Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Luke Sumpter


Der er mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til en vellykket og frugtbar cannabishøst. Lys, næringsstoffer, luftstrøm og fugt spiller alle vigtige roller i en plantes optimale vækst og vitalitet. Vand er dog et af de vigtigste aspekter, når det gælder om at holde cannabisplanter sunde og stærke.

Vanding er ikke altid så nemt, som det måske lyder til at være. Mange dyrkere tror, at alt, de behøver at gøre for at opfylde planternes vandbehov, er at mætte dem med vand hver dag.

Men realiteten er dog den, at vanding er meget mere kompliceret. Vanding af cannabisplanter er lidt af en balancegang, der tager tid og lidt eksperimentering frem og tilbage for at opnå. For meget vand kan medføre alvorlige problemer for planterne, og det kan hindre iltoptagelsen. Omvendt kan for lidt vand føre til ekstremt tørre forhold, hvor dine cannabisplanter tørrer ud, og i sidste ende kan de ende med at visne.

Vi tager et kig på, hvordan du kan se, om du over- eller undervander dine planter, og hvordan du løser det.

Video id: 265567364

Over and under-watering

Overvanding af planter

Det er utrolig nemt at komme til at overvande sine cannabisplanter, og det sker som regel, når vi er bekymrede for, om planterne får nok vand. Det er en fejl, som de fleste begyndere ofte begår.

Udover at optage vand gennem rødderne bruger cannabisplanterne også deres rodsystemer til at optage ilt, og hvis rødderne konstant svømmer i vand, begynder de at drukne.

  1. Et af de største symptomer på overvanding er, at bladene begynder at hænge. Det er dog ikke den samme slags hængende blade, som man ser ved undervanding, hvor bladene ser visne ud. Det er faktisk det modsatte. Bladene er så fulde af vand, at de bliver tvunget til at krølle sig sammen. Det resulterer i, at de bliver meget faste.
  2. Derudover sænkes væksthastigheden af overvandede planterne dramatisk, og nogle gange kan den endda helt stoppe. Det skyldes de anaerobe forhold, der opstår på grund af iltmangel i rodsystemet.
  3. Et andet symptom på overvanding af en cannabisplante er gule blade. Det er et tegn på næringsproblemer, som er en bivirkning af overvanding.
Overwatered

Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer og har en mistanke om, at hovedårsagen er overvanding, er den bedste løsning at vande mindre hyppigt. Vent på, at det øverste jordlag ser tørt ud, før du vander igen. En god test er at stikke en finger i jorden op til knoen. Hvis jorden er tør, kan du overveje at vande igen.

Sørg også for, at dine planter har god dræning, og at der ikke ophober sig for meget vand i bunden af potterne eller beholderne, som de er anbragt i. Det overskydende vand skal helst kunne løbe ud af beholderne, så jorden kun er fugtig og ikke bader i vand.

Undervanding af planter

  1. Undervandede cannabisplanter vil se meget svage, livløse og mere eller mindre visne ud. Det er ikke så underligt, at de begynder at se sådan ud i betragtning af, hvor vigtig en rolle vand spiller inden for plantefysiologien. Det visne udseende af undervandede cannabisblade er anderledes end de fyldige krøllede blade på en overvandet plante – selvom forskellen kan synes meget lille. Bladene vil være skrøbelige, skøre og endda papiragtige. De vil se livløse og triste ud. Et andet tegn på en undervandet cannabisplante er et ekstremt tørt vækstmedium, hvor jorden virker sprød.
  2. Undervanding opstår ganske enkelt, når en dyrker ikke opfylder sine planter krav. Uden tilstrækkeligt vand vil rodsystemet tørre ud, og vækst og udbytte reduceres. Sørg for, at du vander dine planter, når de øverste par centimeter af jorden er tørret ud. Hvis du venter længere, kan det få skadelige konsekvenser.
  3. Et aspekt, der kan forårsage undervanding, er hvis du ikke bruger den korrekte pottestørrelse under visse vækststadier. For eksempel kan dyrkning af en lille kimplante i en stor potte reducere plantens chancer for at optage tilstrækkeligt vand, da det lille rodsystem ikke har en chance for at optage vand, før det dræner væk.
Underwatered

Hvor ofte skal du vande dine planter?

Der findes faktisk flere svar på dette spørgsmål, da der er mange forskellige variabler på spil. Derfor findes der ikke noget præcist svar. For eksempel kan temperatur, luftfugtighed og andre miljøfaktorer alle ændre, hvor ofte dine planter har brug for vand.

Der er dog åbenlyse tegn, der viser, at det er tid til igen at vande dine planter. En af de bedste måder at tjekke det på er ved at undersøge de øverste centimeter af jorden. Vent til denne del af jorden er tør, før du vander igen for at undgå overvanding. Når du har gjort det flere gange, begynder du at kunne regne ud, hvor lang tid der skal gå mellem hver vanding, og så kan du så småt begynde at måle det i tid i stedet.

