearinlys

Duftlys er også gode til at maskere terpener i luften. Der findes et stort udvalg af dufte, så sørg for, at du vælger en duft, du rigtig godt kan lide. 

Candles
  • Lugtfrisker

Som en sidste løsning for hampklædte marihuanarygere, er de kemiske formler temmelig gode til at dække over lugten af marihuana. Sprays som Febreze og Oust erstatter hurtigt den skunkagtige aroma med en forfriskende og effektiv sky af aromatiske molekyler.

Odour Eliminators
  • Luftrensere

Luftrensere fungerer ved at filtrere luft gennem en række fine filtre. Ikke nok med at de kan hjælpe med at fjerne lugtende terpener fra luften, men de kan også fange nogle af de potentielt skadelige stoffer, der findes i gammelt røg.

Air Purifiers

Sådan skjuler du duften af cannabis i din bil

Selvom vi selvfølgelig fraråder, at du ryger marihuana, mens du kører bil, er en parkeret bil faktisk et fremragende sted at ryge. Hvis du ryger en joint i din bil, undgår du ikke bare at dit hjem kommer til at lugte, men biler har også et indbygget udluftningssystem og måske vigtigere – temmelig anstændige lydanlæg, der kan give reggaebassen et ekstra boost. 

Undgå, at din bil kommer til at lugte af marihuana

Opvarmede sæder. Udluftning. Musik. Smukke lysdioder. Nogle gange skulle man tro, at biler blev skabt til at ryge i. Hvis du elsker at nyde en joint i den firhjulede hingst, så tjek disse tips til, hvordan du ku kan holde lugten frisk i din bil.

  • Skru op for blæseren

Inden du fyrer op under din joint, skal du fyre op for blæseren i bilen. Hvis du virkelig vil undgå at din bil kommer til at lugte, lønner det sig at acceptere støjen fra blæseren.

Blast the Fans
  • Rul vinduerne ned

Ventilationssystemet trækker terpenerne ud af din bil og forhindrer lugten i at sætte sig i materialet på dine sæder. Åbn vinduerne i begge sider, så du har en konstant gennemtræk med frisk luft i bilen.

Crack the Windows

Sådan maskerer du lugten af marihuana i din bil

Hvis du har lidt for travlt med at få ild i din joint, kan det hænde, at du glemmer alt om forebyggelse - ingen grund til panik! Selvom din bil nu lugter mere som dit dyrkningsrum, kan du bruge nedenstående tip til at løse problemet.

  • Luftfriskere

Næsten alle biler er udstyret med den typiske luftfrisker, der hænger og dingler fra bakspejlet. De kan hjælpe med at holde madlugten fra drive-in-besøg i skak, men de kan også hjælpe med at bekæmpe lugten af marihuana.

Air Fresheners
  • Kaffe!?

Ja. Den fremtrædende og lige så vanedannende duft af kaffe dækker effektivt over lugten af terpener. Placer en pose kaffegrums i din bil, og lad dem ligge en dag, før du fjerner dem.

Coffee!?
  • Lugtfjerner

Produkter som neutraliserer lugt maskerer ikke bare lugten af marihuana, de binder sig fysisk til de aromatiske molekyler og fjerner deres lugt. Placer disse duftblokke i din bil, efter du har røget, og neutraliser lugten på ingen tid.

Odour Neutralisers
  • Brug penge på en grundig rengøring

Find en god bilvask. En grundig indvendig rengøring af din bil får den næsten til at lugte som ny. Kombinationen af industrielle rengøringsmidler og nye luftfriskere udrydder selv de terpenprofiler, der lugter allermest.

Pay for a Deep Clean

Sådan fjerner du lugten af marihuana fra dit hår og din hud

Terpener sætter sig ikke bare i møblerne, efter du har røget, de sætter sig også i dit hår og på din hud. Du bemærker muligvis ikke selv lugten af marihuana, efter du har røget, men alle på din arbejdsplads rammes af en bølge af cannabis, fra det øjeblik du træder ind gennem døren.

Undgå, at dit hår og din hud kommer til at lugte af marihuana

Hvis du forhindrer at lugten af marihuana klamrer sig til din krop, sparer du dig selv for nogle akavede øjeblikke på arbejde og andre steder. Brug disse tips til at undgå, at du komme til at lugte af marihuana.

  • Ryg udendørs

Hvis du ryger udendørs, mindsker du chancen for at kommer til at lugte af marihuana efter du har røget. Luften blæser terpenerne væk fra din krop, især hvis du vender dig væk fra vinden.

Blaze Outdoors
  • Skift indtagelsesmetode

Selvom rygning kan være et tilfredsstillende ritual, øger det også chancerne for, at du bliver opdaget. Brug din cannabis til at fremstille ekstrakter eller spiselige fødevarer. Men pas på! Virkningerne fra spiselige produkter er ofte meget mere intense.

Change the Route of Administration

Sådan maskerer du lugten af marihuana på din hud og i dit hår

Når du først er dækket af terpener, vil din kærlighed til marihuana være åbenlys, indtil du bruger en af nedenstående muligheder.

