Ny cannabis-Frödetektor—hitta din matchning!

By Luke Sumpter


Det globale cannabismarked er i udvikling, og det betyder, at patienter med en lang række lidelser får nemmere adgang til cannabis. Selv i lande, hvor urten er ulovlig, får patienter med multipel sklerose ofte mulighed for at få en eller anden form for medicinsk marihuana. Men hvad er dynamikken mellem marihuana og multipel sklerose (MS)? Hvad med CBD og MS? Nedenfor kigger vi på, om cannabis kan hjælpe med at håndtere symptomerne på denne autoimmune sygdom.

Hvad er multipel sklerose

Multipel sklerose er en livslang lidelse, der påvirker centralnervesystemet. Det er en autoimmun sygdom og skyldes et dårligt fungerende immunforsvar. Vi er afhængige af denne funktion i vores fysiologi for at kunne beskytte os mod eksterne trusler som bl.a. virus og bakterier. Nogle gange genkender vores immunceller dog ikke kroppens celler som værende en del af "sig selv" og begynder derfor at behandle disse som mikroskopiske angreb.

I Multipel skleroses tilfælde angriber immuncellerne en del af nervecellerne, som kaldes myelinskeden. Dette isolerende stof består af proteiner og fedtstoffer, og det dannes omkring nervefibre for at hjælpe med at lede elektriske impulser. Disse signaler eller handlingspotentialer bruges til at udføre en række fysiologiske processer som fx muskelsammentrækning og frigivelse af neurotransmittere.

Når immunforsvaret angriber myelinskederne, skader det nervesystemets transmission. Der opstår kommunikationsproblemer, som forhindrer hjernen i at viderebringe beskeder til resten af kroppen på optimal vis. Dette angreb kan nå et punkt, hvor det forårsager permanent skade på nervefibrene. Til sidst dannes der arvæv, når myelin forsøger at helbrede sig selv.

Typer af multipel sklerose

Der er to primære måder, MS kan starte på. Ca. 8 ud af 10 patienter får stillet diagnosen recidiverende-remitterende MS. Denne type er karakteriseret ved, at patienten oplever perioder med forværrede symptomer eller tilbagefald. Disse episoder kan vare lige fra dage og op til flere måneder.

Symptomerne aftager dog lidt, når episoden er slut - denne periode kaldes remission. Perioderne mellem angrebene kan også vare i en lang periode - sågar helt op til flere år. Ca. 50% af patienterne med recidiverende-remitterende MS oplever sekundær progressiv MS inden for 15-20 år efter den første diagnose. Denne tilstand forværres gradvist med tiden uden et fast mønster i tilbagefald og remission.

Godt 1 ud af 10 MS-patienter oplever primær progressiv MS. Symptomerne for denne type MS forværres gradvist over flere år uden op- og nedture i forbindelse med tilbagefald og remission.

Typer af multipel sklerose

Årsager til multipel sklerose

Den præcise årsag til MS er stadig ukendt. Selvom forskerne betragter det som en autoimmun sygdom, har de endnu ikke fundet ud af, hvad der får immunforsvaret til at angribe myelinskederne. Man mener dog, at der findes visse risikofaktorer, som bidrager til øget risiko for at udvikle sygdommen. Disse omfatter:

  • Alder: MS kan forekomme hos mennesker i alle aldre, men det påvirker mest dem i alderen 20-40 år.
  • Køn: Der er ca. 3 gange så stor sandsynlighed for, at kvinder oplever tilbagevendende MS.
  • Familiehistorie: Der er langt større risiko for at udvikle MS, hvis en forælder eller ens søskende har sygdommen.
  • Etnicitet: Nordeuropæere har højere risiko for at udvikle MS, hvorimod asiater, afrikanere og indianere har en meget lavere risiko.
  • D-vitamin-niveauer: Lave D-vitamin-niveauer på grund af begrænset eksponering for sollys kan øge risikoen for at udvikle MS.
  • Infektioner: Nogle virale patogener som bl.a. Epstein-Barr-virus er forbundet med udviklingen af MS.

