Her er den ultimative guide til CBD, den mindre kendte cannabinoid med en betydelig virkning.


Hvis du kigger nærmere på Cannabis Sativa-arten, finder du en rig og mangfoldig samling af kemiske stoffer. Nogle af disse stoffer er velkendte såsom den ikoniske THC, der gør dig høj. Men den mindre velkendte cannabinoid CBD skal også tages med i betragtningen. Hvorfor? Fordi CBD er i besiddelse af flere kvaliteter, som THC simpelthen ikke kan levere.

Hvad er CBD?

Både CBD og THC tilhører en omfattende familie af kemiske stoffer (estimeret 113 i alt), hvor hver cannabinoid interagerer på hver sin måde i den menneskelige krop. Og selvom vores viden er begrænset omkring de andre cannabinoider, bliver vi langsomt klogere på den cannabinoid, som der er næstmest af og er hovedemnet i denne artikel - cannabidiol (CBD).

CBD er som en bror eller søster til THC, men deler ikke de psykoaktive egenskaber fra den sidstnævnte. Med andre ord bliver du ikke høj som tilfældet er med THC. I stedet for påvirker CBD kroppen på et hav af andre måder, hvoraf mange potentielt kan gavne vores velvære. De to kemiske stoffer minder dog om hinanden på ét punkt.

Video id: 282975871

Kommer CBD fra hamp eller cannabis?

Teknisk set kommer CBD fra begge, men den højeste koncentration af CBD findes i hamp, en underart af Cannabis Sativa foretrukket af kommercielle industrier. Takket være moderne forædling og en spids naturlig udvælgelse har hamp en kemisk struktur rig på CBD og lav på THC.

Og selvom hamp er den foretrukne plante i forhold til forbrugerprodukter som fx CBD-olie, CBD-tilskud og CBD-kosmetik, er cannabis ikke helt ubrugelig. Du skal bare vælge de sorter, som er avlet specifikt på grund af deres CBD-indhold.

Det er faktisk cannabisbranchens jagt efter CBD-rige sorter, som har sat gang i en form for revolution, især inden for de sidste tyve år. CBD-rige sorter er endelig ved at blive en naturlig del af sortimentet, hvilket er et direkte resultat af omhyggelige avlere og deres manipulation af sorter med CBD-dominerede fænotyper.

For hjemmedyrkere er der ingen grund til at bekymre sig om at krydse cannabissorter eller klone moderplanter rige på CBD. I stedet for tilbyder frøbanker et rigt udvalg. F.eks. indeholder sortimentet fra RQS CBD-cannabissorter som Solomatic, Purplematic og Joannes CBD, en sort rig på CBD med næsten ingen THC.

Men som vi finder ud af er det ikke så ligetil, som det lyder, at skabe CBD-dominerede sorter. Med cannabis drejer det sig altid om genetik. Det er plantens genetik, som afgør, hvor lang tid det tager for planten at blomstre og dens modstandsdygtighed over for sygdom. Denne genetik styrer også cannabinoiderne og terpenerne indeni.

Hemp

Vigtigheden af genetik

I de tidligste stadier af plantens udvikling afgøres forholdet mellem cannabinoiderne af biosyntesen af cannabinoidprækursoren CBGA med et udvalg af enzymer. Den kan dog ikke binde sig med alle tre, og afhængig af, hvilken en, som CBGA binder sig til, bestemmes det, om en sort er CBD- eller THC-domineret (eller en blanding af begge).

Som vi har understreget, er cannabisplanten dog styret markant af deres genetik. Det vil sige, at når naturen har gjort det hårde arbejde for dig, er det muligt, at krydse lignende CBD-sorter eller klone en moderplante, hvorved koncentrationen forfines ved hver gentagelse.

