Gratis produkter inkluderet

Kan cannabis hjælpe med depression?
THC og CBD er de mest kendte molekyler, som planten producerer, og der foretages omfattende undersøgelser med særligt henblik på begge forbindelsers indvirkninger på angst og depression.
Depression er en udbredt psykisk lidelse, der rammer ca. 19,2 millioner af voksne i USA. I Europa lider cirka 4,6% af befolkningen af depression eller angst[1]. Hos nogle mennesker kan depression komme og gå. For andre er tilstanden permanent, og det kan markant forringe deres livskvalitet. Depression koster hvert år milliarder af euro og frarøver de berørte muligheden for at leve et lykkeligt liv. Traditionelle behandlinger af lidelsen omfatter forskellige former for medicin, der virker for nogle, men de er ikke helt uden bivirkninger. Det interessante er, at nogle mennesker, der lider af depression, tyr til cannabis. Forskere er meget interesserede i urtens potentiale i forbindelse med en lang række forskellige lidelser, men kan den hjælpe mod depression?
HVAD ER DEPRESSION, OG HVAD KOMMER DET AF?
Vi kan alle føle os lidt triste af og til. Stress, angst og følelsesmæssige hændelser i livet kan få os til at føle os helt nede i kulkælderen. På et tidspunkt aftager den sorgfulde følelse, og det gør, at vi bliver i stand til at fortsætte med at leve vores liv uforstyrret. Men depression er mere end tristhed. Det er en kronisk psykisk tilstand, der kan dvæle i flere måneder eller år. Dem, der lider af depression, er ikke i stand til bare at "tage sig sammen".
POTENTIELLE UDLØSENDE FAKTORER FOR DEPRESSION
Årsagen(erne) til depression er et komplekst emne. Lidelsen kan skyldes en foruroligende livsbegivenhed som fx at miste et menneske man elsker, en alvorlig sygdom eller sociale/arbejdsrelaterede lidelser. For andre kan det være en ophobning af mindre begivenheder, der med tiden får bægeret til at flyde over. Personer, som bruger visse former for stoffer og/eller alkohol i et forsøg på at selvmedicinere har øget risiko for at udvikle depression.
I andre tilfælde kan depression opstå uden nogen som helt grund overhovedet. Genetiske faktorer og personlighedstype kan spille en rolle. En anden årsag til depression kan være mangel på neurotransmittere som serotonin. Forskning har også fundet ud af, at hippocampus - et område af hjernen, der har med indlæring og hukommelse at gøre - er mindre hos nogle mennesker, som lider af depression. I andre tilfælde kan depression opstå uden nogen åbenbar grund[2]. Biologiske faktorer og personlighed kan spille en rolle
ALMINDELIGE SYMPTOMER PÅ DEPRESSION
Depression kan manifestere sig på mange forskellige måder. Nogle gange kan symptomerne være milde, og andre gange kan de være meget alvorlige. Almindelige symptomer på depression inkluderer:
- Vedvarende følelse af nedtrykthed eller tristhed
- Apati og manglende motivation
- Lavt selvværd
- Søvnforstyrrelser
- Rastløshed
- Koncentrationsbesvær
- Overspisning eller nedsat appetit
- Vedvarende spændinger og smerte
- Følelser af håbløshed
- Let til tårer
- Følelse af irritation og vrede
- Manglende livsglæde
- Selvmordstanker
BEHANDLING AF DEPRESSION
Der findes flere behandlingsmuligheder for depression. Hver behandlingsmetode anbefales individuelt baseret på alvorligheden af lidelsen og specifikke karakteristika.
Læger kan ordinere behandling for depression uden lægemidler og foreslå ting som psykoterapi og motion for at forbedre humøret. Interessant nok kan aerob træning øge antallet af endogene cannabinoider, der sammen med andre stoffer er ansvarlige for det såkaldte "runner's high"[3]. Mange mennesker, som lider af depression kan også drage fordel af kognitiv adfærdsterapi (CBT) for at ændre tanke- og adfærdsmønstre.