Symptomer på multipel sklerose

Nedbrydningen af myelin kan forårsage en lang række symptomer. De mest almindelige symptomer på MS omfatter:

Følelsesløshed Svækkelse
Følelser af elektriske stød Kramper
Rysten Ustabil gangart
Nedsat syn eller tab af syn Utydelig tale
Træthed Svimmelhed
Blære- og tarmdysfunktion

Aktuelle behandlinger for multipel sklerose

Der findes i øjeblikket ingen kur mod MS, men der findes en bred vifte af behandlinger til rådighed for individuelle symptomer på sygdommen. De vigtigste behandlinger for de mere alvorlige symptomer omfatter:

  • Muskelsmerter: Dette problem behandles primært ved hjælp af smertestillende midler og fysioterapi.
  • Emotionelle problemer: For nogle patienter virker kognitiv adfærdsterapi, mens andre har brug for antidepressiv medicin.
  • Nervesmerter: Medicin som gabapentin hjælper med at holde nervesmerter under kontrol.
  • Mobilitetsproblemer: Motion, fysioterapi, kørestole og trappelifte hjælper med at håndtere mobilitetsproblemer.
  • Kramper: Fysioterapi som bl.a. udstrækning kan lette kramper, og medicin som fx clonazepam og gabapentin bruges også ofte.

Medicinsk cannabis og symptomer på multipel sklerose

Der er en masse symptomer forbundet med MS. Men hvor passer medicinsk marihuana ind i billedet? Inden vi kigger på forskningen omhandlende cannabis og MS-symptomer, er det en god idé at tage et kig på, hvordan cannabis virker på kroppen.

Lidt om det endocannabinoide system

Kroppen har vi et nervesystem og et kardiovaskulært system, men der findes også et system kaldet det endocannabinoide system (ECS). Ligesom vores andre fysiologiske systemer spiller ECS en vigtig rolle for, hvordan kroppen fungerer. Lungesystemet hjælper os med at trække vejret, nervesystemet holder os i gang, og ECS hjælper med at opretholde en tilstand kaldet homøostase (biologisk balance). Kort sagt hjælper det de andre systemer i kroppen med at fungere optimalt.

Forskere har fundet ECS-komponenter i hele kroppen bl.a. i nervesystemet, huden og knoglerne. De hjælper med at klare en lang række funktioner lige fra affyring af neurotransmitter til opbygning af knoglevæv. Hovedkomponenterne i dette vigtige system omfatter en række cannabinoidreceptorer, signalmolekyler (endocannabinoider) og enzymer, som danner og nedbryder disse signalmolekyler.

Hvad er det, der gør cannabis så interessant? Urten indeholder en gruppe af kemikalier kaldet cannabinoider. Disse molekyler interagerer med ECS og regulerer det i forskellige grader, hvilket i sidste ende påvirker et af de vigtigste systemer i kroppen.

Lidt om det endocannabinoide system

Det viser sig, at ECS ofte spiller en rolle i sundhedsmæssige forhold. Når dette system forstyrres, skifter det fra homøostase, og det kan med tiden medføre forskellige sygdomme. Forskere har fx fundet ud af, at nogle mennesker med diagnosen MS har et dysreguleret ECS.

Forskning foretaget ved University of Tor Vergata i Italien målte endocannabinoidniveauer[1] hos 26 MS-patienter, 25 raske kontrolpersoner og mus, der tjente som en præklinisk model af MS. Resultaterne indikerede, at patienter med recidiverende MS havde højere niveauer af anandamid (en af de vigtigste endocannabinoider) i spinalvæske og perifere lymfocytter (immunceller). Forskerne fandt også forhøjede anandamidniveauer i musene, og derfor konkludere de, at MS er forbundet med betydelige ændringer af ECS.

Der er dog brug for flere menneskelige undersøgelser for at finde ud af, hvordan man mere præcist kan undersøge ECS for at finde årsagen til MS. På nuværende tidspunkt har størstedelen af undersøgelserne fokuseret på, om cannabis kan hjælpe med at lindre nogle af symptomerne på sygdommen.

  • Cannabis og spasticitet

Spasticitet resulterer i stivhedsfølelse hos MS-patienter, og det kan gøre det svært for dem at bevæge sig. Dette symptom sætter sine spor på livskvaliteten og er ofte ledsaget af smerter og svækkelse. Løbende studier undersøger cannabis' potentiale til reducering af spasticitet og dermed forbedring af MS-patienters livskvalitet.

