Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic


Har Sweet Skunk Automatic fanget din opmærksomhed? Nedenfor kan du se helt præcis, hvad jeg gjorde for at få en fantastisk høst med denne sort. Jeg guider dig gennem hver uge af vækstcyklussen og deler alt, hvad jeg gjorde, for at opnå en sund og produktiv plante.

Sweet Skunk Automatic: Udstyr

  • Dyrkningstelt: Secret Jardin DS120W 120 × 60 × 178
  • Lys: MIGRO 200+
  • Ventilation: TT Silent-M100
  • Filter: Prima Klima filter PK 100/125
  • Ventilator: Oscillerende Koala Fan
  • Luftfugter: Beurer LB 45
  • Jord: Biobizz Light Mix
  • Potte: 11 liters Air-Pot
  • Frø: Royal Queen Seeds
  • Næringsstoffer: RQS Økologisk Næring

Sweet Skunk Automatic: Kimplantefasen (uge 1)

Velkommen til Kimplantefasen! En vellykket høst starter altid med en vellykket spiring. I denne altafgørende periode sammensatte jeg et vækstmedium af høj kvalitet, spirede mine frø, og klargjorde lys og vækstmiljø.

  • Spiring: I stedet for at så mit frø direkte i jorden besluttede jeg mig for at spire det i en spiringsblok fra RQS. Mikronæringsstofferne og de aktive naturlige stoffer i blokken øger chancerne for en vellykket spiring og en sund kimplante. Jeg fugtede spiringsblokken med en forstøver, placerede mit frø i hullet og holdt det fugtigt (men ikke gennemblødt), indtil spiret dukkede frem.
  • Vækstmedium: Mens jeg ventede på, at mit frø skulle spire, forberedte jeg et vækstmedium, der indeholdt naturlige og økologiske næringsstoffer. Til at starte med tilføjede jeg 5 liter Biobizz Light Mix i min 11 liters potte. Derefter blandede jeg følgende ingredienser i jorden:

Da det hele var blandet godt sammen, tilføjede jeg yderligere 5 liter Biobizz Light Mix og brugte mine hænder til at blande det en sidste gang. Jeg plantede min spiringsblok i den 11 liters Air-potte efter de første rødder voksede ud af blokken.

  • Lys: Jeg hængte mine to MIGRO 200+ lamper i toppen af mit dyrkningstelt ved hjælp af de medfølgende ophæng. Jeg placerede begge lamper 35 cm fra midten for at sikre en jævn spredning af lyset i teltet og 35 cm fra toppen af potten for at sikre optimal vækst. Jeg havde begge lamper tændt i 24 timer hver dag, så snart min kimplante spirede op ad spiringsblokken.
  • Plantestatus: I slutningen af frøplantefasen havde min plante opnået en højde på ca. 4 cm og havde udviklet sine første ægte blade.
Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Sweet Skunk Automatic: Den vegetative fase (uge 2-4)

Jeg sagde farvel til frøplantefasen og bød den vegetative fase velkommen! Min plante blev betydeligt større i løbet af denne periode, og den udviklede masser af naturlige solpaneler – også kendt som vifteblade. Her kan du se, hvad jeg gjorde i løbet af de første par uger for at holde min plante sund og blomstrende.

Uge 2

Min plante blev en del højere i løbet af den første uge af den vegetative fase. Mit vækstmedium indeholdt allerede masser af naturlige næringsstoffer, og derfor besluttede jeg mig for ikke at fodre - med undtagelse af lidt støtte til rodsystemet.

  • Lys: Jeg holdt mine lys kørende i 24 timer hver dag og flyttede mine lamper, så de hang 35 cm over toppen af min plante.
  • Næringsstoffer: Jeg vandede min plante med 1,5 liter vand med en pH-værdi på 6,2 på dag 1 i ugen. På den 6. dag fodrede jeg min plante med 6 ml humussyre og en tangblanding, som jeg havde opblandet i 1,5 liter pH-reguleret vand.
  • Miljø: Jeg registrerede en gennemsnitstemperatur på 24 grader og en relativ luftfugtighed på 50 %.
  • Plantestatus: I slutningen af uge 2 så min plante bombastisk, mørkegrøn og generelt meget sund ud.
Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Uge 3 og 4

I løbet af uge 3 tog tingene for alvor fat! I de sidste to uger af den vegetative periode begyndte jeg at fodre min plante med næringsstoffer til den vegetative fase fra RQS for at supplere vækstmediet med nitrogen og andre vigtige mineraler.