I andre tilfælde kan lægerne også ordinere antidepressiv medicin. Der findes over 30 forskellige typer antidepressiv medicin, som fx selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI'er).
SSRI'er øger mængden af neurotransmitteren serotonin i kroppen. De begrænser reabsorption af serotonin i den præsynaptiske neuron, hvilket gør, at der er mere af stoffet tilgængeligt. Disse medikamenter er effektive til at stabilisere humøret hos nogle patienter, men i nogle tilfælde er de forbundet med bivirkninger som bl.a. kvalme, nervøsitet, svimmelhed, seksuelle komplikationer, vægtøgning og søvnløshed.
Disse muligheder hjælper nogle mennesker med at håndtere og endda slippe helt af med depression, men det virker desværre ikke for alle. Nu om dage er der flere og flere mennesker, som vælger at udforske andre muligheder som fx cannabis.
CANNABIS, DEPRESSION OG DET ENDOCANNABINOIDE SYSTEM
Hvis du ryger marihuana, er du sikkert bekendt med virkningerne. Nogle gange kan et par hiv fra en bong få dig i fnisehumør. Nogle varianter giver en berusende summen, der kan vare i timevis, mens andre har en mildere effekt og egner sig bedre til de rolige aftenstunder. Men du har sikkert også oplevet stunder, hvor marihuana har fremkaldt følelser af angst eller endda panik.
Selvom cannabis kan have meget forskellige virkninger, er der ingen garanti for, at det forbedrer humøret hos alle.
Der forskes stadig i cannabis’ indvirkningen på depression. Inden vi går i dybden med undersøgelserne, er det vigtigt at påpege et par ting. Alle sorter indeholder forskellige koncentrationer af cannabinoider og terpener, og de kan derfor påvirke humøret på meget forskellige måder.
For at gøre tingene mere komplicerede indeholder de forskellige sorter meget forskellige mængder af disse kemikalier. Nogle sorter har et højt indhold af det psykoaktive cannabinoid THC, mens andre har et højt indhold af det ikke-psykoaktive cannabinoid CBD. Desuden er der over 100 cannabinoider og 100 terpener, der hver især har deres helt egne virkninger. Derfor kan det være svært at svare overordnet på om cannabis hjælper på depression. Det handler snarere om at opdage virkningerne af individuelle molekyler, og hvordan de fungerer sammen.
Bubble Kush
|
Bubble Gum x O.G. Kush |
|
550 - 600 gr/m2 |
|
80 - 140 cm |
|
8 - 10 uger |
|
THC: 19% |
|
Sativa 20% Indica 80% |
|
600 - 650 gr/plant |
|
160 - 200 cm |
|
Sen september |
|
Fysisk afslappende, Klar, Stenet |
HVAD FORTÆLLER FORSKNING?
Desværre mangler vi stadig omfattende forskning på dette område. Indtil videre ved vi stadig meget lidt om disse komplekse mekanismer. Videnskaben har dog fået en større forståelse af, hvordan THC og CBD individuelt påvirker humøret.
Når man kikker på hvilke virkninger disse kemikalier har på hjernen, er det godt at have en forståelse af det endocannabinoide system (ECS). "Endo" betyder indeni, og "cannabinoid" referencer til cannabis. ECS er et cellulært system, som består af biokemiske processer, der påvirker receptorer på samme måde som cannabis. Der findes ECS-receptorer i flere forskellige celletyper i hele kroppen. Indtil videre har videnskaben bekræftet to hovedreceptorer: CB1 og CB2
ECS består også af specialiserede neurotransmittere, der binder sig til disse receptorer og modulerer systemet. Disse molekyler er kendt som endocannabinoider, eller nærmere betegnet anandamid og 2-arachidonoylglycerol (2-AG). Tilfældigvis kan molekyler fra cannabisplanten påvirke de samme receptorer takket være deres lignende form. Cannabinoider fra cannabis - og andre plantearter - er kendt som phytocannabinoider.
Både anandamid og 2-AG spiller en vigtig rolle i det dopaminergiske system og derned i mulig humørregulering[4]. Begge disse molekyler binder sig til CB1-nervesystemets receptorer og er også i stand til at modificere dopaminniveauer eller deres receptoraktivitet[5].