Over årene har avlere arbejdet henimod at skabe den perfekte proces nævnt ovenover ved at udvælge sorter, som viser de korrekte fænotyper. Der eksperimenteres naturligvis i stor grad, men antallet af CBD-dominerede cannabissorter er allerede steget enormt. Det er også gennem grundig manipulation af forskellige CBD-fænotyper, at avlere kan ændre forholdet mellem cannbinoider i cannabis - et emne, som vi kommer nærmere ind på snart.

Det er dog kun én brik i puslespillet at få fat på CBD. For at forstå, hvorfor vi skal fokusere på denne cannabinoid skal vi også vide, hvordan den interagerer med kroppen.

Hvordan virker CBD?

Alle cannabinoider virker gennem en speciel interaktion med vores endocannabinoide system (ECS). Dette omfattende netværk af receptorer findes inde i os alle og er ansvarlig for at fastholde en velafbalanceret tilstand. Når vores biologiske system er i balance, er vores krop bedre i stand til at håndtere sygdomme, lidelser og udfordringerne ved en moderne livsstil.

For at aktivere ECS binder cannabinoiderne med cannabinoidreceptorerne (delt op i CB1 og CB2) placeret på cellerne over hele kroppen.

Disse receptorer fungerer som vogtere med proteiner i cellerne, som styrer kemiske signaler og fortæller dem, hvad de skal gøre og hvornår. De handler dog ikke bare af sig selv. Handlingerne, som CB-receptorerne foretager, afhænger af deres placering i kroppen og den interagerende cannabinoid.

Receptorerne er kræsne, når det gælder, hvilken cannabinoid, som de binder sig til. Mekanismen er lige som en lås og nøgle - receptorer aktiveres kun, hvis de kan fornemme en cannabinoid med den rette form, som passer til deres lås. Det er gennem disse kontaktpunkter, at cannabinoiderne kan påvirke kroppen på forskellige måder.

Hovedparten af CB1-receptorerne findes i hjernen, fordøjelsessystemet og centralnervesystemet, mens CB2-receptorer er tilstede i vores immunsystem. THC aktiverer bl.a. CB1-receptorer, som er ansvarlige for at skabe balance i humør og motivation, hvorfor der skabes en euforisk følelse af at være høj. Som vi kommer til at opdage, har CBD derimod en mindre direkte fremgangsmåde.

 
THC-A
THC
THC-V
CBN
CBD-A
CBD
CBC-A
CBC
CBG-A
CBG
Analgesis
Pain relief
 
THC
 
CBN
 
CBD
 
CBC
   
Anti-inflamatory
Reduces inflamation
THC-A
     
CBD-A
CBD
 
CBC
CBG-A
CBG
Anoretic
Suppresses appettite
   
THC-V
             
Appetite stimulant
Stimulates appetite
 
THC
     
CBD
       
Antiemetic
Reduces vomiting and nausea
         
CBD
       
Intestinal anti-prokinetic
Reduces contractions in the small intestine
         
CBD
       
Anixolytic
Relieves anxiety
         
CBD
       
Antipsychotic
Tranquilizing, used to manage psychosis
         
CBD
       
Antiepileptic
Reduces seizures and convulsions
THC-A
 
THC-V
   
CBD
       
Antispasmodic
Supresses muscle spasms
 
THC
 
CBN
 
CBD
       
Anti-insomnia
Aides sleep
     
CBN
 
CBD
       
Immunosuppresive
Reduces the efficacy of inmune system
         
CBD
       
Anti-diabetic
Reduces blood sugar levels
   
THC-V
   
CBD
       
Neuroprotective
Prevents nervous system degeneration
         
CBD
       
Antipsioriatic
Treats psoriasis
         
CBD
       
Anti-ischemic
Reduces risk of artery blockage
         
CBD
       
Anti-bacterial
Kills or slows bacteria growth
         
CBD
CBC-A
CBC
 
CBG
Anti-fungal
Treats fungi infection
           
CBC-A
   
CBG
Anti-proliferative
Inhibits cell growth in tumors/cancer cells
THC-A
     
CBD-A
CBD
 
CBC
 
CBG
Bone stimulant
Promotes bone growth
   
THC-V
   
CBD
 
CBC
 
CBG

CBD og det endocannabinoide system

Selvom vi har nævnt, at alle cannabinoider interagerer med den menneskelige krop gennem en mekanisme som en lås og nøgle, er CBD's interaktion lidt mere kompliceret.