  • Lys: Jeg fortsatte med at holde mine lamper tændt i 24 timer hver dag og holdt en afstand på 35 cm mellem lamperne og toppen af planten.
  • Næringsstoffer: Jeg opløste en halv RQS Easy Grow Boostertablet i 1,5 liter pH-reguleret vand og vandede planten på den 3. dag i uge 3 og 4. Derudover vandede jeg også planten med 1,5 liter pH-reguleret vand på 6. dagen i begge uger.
  • Miljø: Jeg registrerede en gennemsnitstemperatur på 24 grader og en relativ luftfugtighed på 50 %.
  • Plantestatus: I slutningen af den vegetative fase var min plante blevet 30 cm høj og havde udviklet en stor og tæt krone. Jeg bemærkede, at den var begyndt at udvikle de første tegn på blomster ved knudepunkterne.
Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Sweet Skunk Automatic: Blomstringsfasen (Uge 5-10)

Under blomstringsfasen implementerede jeg flere forskellige vigtige ændringer, bl.a. introducerede jeg en anden næringsstofplan for at fremme blomstring og afløvede lidt for at holde min plante sund og rask. Jeg bemærkede små tegn på mangler/sygdom i denne periode, men det varede ikke længe, før min plante kom over det lille bump på vejen og endte med at producere en fremragende høst.

Uge 5

For at sætte godt gang i blomstringsfasen ændrede jeg min fodringsstrategi. Jeg reducerede tilførslen af nitrogen og tilføjede højere mængder kalium og fosfor for at fremme blomsterudviklingen.

  • Lys: Jeg holdt fortsat mine lamper kørende i 24 timer hver dag i en afstand på 35 cm fra toppen af planten.
  • Næringsstoffer: Min mål var ikke bare at få gode blomster. Jeg ville have knopper, der sejlede i harpiks, og som var fyldte med cannabinoider. For at opnå dette tilføjede jeg RQS Easy Bloom Boostertabletter til min fodringsplan for at give min plante mere fosfor og kalium. Da makronæringsstoffer var på plads, inkluderede jeg også RQS Easy Plus Micronutrients for at dække eventuelle mangler. Dette produkt indeholder bor, jern, mangan, zink, molybdæn, calcium, magnesium og B-vitaminer som fremmer vigtige fysiologiske funktioner.

På dag 1 i ugen opløste jeg en tredjedel af en Easy Bloom Boostertablet i 1,5 liter pH-justeret vand og vandede min plante med opløsningen. På 5. dagen i ugen opløste jeg en tredjedel af en Easy Plus Micronutrients-tablet i 1,5 liter pH-reguleret vand og vandede min plante igen.

  • Miljø: Gennemsnitstemperaturen lå på 24 grader, og den relative luftfugtighed lå på 42 %.
  • Plantestatus: I løbet af ugen afløvede jeg kronen. Derudover fjernede jeg de fleste af de nederste vifteblade og andre blade, der forhindrede lyset i at nå knopstederne. Det forbedrer ikke kun lysgennemtrængningen, men det hjælper også med at forbedre luftgennemstrømningen og reducere risikoen for skimmelsvamp senere i blomstringsfasen. I slutningen af uge 5 havde min plante nået en højde på 47 cm.
Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Uge 6 og 7

De næste to uger bød på både op- og nedture. Blomsterne begyndte at udvikle sig hurtigt og blev dækket af trichomer og pistiller. Jeg opdagede dog tegn på mangler, sygdom eller vævsskade, som bekymrede mig lidt i starten. Heldigvis lykkedes det mig at fjerne det syge plantevæv, og det vendte aldrig tilbage.

  • Lys: Jeg reducerede lyscyklussen til 20 timers lys og 4 timers mørke, og holdt mine lamper i en afstand på 35 cm over toppen af planten.
  • Næringsstoffer: På dag 2 i begge uger fodrede jeg min plante med en tredjedel af en Easy Plus Micronutrients-tablet, som jeg opløste i 1,5 liter pH-reguleret vand. På dag 6 i begge uger fodrede jeg min plante igen ved at tilføje en tredjedel af en Easy Bloom Boostertablet opløst i 1,5 liter pH-reguleret vand.
  • Miljø: Jeg registrerede en gennemsnitstemperatur på 24 grader og en relativ luftfugtighed på 40 %.
  • Plantestatus: I slutningen af uge 7 havde min plante nået sin endelige højde på 49 cm. Halvvejs gennem ugen bemærkede jeg at spidserne på flere af bladene havde fået en gullig farve og sorte pletter. Da jeg havde været gavmild med fodring, konkluderede jeg, at det højst sandsynligt skyldes en eller anden form for patogen. Jeg fjernede alle de berørte plantedele, og problemet vendte aldrig tilbage.
Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Uge 8

Uge 8 var den sidste uge med fodring. Kronen begyndte at blive betydelig tættere i løbet af denne tid. Knopperne begyndte for alvor at svulme op, og der spredte sig en kraftfuld duft af terpener i luften.