En anden måde at finde ud af, om det er tid til at vande igen, er ved at holde øje med bladene på dine planter. Det er selvfølgelig ikke en god idé at vente så længe, at symptomerne begynder at vise sig, men ethvert tegn på visne blade bør skal efterfølges af en dosis vand.

Heat Stress

Vandkvaliteten er altafgørende

Ud over hyppigheden er kvaliteten af det vand, du bruger til at vande dine cannabisplanter med, også en meget vigtig ting.

Cannabisplanter består af cirka 90 % vand, og det er livsnødvendigt under forskellige vitale fysiologiske processer som bl.a. fotosyntese og transpiration. Når du bruger vand af dårlig kvalitet til at vande dine cannabisplanter med, kan det reducere effektiviteten og i værste fald forstyrre disse processer.

Når disse forstyrrelser opstår, kan symptomerne være mere eller mindre identiske med en række andre tilstande som fx over- eller underernæring, undervanding og nogle gange endda varmestress. Det er et perfekt eksempel på, hvorfor det altid er vigtigt at dobbelttjekke hovedårsagen til problemet, når man forsøger at fejlfinde sundhedsproblemet på cannabisplanter.

1. Hold øje med pH-værdien

Før dyrkningsprocessen skal du kontrollere kvaliteten af din vandkilde. En vigtig faktor, når det kommer til vandkvalitet, er pH-værdien. pH er en numerisk skala, der bruges til at måle syre-base-forholdene i en opløsning, hvor middelværdien 7 er neutral. Tal, der ligger under 7, viser væskens surhedsgrad og tal over 7 viser, hvor basisk væsken er.

En PH-værdi, der enten er for høj eller for lav, kan forårsage problemer for cannabisplanter, da vandkildens pH kan diktere en plantes evne til at optage næringsstoffer. Vand med en for lav eller for høj pH-værdi kan med tiden påvirke pH-værdien af dit vækstmedium, hvilket resulterer i symptomer, der ser identiske ud med dem, der er forårsaget af visse ernæringsproblemer.

Cannabisplanter trives som regel bedst ved en pH-værdi på ca. 6,5. Det er utrolig nemt at måle pH-værdien ved hjælp af et pH-meter. Mål pH-værdien af det vand, der dræner ud af potten, efter det har passeret gennem dit vækstmedium. Hvis pH-værdien enten er for høj eller for lav, kan du bruge pH-regulerende midler til at opnå de normale niveauer.

2. PPM

PPM er en anden vigtig faktor, når det kommer til vandkvalitet. Ppm står for Parts Per Million og er en metode, der bruges til at måle mængden af mineraler, der er opløst i den vandkilde, du bruger. Dvs. at en aflæsning på 90 ppm indikerer, at der er 90 milligram per liter mineraler til stede i vandkilden.

Ved at være opmærksom på PPM i vandet kan du undgå at give dine planter for mange eller for få mineraler. Mangel på mineraler kan føre til ernæringsmangler, hvorimod for mange kan forårsage kvælning. Cannabisplanter foretrækker en ppm på ca. 500 under den vegetative fase og ca. 1000 ppm under blomstringsfasen.

Du kan bruge en TDS-måler, som er en enhed, der måler totalt opløste faste stoffer, til at måle ppm af din vandkilde.

Overvågning af ppm er ret avanceret, og selvom det er nyttigt, er det ikke afgørende for nybegyndere. Men hold det i mente, når du er klar til at udvide din viden og forbedre dine færdigheder.

3. Omvendt osmose-vand

Selvom det samlede antal opløste faste stoffer i dit vand muligvis er tilstrækkeligt, er det ikke alle stoffer i en vandkilde, der er gavnlige for din cannabisplante. Vand kan være forurenet med andre faktorer som fx forurenende stoffer og bakterier. Omvendt osmosefiltre er en fantastisk mulighed, hvis du vil fjerne så meget som muligt i vandet og på den måde kun tilføje det, du selv vælger, at dine planter skal komme i kontakt med.

Omvendt osmosefiltre kan fjerne mellem 95-99 % af de opløste salte i en vandprøve, og det er derfor en standardmetode til rensning af vand i industriel skala.

Brug af omvendt osmose-vand går også ind under avanceret dyrkning.

4. Test det drænede vand

For at producere sunde planter skal du holde et vågent øje med, hvor mange næringsstoffer dine planter får. For at gøre det skal du bruge bakker til at fange det vand, der dræner ud af dine potter, når du vander dine planter, og analysere både pH-værdien og PPM (parts per million) af dette vand.

Hvilken pH-værdi skal det drænede vand have?

Cannabisplanter trives bedst ved en pH-værdi på ca. 6,5. For at kontrollere pH-værdien skal du blot teste det vand der drænes fra potten ved hjælp af et pH-meter. Vores pH-tester fra Hanna Instruments er supernem at bruge og giver dig hurtige og præcise aflæsninger. Hvis din pH-værdi enten er for høj eller for lav, kan du bruge pH-regulerende midler til at få den op eller ned.

Med ovenstående in mente, bør du være godt på vej til en bedre forståelse af, hvordan over- og undervanding påvirker dine planter – såvel som den generelle vandkvalitet.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37764 bedømmelser