Cannabidiol binder ikke i stor grad til en af de to kendte cannabinoidreceptorer. I stedet for udøver den sin påvirkning ved at støtte hele ECS og forbedrer, hvordan systemet virker, og regulerer produktionen af gavnlige enzymer.

Den menes at have en undertrykkende virkning på enzymet FAAH (fedtsyreamid-hydrolase), som er en molekyle ansvarlig for at nedbryde og ødelægge anandamid (AEA).

Denne undertrykkende reaktion med CBD betyder, at mere anandamid bliver i dit system og også i længere tid. Dette har en betydning, fordi at AEA er et kemisk stod produceret internt, som udøver en positiv virkning på spisning, søvn, smertelindring og mere.

Men selvom CBD ikke ønsker at binde sig med CB1- og CB2-receptorer, betyder det ikke, at den slet ikke gør brug af mekanismen med lås og nøgle, som vi beskrev tidligere. Der er en håndfuld af G-proteinreceptorer placeret i centralnervesystemet og det perifere nervesystem, som interagerer med CBD. Der findes også TRPV1 (Transient Receptor Potential Vanilloid), som reagerer på CBD. TRPV1-receptoren menes at styre opfattelsen af smerte, inflammation og kropstemperatur, men der forskes fortsat i potentialet af denne interaktion.

Entourage-effekten

Indtil videre har vi kigget på, hvordan cannabinoider udøver deres virkning, og hvordan CBD har en lidt anden fremgangmåde gennem dens påvirkning på enzymer og nichereceptorer. Vi har dog ikke omtalt deres samarbejde.

Selvom THC og CBD har meget forskellige virkninger og interaktionsmetoder, deler de én egenskab. Når de arbejder sammen, bliver deres pågældende egenskaber forstærket. Entourage-effekten er faktisk et fænomen, som teoretisk gælder for alle cannabinoider, terpener og flavonoider.

Dette er grunden til, at produkter som fuldspektret CBD-olie er blevet så populære. CBD arbejder godt på egen hånd, men mange mener, at den først når sit fulde potentiale, når THC og andre cannabinoider/terpener/flavonoider også er tilstede. Hvorfor ville alle disse kemiske stoffer ellers være sammen i den samme plante?

CBD:THC-forholdet

Interaktionen mellem CBD og THC er et fænomen, som både avlere og cannabiselskere har fået øjnene op for. Hvorfor? Fordi det er muligt at ændre din følelse af at være høj ved at justere på forholdet mellem CBD og THC, som du indtager, og derved få gavn af begge cannabinoider.

Måske vil du have en sort, som du kan ryge i løbet af hele dagen, og som ikke bremser din produktivitet eller motivation. Takket være fremskridt i cannabisforædling er det blevet fuldt muligt at finde den ideelle blomst. For dem, som har rigeligt at se til, passer det perfekt med sorter, som indeholder høje niveauer af CBD og minimale mængder af THC (25:1). Du får stadig gavn af fordelene ved entourage-effekten, men oplevelsen er fri for psykotropiske bivirkninger.

CBD

Men hvis du bliver ved med at justere på forholdet mellem CBD og THC, kan du opdage helt andre virkninger. Et forhold på 8:1 eller 2:1 frembringer selvfølgelig en meget stærkere påvirkning af THC. Du ender med at mærke den euforiske virkning, og der opstår nogle psykotropiske fornemmelser, men med CBD som den dominerende kraft hjælper det med at skabe balance i den overordnede high.

Som det sidste har du også cannabissorter med lige dele af CBD og THC. Mens vi anbefaler disse til dem, som har en del erfaring med THC, er det den ultimative kombination af to cannabinoider med en kraftfuld indvirkning på ECS. Ved at indtage begge i samme mængde får dit velvære også gavn i samme grad - det handler om at balancere forholdet mellem CBD og THC ud fra dine behov.

