Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By RQS Editorial Team

Cannabisdyrkere kan vælge mellem forskellige dyrkningsmedier og -teknikker for at opnå en vellykket høst. Vil du dyrke i jord, kokosfibre, eller vil du gå efter en omfattende hydroponisk opsætning? Hvad er fordelene og ulemperne ved hver løsning, og hvilken skal du vælge? Da valg af det rigtige vækstmedium er et vigtigt skridt på vejen til at dyrke fantastisk cannabis, tænkte vi, at vi ville lave en guide for at gøre processen lettere.

SÅDAN VÆLGER DU DET RIGTIGE VÆKSMEDIE TIL CANNABIS

Et vækstmedium er det sted, hvor dine cannabisplanter udvikler deres rodsystem. Mange dyrkere vælger at holde det simpelt og dyrke i potter med jord, men du kan også bruge kokosfibre, perlit, stenuld eller gå efter en fuld ud hydroponisk opsætning.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes nogen metode, som er bedre end de andre. Der er både fordele og ulemper ved hvert vækstmedie, men det kan være, at du foretrækker det ene frem for det andet baseret på dine præferencer og ressourcer. Dine planterødder vil vokse uanset hvad, så længe de har adgang til vand, næringsstoffer og ilt.

Lad os tage et kig på forskellene mellem hvert vækstmedium.

JORD/KOMPOST

  • Sværhedsgrad: Nemt
  • Pris: Lav

Dyrkning i jord er den mest simple måde at dyrke cannabisplanter på, men det betyder ikke, at jord giver dårligere resultater end andre metoder. Langt fra! Mange avlere siger, at jord beriget med kompost af høj kvalitet giver dem den mest velsmagende cannabis, selvom udbyttet ikke er helt så godt, som hvis man dyrker i kokosfibre eller hydroponiske opsætninger.

Den største fordel ved jord er, at den er medgørlig og begyndervenlig, og du kan stadig høste cannabis i topkvalitet. Jord er også nemt at få fat i, og så er det relativt billig.

ADVANTAGES DISADVANTAGES
Frø, en potte, noget jord og lidt kærlighed er alt, hvad du har brug for. God mulighed for begyndere! Forholdsvis højere risiko for skadedyrsangreb, mug og skimmelsvamp.
pH-udsving er typisk mindre alvorlige eller problematiske. Planterne giver lavere udbytte sammenlignet med andre dyrkningsmetoder.
Mange kommercielle jordtyper indeholder nok næringsstoffer til 3-4 ugers vækst. Planterne vokser langsommere, så det kan tage længere tid at opdage vækstproblemer.
Jord er den foretrukne metode, når du vil dyrke naturligt og økologisk. Ikke alle jordarter er optimale til cannabis.
Dyrkning i jord kan give dig den mest velsmagende cannabis. -

KOKOSFIBRE/PERLITE

  • Sværhedsgrad: Middel
  • Pris: Lav til middel

Dyrkning i en blanding af kokosfibre og perlit giver de samme fordele som ved en hydroponisk dyrkning, og så er det næsten lige så nemt som at dyrke i jord.

Da en kokosfiber/perlitblanding ikke indeholder næringsstoffer, er du selv ansvarlig for at give hydroponiske næringsstoffer fra starten. Den store fordel her er, at du har fuld kontrol, og dine planter vil vokse lige så hurtigt som i hydroponiske opsætninger. Ulempen: Ligesom med hydroponisk dyrkning skal du nøje overvåge dine pH-niveauer. Det er også sværere at rette op på fejl end det er, når du dyrker i jord.

ADVANTAGES DISADVANTAGES
Du kan dyrke store planter med meget gode udbytter! Du skal administrere næringsstoffer fra starten.
Du har fuld kontrol over næringsstof- og pH-niveauer. Du skal være opmærksom på pH- og EC-niveauer: En lille fejl kan hurtigt give problemer.
Du har ikke brug for specialudstyr. Ikke så udbredt som jord. Du skal muligvis bestille kokosfibrene online.
Kokosfibre er en vedvarende ressource. -
Kokosfibre/perlit er (næsten) lige så nemt som at dyrke i jord. -

ROCKWOOL

  • Sværhedsgrad: Middel/høj
  • Omkostninger: Middel

Før i tiden blev det udelukkende brugt som et isoleringsmateriale inden for byggeindustrien, men stenuld (eller rockwool) er gået hen og blevet et topvækstmedie inden for gartneri. Ligesom perlit og kokosfibre er det et såkaldt "inert" vækstmedium, der ikke indeholder nogen form for næringsstoffer. Stenuld er lavet af candyflosslignende fibre, som er fremstillet af basalsten, og materialet holder virkelig godt på fugt. Du kan finde stenuld til dyrkning i en række forskellige former og størrelser lige fra mindre blokke og terninger til store plader.