Et randomiseret, placebokontrolleret forsøg, som blev udført i 2012, testede og sammenlignede røget cannabis med placebo[2] hos patienter med behandlingsresistent spasticitet. Forhåbentlig vil fremtidige undersøgelser kunne genskabe disse positive resultater og komme tættere på en forståelse af, hvordan cannabis kan hjælpe med at håndtere dette symptom.

Marihuanas potentiale for lindring af muskelspasmer og spasticitet har fået mange regeringer rundt om i verden til at legalisere cannabisbaserede lægemidler til netop dette formål. Fx har den britiske regering lovliggjort mundsprayen Sativex (nabiximols) for patienter, der lider af moderat til svær spasticitet. Præparatet indeholder lige store mængder THC og CBD. Selvom det ikke virker for alle patienter, rapporterer MS Society, at Sativex har en positiv indvirkning på størstedelen af patienterne[3].

  • Cannabis og smerter

Cannabis har været brugt til håndtering af smerter i tusindvis af år. Det kommer højst sandsynligt ikke som nogen overraskelse, at ECS også spiller en vigtig rolle for kroppens smertesignalveje. Udtalelser fra patienter, som lider af kroniske smerter, rapporterer at THC hjælper dem med at lette ubehag og forbedre livskvaliteten. Men hvad siger videnskaben?

Et videnskabelig rapport, som blev offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Pharmacology, gennemgik tidligere studier, der undersøgte urtens smertelindrende virkninger[4]. Rapporten oplyser, at virkningsmekanismen inddragede cannabinoider, som interagerer med neurotransmitterfrigivelse fra nerveender, og at metaanalyser af kliniske forsøg viser gode beviser for, at cannabis kan hjælpe på kroniske smerter. Det er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser for at bestemme de smertestillende virkninger af forskellige cannabinoider hos MS-patienter.

Cannabis og smerter
  • Cannabis og blærekontrol

Efterhånden som MS udvikler sig, kan immunforsvaret beskadige dele af hjernen og rygmarven, der er ansvarlige for blærekontrol. Inkontinens, altså nedsat blærekontrol, kan medføre at patienter hurtigt og ofte skal på toilettet. Interessant nok er forskere i gang med at undersøge, hvilken indflydelse cannabis har på blærekontrol[5] hos MS-patienter. Der er flere cannabinoider, som tegner lovende bl.a. CBG[6] (cannabigerol).

  • CBD og mobilitet

Findes der snart nogen, som ikke har hørt om CBD (cannabidiol)? Denne ikke-psykotropiske cannabinoid er blevet temmelig populær takket være dens afslappende og klare virkninger. Dette molekyle har en meget anderledes virkningsmekanisme end THC. Sativex indeholder også CBD, og der er noget der tyder på, at CBD-olie og multipel sklerose er et kompatibelt par.

Et forskningsrapport, som blev offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Neurology, gennemgik de tilgængelige beviser og virkningen af CBD på mobilitet[7], træthed, inflammation, depression og spasticitet. Rapporten undersøgte også, hvordan cannabis kan hjælpe nogle patienter med at reducere deres forbrug af lægemidler. Denne igangværende forskning giver naturligvis interessante indsigter, men det er på ingen måde endegyldige beviser for effektiviteten af CBD.

Forskellen mellem medicinsk cannabis og Sativex

Selvom nogle lande tilbyder Sativex til MS-patienter, er der fortsat begrænset adgang til cannabisknopper, -ekstrakter og andre cannabispræparater. Men er det vigtigt? Ja!

Sativex indeholder et præcist 1:1-forhold mellem THC og CBD. Dette forhold lader til at fungere godt for nogle patienter, men cannabis har meget mere at byde på end bare disse to cannabinoider. Urten producerer derudover mere end 100 andre cannabinoider og 200 terpener. Udover at de har hver deres unikke virkninger, kan disse forbindelser samarbejde med THC og CBD og skabe bedre resultater. Forskningen er stadig på et tidligt stadie, men vi kommer højst sandsynligt til at se specialblandede ekstrakter og endda selektivt dyrket kemotyper til MS-patienter i fremtiden.