Royal Queen Seeds har et eksklusivt sortiment af CBD-cannabisfrø, hvor hvert frø er avlet specielt til at indeholde højere end vanlige niveauer af CBD og et velafbalanceret forhold mellem THC og CBD. Tatanka Pure CBD har fx mellem 9 og 14% CBD, hvilket er meget mere end den typiske cannabissort. Med adskillige feminiserede og automatisk blomstrende CBD-rige sorter at vælge imellem har det aldrig været nemmere at nyde CBD derhjemme.

Hvordan er virkningerne af CBD?

Nu hvor vi har fremlagt baggrunden for CBD - bl.a. hvordan den virker, og hvor den kommer fra - kan vi endelig bevæge os over til, hvad cannabinoiden gør, og dens potentielle virkning.

Fordi den tilskynder hele ECS til at arbejde mere effektivt, har CBD potentialet til at påvirke et hav af fysiologiske processer.

Lad os melde klart ud: Intet, som vi beskriver nedenunder, er blevet bevist og dokumenteret, og mange flere studier er nødvendige for at bekræfte de fremlagte hypoteser. Vi anbefaler bestemt ikke at bruge cannabis som erstatning for din almindelige medicin. Hvis du allerede har helbredsproblemer, bør du faktisk tale med din læge, før du prøver enhver form for cannabis.

Søvn

Søvn er en vital proces, som giver vores krop og sind evne til at restituere fra dagens funktioner. Desværre er søvn også en af de ting, som mange folk ikke får passet, primært på grund af vores adgang til underholdning og stress fra samfundet, hvor man er på hele døgnet.

Tidlige prækliniske studier indikerer[1], at CBD kan være et kraftfuldt middel til at forbedre nattesøvnen. Mens cannabinoiden ikke lader til at virke som et beroligende middel, menes den at fremme en sund søvncyklus gennem forskellige mekanismer. Støtte af vores krops naturlige døgnrytme hjælper os ikke bare med at falde i søvn hurtigere, men vi oplever også en mere dyb søvn.

CBD

Afslapning

Desværre spiller spændinger og ubehag altid en rolle i dagens samfund. Ikke nok med det, så er det ikke nemt at tackle angst - hvordan og hvorfor det sker varierer fra person til person.

Der er dog én lighed mellem alle tilfælde af angst: rollen for 5-HT-receptorer og det neurokemiske stof serotonin. Serotonin, også kendt som lykkestoffet, har en direkte virkning på angst gennem dens aktivering af disse receptorer og frigives normalt ved fysiske aktiviteter som motion eller sex.

Forskere har opnået positive resultater med CBD, som også interagerer med 5-HT-receptorer ved at regulere den serotonerge frigivelse. Tidsskriftet The Journal of the International Association for the Study of Pain[2] udførte et dyrestudie om neuropatisk smerte. Studiet konkluderede, at "gentagen behandling af lavdosis CBD reducerer angst gennem aktivering af 5-HT-receptorer". De tilføjede, at disse resultater "understøtter igangsættelsen af kliniske forsøg" for CBD-baserede behandlinger.

CBD

Muskelrestitution

Selvom inflammation ofte skildres som værende negativt, er det en afgørende mekanisme. Den hjælper vores krop med at håndtere infektioner og genopbygge skadet væv. Det sidstnævnte er især vigtigt ikke bare for sportsfolk, men alle som ønsker at holde sig sunde og raske. Udvikling af stærkere muskler mindsker risikoen for skader og holder os aktive og i gang.

Men for at udvikle en sund inflammatorisk respons skal vi først have et stærkt immunsystem. Med alt det gode, som vores immunsystem gør, skaber den alligevel forvirring, især hvis den arbejder på overtid for at kunne reparere skadet væv. Det kan ende med at angribe sunde celler i stedet for de syge, hvilket er dårligt nyt, hvis du prøver at fremme muskelrestitution.