Stenuld bruges oftest til hydroponiske opsætninger. Stenulden støtter planternes rødder, mens et dryppeanlæg tilfører vand og næringsstoffer.

ADVANTAGES DISADVANTAGES
Stenuld understøtter en steril vækst, og der er minimal risiko for skadedyr, sygdom og angreb. Du skal tilføre næringsstoffer fra starten.
Ligesom hydroponiske opsætninger eller kokosfibre har du fuld kontrol over pH- og næringsstofniveauer. Du skal holde godt øje med pH- og næringsstofniveauer.
Du kan spire cannabisfrø i stenuldsterninger. Når du omplanter, kan du lade kimplante blive i sin terning. Du kan ikke dyrke økologisk.
Du skal lægge stenulden i blød i vand med lav pH-værdi før brug.
- Stenuld er ikke naturligt og nedbrydes ikke biologisk. Genbrug af stenuld frarådes.

HYDROPONISK DYRKNING

  • Sværhedsgrad: Middel/høj
  • Omkostninger: Høje

Der findes forskellige typer hydroponiske opsætninger, som bruges til cannabisdyrkning. Nogle systemer holder planterne i potter fyldt med et hydroponisk vækstmedium som fx lersten, perlit eller stenuld, med et dryppesystem, der tilfører vand og næringsstoffer til cannabisplanterne.

Du kan også finde opsætninger, der slet ikke bruger et solidt vækstmedium. I disse systemer er planterne placeret over en tank, hvor rødderne stikker ned i vandet/næringsopløsningen. Nogle systemer bruger også en kombination af begge, hvor planterne er placeret i et fast medium og rødderne stikker ned i en tank. Simple dryppesystemer kan købes til en relativt overkommelige priser, mens de mere komplicerede systemer med pumper og andet ekstraudstyr kan være temmelig dyre.

ADVANTAGES DISADVANTAGES
Planterne bliver store, vokser hurtigt, og du opnår et maksimalt udbytte.. Du skal opretholde den korrekte pH-værdi og næringsstofniveauer.
Du har kontrol over pH- og næringsstofniveauer i din cannabis. Du skal tømme din tank og rense dit system af og til.
Du behøver ikke fodre så meget (hvis du har et recirkulationssystem). Du skal give hydroponiske næringsstoffer fra starten.
Lav risiko for skadedyr og jordbaserede sygdomme. En hydroponisk opsætning koster mere end potter og en pose jord.
- Din cannabis får muligvis ikke en nær så ”naturlig” en smag.

HVAD ER DET BEDSTE VÆKSMEDIE?

Konklusionen er, at der ikke findes et vækstmedie, der er bedre end andre til din cannabis – der er fordele og ulemper ved hver metode. Mange gange er det et spørgsmål om pris, og i det tilfælde er jord stadig den regerende mester.

  • Du kan overveje at dyrke i jord/kompost, hvis du lige er startet, eller hvis du gerne vil bruge den mest naturlige metode.
  • Du kan overveje at dyrke i kokosfibre/perlit, hvis du allerede har mestret dyrkning i jord og føler, at du vil opgradere. Når du dyrker i kokosfibre, får du stort set de samme fordele som ved en hydroponisk dyrkning, samtidig med at det er næsten lige så nemt som at dyrke i jord.
  • Du kan overveje at bruge en hydroponisk opsætning, hvis du vil have den hurtigste vækst, største udbytte og fuld kontrol over de fleste aspekter i forbindelse med dyrkning. Der findes mange forskellige hydroponiske opsætninger, og du kan frit vælge, hvilket inert vækstmedium, du vil bruge (lersten, perlit, stenuld osv.), så der er masser af plads til at eksperimentere.

SÅDAN DYKKER DU CANNABIS VED HJÆLP AF JORD, KOKOS, ROCKWOOL ELLER HYDROPONISK: YDERLIGERE LÆSNING

Er du stadig i tvivl om, hvilket vækstmedium du skal vælge? Her finder du nogle artikler, som vi anbefaler, at du læser:


Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37752 bedømmelser