  • Lys: Jeg fortsatte med at holde mine lamper kørende i 20 timer hver dag i en afstand af 35 cm over toppen af planten.
  • Næringsstoffer: Da min plante for det meste virkede sund og veludviklet, holdt jeg lidt igen med mikronæringsstofferne og gav den en sidste omgang næringsstoffer til blomsterne. Jeg opløste en tredjedel af en Easy Bloom Boostertablet i 1,5 liter pH-reguleret vand og fodrede min plante på dag 2 i ugen. På 6. dagen droppede jeg alle næringsstofferne og vandede i stedet planten med 1,5 liter pH-reguleret vand.
  • Miljø: Jeg registrerede en gennemsnitstemperatur på 24 grader og en relativ luftfugtighed på 40 %.
  • Plantestatus: Alt så godt ud! Knopperne duftede fantastisk, og nogle af pistillerne begyndte at blive orange - et tegn på modenhed.
Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Uge 9 og 10 (udskylning)

Jeg droppede alle næringsstoffer og udskyllede mine planter for at forbedre smagen.

  • Lys: Lysene var stadig tændt i 20 timer om dagen i en afstand på 35 cm fra toppen af planten.
  • Næringsstoffer: Jeg vandede min plante med 1,5 liter pH-reguleret vand på dag 2 i hver uge.
  • Miljø: Jeg registrerede en gennemsnitstemperatur på 24 grader og en relativ luftfugtighed på 38 %.
  • Plantestatus: Duften af knopperne blev mere og mere gennemtrængende, trikomerne fik et mere mælkeagtigt udseende, og pistillerne blev orange. Det er alt sammen tegn på, at det er blevet tid til høst.
Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Sweet Skunk Automatic: Høst (Uge 11)

Jeg havde nået højdepunktet af alle dyrkningsprojekter: Høsten! Jeg kappede min plante i bunden og hængte den på hovedet i toppen af dyrkningsteltet. Jeg slukkede lyset, holdt blæseren kørende og lod den tørre i 10 dage. Herefter brugte jeg en kurvet trimmesaks til at tørtrimme mine knopper, som jeg fyldte i opbevaringsglas sammen med fugtregulerende pakker og lod dem hærde i 6 uger. Samlet set opnåede jeg et udbytte på 80 gram.

Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic

Genetiske egenskaber af Sweet Skunk Automatic

Sweet Skunk Automatic er en velsmagende og opløftende sort, der rammer plet for de fleste rygere. De dygtige avlere hos Royal Queen Seeds skabte denne polyhybrid ved at krydse Early Skunk, Critical og en produktiv ruderalis-sort. Early Skunk er en direkte efterkommer af Skunk #1, og den tilføjede indica-dominerede gener og kraftfulde skunkagtige aromaer. Critical tilføjede gas- og blomsteragtige aromaer samt beroligende og stenende virkninger. Tilsætningen af ruderalis var toppen af kransekagen: de automatisk blomstrende gener. Samlet set består Sweet Skunk Automatic af 60 % indica-, 30 % ruderalis- og 10 % sativa-gener.

Sweet Skunk Auto
Early Skunk x Critical x Ruderalis
400 - 450 gr/m2
40 - 80 cm
8 - 9 uger
THC: 15%
Sativa 10% Indica 60% Ruderalis 30%
60 - 110 gr/plant
60 - 100 cm
11 - 12 weeks after sprouting
Klar, Opløftende

Køb Sweet Skunk Auto

Vækstegenskaber af Sweet Skunk Automatic

Hurtig, lav, diskret – det er de 3 adjektiver, der perfekt opsummerer Sweet Skunk Automatic, og som gør den perfekt til dyrkere, der har begrænset plads til rådighed, eller som har brug for at holde sig under radaren. Indendørs bliver denne sort ca. 40-80 cm. Du kan holde den i den lavere ende ved at bruge små potter og plantetræningsteknikker. Selvom den ikke er særlig høj, er dens kvalitetsgenetik i stand til at producere op til 450 gram pr.m², så længe den får tilstrækkeligt lys. Udendørs bliver planterne ca. 60-100 cm og giver et udbytte på 60-110 gram pr. plante. Uanset, hvor du dyrker den, går den fra frø til høst i løbet af kun 11 uger.

Virkninger og smag af Sweet Skunk Automatic

Ledetråden ligger i navnet. De tætte og frostagtige knopper af denne sort producerer en lækker terpenprofil, som er domineret af koncentrerede søde, jord- og skunkagtige noter. Når det kommer til virkninger, har Sweet Skunk Automatic et THC-indhold på 15 %, hvilket resulterer i virkelig behagelige og afbalancerede stenede virkninger. Du kan nyde denne sort på ethvert tidspunkt af dagen lige fra tidligt om morgenen sammen med en kop kaffe til sent om aftenen sammen med en kold øl.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

Kategorier
eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37752 bedømmelser