Heldigvis har et hold, som arbejder for Cannabis and Cannabinoid Research[3] fundet ud af, at CBD kan regulere vores immunrespons, hvilket får de regulatoriske celler op på mærkerne. Med andre ord kan det holde dit immunsystem og vigtigst din restitution på rette spor.

CBD

Neutralisering af THC

Når CBD arbejder sammen med THC, menes den at neutralisere en del af den angst, som THC frembringer. CBD lader også til at påvirke glædesvirkningen fra THC ved at forsinke starten på rusen, og hvor lang tid den varer.

I denne forbindelse viste et randomiseret placebostudie offentliggjort i tidsskriftet Journal of Psychopharmacology[4], at paranoia efter indtagelse af THC blev reduceret i gruppen, som modtog en oral dosis af CBD. En kombination af både CBD og THC giver en tilgang til velvære med flere lag, samtidig med at potentielle bivirkninger begrænses.

CBD

Epilepsi

En af de måske mest positive forskningsområder er CBD's virkning på epilepsi - især Dravet syndrom og Lennox-Gastaut syndrom. Begge er alvorlige lidelser, som hovedsageligt rammer børn, og dem, som rammes af de værste tilfælde, kan have op til hundredevis af anfald om dagen.

I 2018 godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) en syntetisk udgave af CBD kaldet Epidiolex. Dette stof viser sig at være højst effektivt og forbedrer livskvaliteten markant for børn med Dravet og Lennox-Gastaut syndrom.

Der er naturligvis forskelle mellem en renset udgave af CBD og den naturlige udgave udvundet fra hamp. Tidsskriftet The Journal of Epilepsy Research[5] konkluderede dog, at selvom dataet var begrænset, var dokumentationen positiv som støtte for CBD til behandling af anfald.

CBD

Har CBD nogen bivirkninger?

CBD virker nærmest for godt til at være sandt med sådan en lang liste af potentielle fordele - der må da være nogle bivirkninger, man skal tage højde for? En omfattende undersøgelse[6] af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) stillede det samme spørgsmål i forbindelse med en dybdegående analyse af den igangværende forskning i CBD.

Efter at have gennemgået tilgængelig data fastslår WHO følgende:

  • CBD er generelt veltolereret med en god sikkerhedsprofil
  • Rapporterede negative virkninger kan være resultatet af interaktion mellem lægemidler.

De rapporterede også nogle negative virkninger af CBD. De lader dog til at være milde, og de ser ud til at forsvinde hurtigt.

Mulige bivirkninger inkluderer:

  • Træthed
  • Diarré
  • Tør mund
  • Mavebesvær
  • Svimmelhed

Det er vigtigt at tage højde for, at hovedparten af disse bivirkninger blev registreret i studier, hvor den administrerede dosis var markant højere end hverdagsscenarier. Når det er sagt, så påvirker CBD alle på hver deres måde, og derfor er det vigtigt at starte med en lav dosis, indtil du vænner dig til dens virkning.

Endnu en markant bivirkning understreget af WHO var den mulige interaktion mellem CBD og eksisterende lægemidler. Dokumentation indikerer, at CBD kan blande sig i nedbrydelsen af bestemte lægemidler, og du skal konsultere din læge, hvis det er gældende for dig. Interaktionen skaber ikke nødvendigvis problemer for dig, men din læge vil være i stand til at give helt konkret rådgivning om din situation.

Er CBD psykotropisk?

På trods af dens forbindelse til Cannabis Sativa-arten, er CBD ikke psykotropisk, selvom den kan betragtes som psykoaktiv. Forvirringen på området stammer normalt fra dens forbindelse med THC. Selvom CBD og THC begge er cannabinoider, er måden, hvorpå de interagerer med kroppen markant anderledes, hvilket også er gældende for deres virkninger.