  • Tag et brusebad

Hvis du ryger derhjemme, inden du går ud af døren, kan du hoppe i bad. Brug en god shampoo og bodyshampoo for at fjerne lugten af terpener fra din hud og dit hår.

Take a Shower
  • Gennemtrængende parfume

Hvis du ryger, mens du er på farten, kan du tage en kraftig parfume med dig i tasken. Vær flittig med parfumen, inden du går tilbage på kontoret for at dække over lugten af røg, som klæber sig til dig.

Pungent Perfume

Sådan slipper du af med lugten af marihuana på dit tøj

Lugten af marihuana sætter sig ikke bare i dit hår og på din hud. Den sætter sig også i dit tøj, hvor den kan blive siddende temmelig længe. Her er nogle tricks til, hvordan du kan holde duften for dig selv.

Undgå, at dit tøj kommer til at lugte af marihuana

Den bedste måde at forhindre lugten af marihuana på dit tøj er ved at sørge for, at dit tøj slet ikke udsættes for røgen til at starte med. Tjek mulighederne nedenfor.

  • Tildæk dit tøj, mens du ryger

Hvis du skal være et sted, straks efter du har røget, kan du reducere røglugten ved at dække dit tøj med et ydre lag, mens du ryger. En hættetrøje eller en jakke fanger de fleste terpener og forhindrer dem i at klæbe sig til det tøj, du har på indenunder.

Wear an Outer Layer While Smoking
  • Ryg nøgen!

Før du forlader dit hjem, kan du gøre dit tøj klar og lægge det ind i et andet rum. Læn dig tilbage, tag dig god tid og nyd din joint. Når du er færdig, skal du bare slentre ind i det andet rum, klæde dig på og gå ud af døren helt lugtfri!

Smoke Naked!

Sådan maskerer du lugten af marihuana på dit tøj

Selv en hurtig joint i din frokostpause, eller lige før du skal med toget, kan efterlade en distinkt marihuanalugt på tøjet. En deodorant hjælper med at holde din kropslugt i skak, og den kan også hjælpe med at dække over lugten af problematiske terpener. Sørg for, at du bruger mere, end du normalt ville gøre for at slippe af med den tydelige lugt.

Sådan ryger du marihuana uden at afgive lugt

Den første gang, de fleste brugere prøvede cannabis, var i en joint eller bong. Mange brugere holder stadig fast i denne indtagelsesmetode, og de er urokkelige i deres loyalitet over for denne metode. Traditionel rygning giver helt klart en følelse af ritual og fællesskab, men der er masser af muligheder, der lugter meget mindre.

Dabbing

Dabbing går ud på at dryppe koncentrater ned på en rødglødende stav. Selvom disse præparater indeholder betydeligt flere cannabinoider, afbrænder de langt mindre plantemateriale end en joint. Det frigiver også lidt lugt, men det er ikke nær så afslørende som almindelig røg. Dabbing kræver en stor rig og en blæselampe, men det er en god løsning lige før, du skal ud af døren.

Vaping

Vaping udsætter cannabisknopper og ekstrakter for meget lavere temperaturer end rygning. Vaporizere opvarmer cannabinoider og terpener ved hjælp af damp uden at afbrænde dem. Vaping forbedrer ikke bare smagsoplevelsen, men metoden frigiver også meget mindre lugt.

Sploof

Hvis du insisterer på at ryge, kan du overveje at bruge et sploof. De er billige og nemme at lave og består af en tom toiletrulle, et elastik og et stykke køkkenrulle. Fastgør papiret i den ene ende af toiletrullen, og udånd røgen ind gennem den modsatte ende. Denne midlertidige enhed hjælper med at opfange nogle af terpenerne og reducere lugten.

Hvad dræber lugten af marihuana?

For at opsummere har vi her listet nogle af de mest effektive måder, du kan slippe af med lugten af marihuana på, når du har brug for en hurtig løsning:

  • Luftfriskere
  • Duftlys
  • Røgelsespinde
  • Essentielle olier
  • Korrekt udluftning
  • Opbevar din ukrudt korrekt
  • Alternative metoder: vaping og dabbing
  • Brug en sploof, når du kan
🌪 Hvorfor lugter cannabis så kraftigt?
Aromatiske molekyler, som kaldes terpener, understøtter den karakteristiske lugt af cannabis. Der findes mere end 40.000 terpener i naturen og mere end 200 af disse stoffer findes i cannabis.
🌺 Hvad lugter marihuana af?
Alle sorter har forskellige terpenprofiler. Nogle sorter har en mere sødlig og frugtagtig lugt, mens andre lugter mere træagtige, krydrede eller fyrtræsagtige. På trods af disse forskelle har næsten alle sorter den samme underliggende signaturduft af marihuana - ofte beskrevet som jordagtig eller skunklignende.
👃 Hvordan lugter folk, efter de har røget?
Efter at man har røget marihuana, sætter lugten af terpener og røg sig på huden, i håret og på tøjet. Denne aroma lugter meget urte- og moskusagtig.
☕️ Hvad kan fjerne lugten af røg?
Cannabisbrugere kan maskere lugten af røg ved hjælp af deodorant og parfume. Nogle brugere går endda så langt som til at skifte tøj eller gå i bad, efter de har røget.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.