Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Luke Sumpter Reviewed by: Micaela Landeira


Der er én primær grund til, at de fleste dyrkere holder deres hanplanter og hunplanter adskilte: bestøvning fra hanplanter får hunplanterne til at producere frø. Hunplanterne begynder at fokusere al deres energi på frøproduktion fremfor udviklingen af lækre knopper. Det halvdårlige slutprodukt fyldt med irriterende frø, kan dog undgås ved at implementere nogle få grundlæggende teknikker.

Der er ingen, der har lyst til at ryge cannabisknopper, som er fyldte med frø. Når du dyrker cannabis og lærer at identificere hanplanter og tegn på bestøvning, kan du fjerne disse planter og redde dine resterende hunplanter. Samtidig kan du spare tid og kræfter ved at lære at genkende tegnene på en bestøvet cannabisplante. På den måde kan du nemlig vælge ikke at færdigdyrke en plante, der alligevel bare vil give dig en høst af halvdårlig kvalitet.

Man bør aldrig undervurdere, hvor langt pollen fra en cannabisplante kan sprede sig. Dette mikroskopiske genetiske materiale kan spredes inden for en radius af ca. 5-12 kilometer. Hvis vinden er stærk nok, kan pollen faktisk rejse helt op til 48 km væk. Når du dyrker udenfor, er det altså ikke bare hanplanter på din egen grund, du skal være bekymret for. Avlere i nabolaget, der ikke gør en indsats for at identificere han- og hunplanter, kan altså bringe dine hunplanter i fare, hvis du ikke selv er forberedt.

How To Tell That A Female Plant Has Been Pollinated

Sådan kan man se, at en hunplante er blevet bestøvet

Nogle af de tidlige tegn på, at din hunplante er blevet bestøvet, er, at dens dækblade svulmer op. Dækblade er små, bladlignende strukturer, der beskytter hunplanternes reproduktive dele. Det er her, de blomstrende knopper dukker op. Disse dækblade bør dog ikke forveksles med bægerbladene.

En god test, du kan bruge for at se, om dækbladene er opsvulmede, er at bruge en pincet og åbne et af dækbladene. Hvis du ser et frø indeni, står du over for en bestøvet plante.

Et andet tegn på bestøvning er farven på plantens pistilhår. Når en hunplante er blevet bestøvet, vil de tidligere hvide hår hurtigt skrumpe ind og blive mørkere.

Du kan også se, om pollen har bestøvet en hunplante, ved at være meget opmærksom på pistillerne – blomsternes reproduktive dele. Disse hårlignende strukturer ændrer farve i løbet af den normale blomstringsfase fra hvid til mørk orange eller rød. På ubefrugtede blomster vil hele pistillen gennemgå denne farveforvandling, men hvis den har været udsat for pollen, er det kun spidserne af pistillerne, der bliver mørke, mens "stilken" bliver ved med at være hvid.

How To Tell That A Female Plant Has Been Pollinated

Sådan undgår du bestøvning af dine hunplanter

Bestøvning kræver en hanplante eller en hermafroditplante, som er en hunplante, der også producerer pollen. Det første, du skal gøre for at mindske risikoen for bestøvning, er at fjerne dig af med så mange hanplanter eller hermafroditter som muligt. Det er især vigtigt, at du tjekker for mulige hanplanter i haven i løbet af de første tre uger af blomstringsfasen.

Almindelige cannabisdyrkere har normalt ikke nogen grund til at beholde hanplanterne, og de skiller sig som regel af med dem, så snart disse planter bliver opdaget. Cannabisavlere er derimod ofte interesserede i at beholde både han-og hunplanterne. De fleste avlere vil dog som regel adskille kønnene for at undgå utilsigtet bestøvning. De dyrker mange gange hunplanterne og hanplanterne i separate dyrkningstelte. Hvis en avler dyrker sine cannabisplanter udendørs, som fx i en have, holdes hanplanterne ofte så langt væk fra hunplanterne som overhovedet muligt. Men selv da er der risiko for utilsigtet bestøvning, da pollen kan spredes i vinden.

How To Tell That A Female Plant Has Been Pollinated

Sådan spotter du hancannabisplanter

For at kunne kønsbestemme dine cannabisplanter skal du vente til forblomstringsstadiet, når planterne begynder at fokusere deres energi på reproduktion. Huncannabisplanter viser deres kønstegn senere end hanplanterne. En hunplante vil udvikle pjuskede hårlignende strukturer på det sted, hvor de inden længe vil udvikle sine knopper (knudepunkterne mellem stilken og stammen).

Hanplanter udvikler ikke disse små hår ved knudepunkterne. De udvikler i stedet små pollensække, der ligner små kugler. Disse kugler kan dukke op alene eller i klynger, afhængigt af hvor langt inde i forblomstringsstadiet en planten er. Længere fremme i processen vil pollensækkene åbne sig og sprede sin pollen, som potentielt bestøver dine hunplanter.