THC producerer en følelse af at være høj på grund af dens tiltrækning mod CB1-receptorer i dele af hjernen forbundet med humør og motivation. Denne unikke interaktion er grunden til at cannabis fortsat er forbudt i store dele af den moderne verden. CBD tiltrækkes derimod ikke til de samme CB1-receptorer. I stedet for arbejder den i baggrunden for at understøtte hele ECS, og den producerer derfor ingen psykotropiske bivirkninger.

Kan du udvikle en tolerance over for CBD?

Endnu et typisk spørgsmål er, om gentagen brug af CBD fører til tolerance og et behov for at indtage stigende mængder for at mærke den samme virkning.

For at besvare dette spørgsmål må vi igen henvise til eksperterne på området, WHO. Som del af deres undersøgelse i 2018 bemærkede de også, at "CBD udviser ingen virkning, som tyder på misbrug eller afhængighedspotentiale", hvorefter de tilføjede, "der er ingen dokumentation for nydelsesmæssig brug af CBD eller problemer for folkesundheden". Der mangler fortsat langsigtede studier (CBD-forskning er forholdsvis ny), men dokumentationen er opmuntrende.

Indtagelsesmetoder for CBD

CBD's potentiale lader til at være enormt, men ikke nær så omfattende som antallet af tilgængelige produkter. CBD's manglende toksicitet har ført til et bredt udvalg af valgmuligheder, som hver især har deres fordele og ulemper.

CBD-olier

CBD-olier placeret på eller under tungen er fortsat den mest populære måde at indtage dette stof på. Takket være oliven-, hampe- og MCT-olie som bæreolier er absorberingstiderne ret hurtige. CBD er naturligt hydrofobisk (afviser vand), så kroppen har svært med at absorbere den uden hjælp fra en bæreolie.

Det kommer ikke til at virke alt for godt at sluge det, og du får brug for mere for at opnå den ønskede virkning. Hvis du tager den sublingualt (under tungen), bliver det dog absorberet ind i slimhinderne og rammer dit system direkte.

CBD-olie 15% (1500mg)
THC: 0.2%
CBD: 15%
CBD pr. dråbe: 7,5mg
Bæreolie: Olive Oil

Køb CBD-olie 15% (1500mg)

Rygning af CBD

Rygning af CBD har den fordel, at der er en langt højere biotilgængelighed i forhold til andre indtagelsesmetoder. Biotilgængelighed er et vigtigt begreb, fordi den er en indikation på, hvor meget og hvor hurtigt CBD når ind i målområdet - blodbanen.

I dette tilfælde når aktivt CBD blodbanen virkelig hurtigt takket være blodårer i vores lunger. Derfor mærker du virkningen på så kort tid som 15 minutter, men til gengæld går det ud over varigheden, som bliver kortere end CBD-edibles eller -olier.

CBD-rige cannabissorter indeholder naturligvis også et udvalg af andre cannabinoider, terpener og flavonoider. Du får ikke kun de potentielle fordele fra entourage-effekten, men du oplever også en mangfoldig variation af smage og aromaer.

CBD

Vaping af CBD

Hvis du investerer i en god vaporizer, har vaping nogle klare fordele i forhold til rygning. For det første brænder vaporizers ikke det, som du ryger, så du reducerer risikoen for, at skadelige stoffer kommer ind i dine lunger.

For det andet er biotilgængeligheden af vaping lige så godt som rygning (hvis ikke bedre), og folk har en tendens til at stille færre spørgsmål, hvis du trækker en vaporizer ud af lommen i forhold til en joint.

CBD

CBD-edibles

Cannabis-edibles startede måske som småkager og brownies, men nu er der utallige typer af produkter. Interessen i spiselige cannabisprodukter er heller ikke uden god grund. Cannabinoider som CBD har en naturlig smag, og selvom den umiddelbart ikke er dårlig, så er den ikke for alle. Ved at lave edibles med CBD er det en praktisk måde at dække over smagen uden at give afkald på fordelene.