THC (tetrahydrocannabinol) er en af hovedbestanddelene i moderne cannabissorter. Molekylet fremkalder psykotropiske virkninger ved at binde sig til CB1-receptorer i centralnervesystemet. Cannabinoiden påvirker humøret på kort sigt ved at øge dopaminergisk cellefyring.[6]
Forskning offentliggjort i _Journal of Affective Disorders_ undersøgte, hvilken indvirkning cannabis har på depression, angst og stress.[7] Forskere indsamlede data fra Strainprint-appen for at undersøge virkningerne af visse sorter.
THC var dog ikke den eneste cannabinoid, de undersøgte. De administrerede også CBD. Undersøgelsen viste, at sorter med et højt indhold af CBD og et lavt indhold af THC forårsagede de største humørændringer. Sorter med højt THC og lavt CBD- indhold virkede derimod til at have en mere afslappende virkning.
Det skyldes muligvis CBD's interaktion med serotonin[8], som er en neurotransmitter, der regulerer humøret. CBD lader nemlig til at binde sig til 5-HT1A serotoninreceptoren.[9]
CBD binder sig ikke til CB1-receptorer og påvirker derfor ikke dopaminergiske neuroner på samme måde som THC[10]. I stedet er CBD kendt for at være en indirekte agonist til CB1-receptorer. Det betyder i sidste ende, at CBD kan øge anandamidniveauet ved at hæmme et enzym, der nedbryder endocannabinoidet. De forhøjede mængder anandamid binder sig derefter til CB1-receptorer og har deres egne indvirkninger på humøret.
Forskning vedrørende visse cannabismolekyler og depression ser lovende ud. Der er dog stadig behov for omfattende undersøgelser af plantens egenskaber i forbindelse med depression.
CANNABIS OG DEPRESSION: EN KOMPLEKS FORHOLD
Selvom akut eksponering for THC kan øge frigivelsen af dopamin, kan kronisk eksponering nedsætte funktionen af det dopaminergiske system[11]. Længerevarende cannabisbrug kan reducere hjernens reaktion på dopamin og potentielt mindske følelser af belønning og motivation.
Når det er sagt, indeholder cannabis ikke kun THC. Man har også undersøgt CBD for dets indvirkninger på humør. Derudover findes der stadig mere end 100 andre cannabinoider i planten, som forskere endnu ikke har undersøgt nærmere. Den mest fornuftige tilgang er at tale med en læge eller andre sundhedsfaglige kvalificerede. Hvis du har lyst til at bruge cannabis, kan du tjekke disse sorter.
External Resources:
- Depression and Other Common Mental Disorders https://apps.who.int
- Late-Life Depression, Hippocampal Volumes, and Hypothalamic-Pituitary-Adrenal Axis Regulation https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
- Wired to run: exercise-induced endocannabinoid signaling in humans and cursorial mammals with implications for the ‘runner’s high’ | Journal of Experimental Biology https://jeb.biologists.org
- The mesolimbic dopamine reward circuit in depression https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
- Reversal of dopamine D(2) receptor responses by an anandamide transport inhibitor https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
- The effects of Δ 9 -tetrahydrocannabinol on the dopamine system | Nature https://www.nature.com
- A naturalistic examination of the perceived effects of cannabis on negative affect - ScienceDirect https://www.sciencedirect.com
- Antidepressant-like effect induced by Cannabidiol is dependent on brain serotonin levels. - PubMed - NCBI https://www.ncbi.nlm.nih.gov
- Agonistic Properties of Cannabidiol at 5-HT1a Receptors | SpringerLink https://link.springer.com
- Cannabinoids and Cannabinoid Receptors: The Story so Far https://www.cell.com
- The effects of Δ 9 -tetrahydrocannabinol on the dopamine system | Nature https://www.nature.com
Ansvarsfraskrivelse:
Denne artikel er skrevet udelukkende som informativt indhold og er baseret på forskning offentliggjort af andre eksterne kilder.