THC vs. CBD til multipel sklerose

Begge disse forbindelser har vist lovende resultater i de igangværende undersøgelser. THC giver en psykotropiske virkninger, som nogle patienter finder afskrækkende. Andre værdsætter dog denne egenskab og føler, at den hjælper på deres mentale tilstand.

Samlet set har THC og CBD meget forskellige virkninger på ECS. THC binder sig direkte til hovedreceptorerne, mens CBD påvirker vores endocannabinoidniveauer og binder sig til andre receptorer. Dette klassificerer forskere som en del af det "udvidede endocannabinoide system". Cannabis og dets komponenter påvirker alle mennesker forskelligt. Selvom mange MS-patienter er begrænset til brug af ordineret cannabisbaseret medicin, ville nogle muligvis opdage, at de foretrækker én cannabinoid frem for andre, hvis de fik friheden til at eksperimentere.

Sådan bruges medicinsk cannabis til multipel sklerose

Der er mange forskellige måder at bruge cannabis på. Det afhænger først og fremmest af personlig præference og selvfølgelig tilgængelighed. Nedenfor kan du se de mest almindelige metoder:

Rygning

Cannabisrygning giver stor set cannabinoider og terpener direkte adgang til blodbanerne og giver dermed hurtige virkninger. Det udsætter dog samtidig brugeren for farlige kræftfremkaldende stoffer.

Vaping

Vaping kan prale af den samme virkningshastighed som rygning. Disse enheder fungerer dog ved lavere temperaturer, og brugeren udsættes dermed for færre toksiner.

Oral indtagelse

Når du spiser cannabis skal cannabinoiderne gennem mave-tarmsystemet. Det betyder, at det tager længere tid, før virkningen indtræder. THC omdannes også til 11-hydroxy-THC i leveren, hvilket giver mere potente psykotropiske virkninger. CBD kan også indtages oralt. Der er mange, som bruger CBD-olie til muskelspasticitet og andre MS-symptomer.

Under tungen

Denne metode går ud på, at du drypper olier og ekstrakter direkte under tungen. Med denne metode trænger cannabinoiderne hurtigt ud i blodomløbet, og det betyder, at virkningen indtræder hurtigt.

Hvad er risikoen ved at bruge medicinsk cannabis til multipel sklerose?

Selvom cannabis har en relativt god sikkerhedsprofil, er der også bivirkninger forbundet med brug af urten. Nedenfor kan du se bivirkningerne af de to mest almindelige cannabinoider.

THC
Forhøjet puls Tør mund
Angst Nedsat hukommelse
Nedsat reaktionstid Panik
Forværring af psykiske problemer
CBD
Ændringer i appetit Diarré
Vægttab Træthed 
Påvirkning af anden medicin

Efterhånden som forskningen lærer mere og mere om cannabis og dens bestanddele til behandlingen af MS, vil patienter højst sandsynligt få adgang til skræddersyede produkter og doseringsretningslinjer, der gør brugen af medicinsk cannabis så sikkert som muligt.

Hvis du har spørgsmål eller føler dig usikker med hensyn til brug af medicinsk cannabis til MS, skal du naturligvis altid tale med din læge om det først.

External Resources:
  1. The endocannabinoid system is dysregulated in multiple sclerosis and in experimental autoimmune encephalomyelitis - PubMed https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
  2. Smoked cannabis for spasticity in multiple sclerosis: a randomized, placebo-controlled trial https://www.ncbi.nlm.nih.gov
  3. Sativex (nabiximols) | Multiple Sclerosis Society UK https://www.mssociety.org.uk
  4. Frontiers | Cannabinoids and Pain: New Insights From Old Molecules | Pharmacology https://www.frontiersin.org
  5. The effect of cannabis on urge incontinence in patients with multiple sclerosis: a multicentre, randomised placebo-controlled trial (CAMS-LUTS) - PubMed https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
  6. Effect of Non-psychotropic Plant-derived Cannabinoids on Bladder Contractility: Focus on Cannabigerol - PubMed https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
  7. Cannabidiol to Improve Mobility in People with Multiple Sclerosis https://www.ncbi.nlm.nih.gov
Ansvarsfraskrivelse:
Denne artikel er skrevet udelukkende som informativt indhold og er baseret på forskning offentliggjort af andre eksterne kilder.