Indtagelse af CBD-edibles ændrer også måden, som vi mærker virkningen på. Starten er forsinket (tager op til en time), men virkningen varer meget længere tid. Dette gør dem ideelle, når du ikke har yderligere forsyninger af CBD, men har brug for længere tids lindring.

CBD

CBD-voks

Du får brug for et voksapparatur og lidt andet værktøj, men voks er den ultimative oplevelse for erfarne CBD-brugere. Vi siger ultimativ, fordi den giver en højt koncentreret dosis, som ikke anbefales til nybegyndere.

Ved at flash-vape et CBD-koncentrat (CBD-isolat, CBD-voks og krystalliseret CBD-shatter) oplever du en utrolig tydelig virkning på få sekunder. Det er overhovedet ikke praktisk at rende rundt med et voksapparatur, men for nogen kan styrken være det hele værd.

CBD

CBD-tinkturer og -sprays

CBD-tinkturer minder meget om CBD-olier, men du skal tage dem sublingualt.

Tilskud taget under tunget skal ikke igennem vores fordøjelsessystem. I stedet for får de direkte adgang til blodbanen takket være blodårer i munden. Hvis du skal bruge hurtig lindring, virker CBD-tinkturer på så kort tid som 15 minutter.

Det samme gør sig gældende for CBD-sprays. Inde i din næse er der hundredevis af små blodkar, hvilket skaber en direkte vej for CBD til din blodbane.

Det er også muligt at finde CBD-tinkturer i et udvalg af smage, hvilket gør dem lidt mere interessante end olier. Med det sagt mister du de medfølgende gavnlige virkninger fra bæreolierne, hvorfor beslutningen i sidste ende handler om personlige omstændigheder, og hvad der er bedst for dig.

CBD

Topiske CBD-produkter, CBD-depotplastre og CBD-suppositorier

Topiske CBD-produkter er lette at bruge (bare gnid dem ind i huden) og passer til alle slags hudtyper. I stedet for komme ind i blodbanen fokuserer de aktive ingredienser kun på receptorer på et lokalt niveau, hvilket hjælper med at lindre, fugte og beskytte huden.

Depotplastre går et skridt videre. Ved at blande CBD med bestemte lægemidler er det muligt for cannabinoiden at trænge igennem huden og få adgang til blodbanen. Disse depotplastre virker på samme måde som nikotinplastre ved at sørge for en langsom frigivelse af aktive ingredienser.

Hvis du vil tage hurtig absorbering til det næste niveau ud over depotplastre, skal du overveje CBD-suppositorier. De tilbyder en (potentielt) højere optagelse af CBD samtidig med at være utrolig diskret. Vær dog opmærksom på, at CBD-suppositoriers biotilgængelighed undersøges fortsat, og det vides ikke præcist, hvor effektive de er.

CBD

Hvordan doseres CBD?

Hver CBD-producent giver en anbefalet dosis, men det er bare en anbefaling. Det er vigtigt at vide, at der ikke findes en ideel dosis af CBD, og mængden, som du bør indtage, er afhængig af følgende faktorer:

  • Metabolisme
  • Kropsfedt
  • Produktets styrke
  • Sundhedsproblemer

Der er dog nogle generelle retningslinjer, som du kan følge, indtil du finder den rette dosis for dig.

  • Begynd med en CBD-olie med lav koncentration: Hold dig til en olie med lav koncentration i mindst to uger. Så har du tid til at vænne dig til virkningen og håndtere eventuelle bivirkninger.
  • Tag CBD én eller to gange dagligt: Selv om de fleste anbefalinger lyder på "op til tre gange dagligt", skal du først prøve det én eller to gange dagligt. Det giver dig endnu engang tid til at finde ud af, hvad der virker for dig.
  • Hold dig til den samme rutine i mindst to uger: CBD virker meget hurtigt, men giv dig selv mindst to uger for at blive helt tryg ved din rutine.
  • Vent med at kombinere CBD-produkter: Det er helt muligt at kombinere forskellige CBD-produkter, men igen skal du holde dig til den samme rutine, så du kan justere virkningen ud fra den. Der er intet i vejen med at spise nogle CBD-edibles om morgenen efterfulgt af vaping af CBD-blomster om eftermiddagen.
  • Tal med din læge: Vi kan kun tale generelt, men din læge kan give dig rådgivning om din konkrete situation. Hvis du bruger CBD for at behandle en bestemt lidelse, har de måske værdifulde råd omkring en anbefalet dosis.

Mikrodosering af CBD

Mikrodosering er en holdbar strategi, som virker godt sammen med CBD, fordi den modvirker en af stoffets primære ulemper. Cannabinoiden har nemlig en meget kort halveringstid (tiden den er i kroppen), og derfor er regelmæssig indtagelse en nødvendighed, hvis du vil få mest muligt ud af dens virkning.

Nøglen til at mikrodosere er at tage små, hyppige doser. Som almindelig dosering skal du dog eksperimentere med forskellige rutiner for at finde ud af, hvad der virker for dig. Hvis det er bekvemmeligt for dig, prøv at dele dit daglige indtag af CBD op i mindre portioner gennem hele dagen.

CBD til kæledyr

Nu, hvor vi har gennemgået det grundlæggende inden for CBD til mennesker, giver det mening at tage et kig på vores hunde og katte. Hvorfor? Fordi både hunde og katte ligesom os har et endocannabinoid system. Derfor kunne det være muligt for dem at opleve den positive virkning fra CBD.

Meget af den data, som findes omkring CBD's virkning på kæledyr, forbliver anekdotisk, men der er en håndfuld in-vivo studier, der kan kigges på. Den mulige virkning minder om den i mennesker, hvor CBD påvirker hjernen sammen med nerve-, immun- og fordøjelsessystemet.

Men vær forsigtig, da ikke alle CBD-produkter er egnede til kæledyr. Både katte og hunde er meget mere følsomme over for de mindre forbindelser, der findes i hamp (terpener og flavonoider). I modsætning til almindelige CBD, så får CBD-produkter, som henvender sig til dyr, disse elementer fjernet, så de bliver sikre for kæledyr.

Er CBD lovligt?

Lovligheden af CBD forbliver et omstridt spørgsmål. I det meste af den moderne verden er CBD lovligt at købe og bruge, men der er begrænsninger. CBD-produkter skal komme fra hamp og ikke indeholde mere end 0,2% THC (Europa). Den lovlige grænse for THC er lidt højere i USA (0,3%), men du forstår idéen: Begrænsninger varierer afhængigt af hvor du bor, og det er en vanskelig situation at navigere.

Du skal kontakte den lokale myndighed i dit hjemland, før du prøver CBD. I de fleste tilfælde er der ingen problemer, men det er bedst at dobbelttjekke. Du skal også købe CBD fra en betroet leverandør og undgå alle, som ikke tester deres produkter ved tredjepart. Uden bekræftelse af, hvad der nøjagtigt er i hver batch med CBD, ved du ikke, om der er et problem, før det er for sent.

External Resources:
  1. The effects of cannabinoid administration on sleep: a systematic review of human studies https://www.med.upenn.edu
  2. Cannabidiol modulates serotonergic transmission and reverses both allodynia and anxiety-like behavior in a model of neuropathic pain https://www.ncbi.nlm.nih.gov
  3. Immune Responses Regulated by Cannabidiol https://www.ncbi.nlm.nih.gov
  4. SAGE Journals: Your gateway to world-class journal research https://journals.sagepub.com
  5. Cannabinoids in the Treatment of Epilepsy: Hard Evidence at Last? https://www.ncbi.nlm.nih.gov
  6. CANNABIDIOL (CBD) https://www.who.int
Ansvarsfraskrivelse:
Denne artikel er skrevet udelukkende som informativt indhold og er baseret på forskning offentliggjort af andre eksterne kilder.

ER DU FYLDT 18 ÅR?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.