How To Spot Male Cannabis Plants

Hvordan blev dine indendørs cannabisplanter bestøvet?

Du dyrkede dine cannabisplanter i et isoleret indendørs dyrkningstelt. Du gjorde alt, hvad du kunne, og tjekkede regelmæssigt hver og en af dine planter for tegn på pollensække. Men på en eller anden måde blev dine hunplanter stadig bestøvede og begyndte at producere frø. Hvordan i alverden kunne det gå til?

Der er flere årsager til, at det kan ske. For det første er det muligt, at du helt ubevidst har båret pollen med dig ind i dit dyrkningsrum. Disse mikroskopiske partikler kan nemt klamre sig til tøjets fibre og sætte sig ind i dit hår. Hvis du dyrker hanplanter i et separat dyrkningsrum, er det muligt, at du har bragt pollen med dig ind i dine hunplanters telt.

For det andet kan dine planter være stressede! Miljømæssige stressfaktorer kan tvinge hunplanter til at udvikle kønsorganer, der i daglig tale kaldes "bananer". Disse små bananlignende tingester, gør at hunblomsterne kan producere pollen helt af sig selv. De dannes for det meste som følge af stress fra lyslækager, som får planterne til at gå i overlevelsesberedskab og bestøve sig selv.

Disse bestøvende strukturer er svære at få øje på, og dyrkere overser dem ofte. I modsætning til ægte hermafroditter, der viser tydelige tegn på hunblomster og pollensække på én og samme plante, forekommer bananer på selve blomsten på en hunplante. Derudover er bananer ikke fuldt udviklede pollensække. De består kun af den indre del, eller støvknapperne. På afstand kan deres farve og form nemt forveksles med pistiller. Da disse strukturer mangler den ydre sæk, begynder bananerne at drysse deres pollen på blomsterne med det samme og forårsager hurtig befrugtning.

Hvad gør man, når ens hunplanter er blevet bestøvede?

Ved at spotte hanplanter og bestøvede hunplanter tidligt kan du spare både tid og kræfter ved ikke at fuldføre dyrkningssæson, der i sidste ikke betaler sig alligevel. Den bedste fremgangsmetode er som regel at skille dig af med hanplanterne og de bestøvede hunplanter og bare starte forfra.

Kan man ryge bestøvede hunblomster?

Absolut! Selvom du nok vil rynke på næsen over synet af knopper fyldt med frø på en coffee bar, kan du faktisk ryge bestøvede blomster. Selvom det måske snarere er en nødløsning, behøver du ikke kassere dine knopper med frø. Du kan stadig nyde nogle lækre terpener og sindsændrende cannabinoider – det kræver bare lidt mere arbejde.

Når du har høstet dine bestøvede blomster, skal du fjerne frøene fra knopperne. Det kan du enten gøre med fingrene eller med en pincet. Sørg for, at du ikke misser et frø. Alternativt kan du give dine knopper en let omgang i kværnen, indtil du har fået løsnet blomsterne. Men vær forsigtig, så du ikke kommer til at kværne frøene. Fjern derefter de løsnede frø.

Du kan også dele dine blomster for at fjerne frøene. Brug en trimmesaks til at klippe dine knopper i mindre stykker, og fjern frøene undervejs. Du kan ryge dette materiale, eller måske kombinere det med andet trimmet materiale til at lave noget tørishash.

Du skal dog være opmærksom på, at nogle mennesker er overfølsomme over for cannabispollen, ligesom man kan være overfølsom over for på pollen fra andre planter. Hvis du oplever pollenallergi, er det nok en god idé at springe de bestøvede knopper over.

Det er naturligvis altid bedst at gøre alt, hvad du kan, for at beskytte dine blomster mod pollen, hvis du vil opnå den bedste sinsemilla. Knopper, der indeholder frø, kan bare ikke sammenlignes med ubestøvede knopper. Nedenfor kan du se hovedårsagerne til, at knopper med frø er knapt så gode.

Dårlig smag Bestøvede blomster fokuserer al deres energi på at producere frø fremfor klæbrig harpiks. Det resulterer i færre velsmagende terpener, som understøtter den unikke smag og aroma af hver sort.
Lavere THC-indhold Mindre harpiks betyder også lavere mængder af cannabinoider som fx THC. Knopper med frø er knapt så potente som frø, der producerer harpiks helt frem til høst.
Det kan give en ubehagelig oplevelse Frø kan ødelægge rygeoplevelsen. For det første bliver røgen kras, og det kan give irritation i halsen. Frø har også en tendens til at springe, når de udsættes for varme, hvilket kan ødelægge din joint..

Sådan undgår du problemet med bestøvning

Der findes selvfølgelig en måde til helt at undgå problemet med bestøvning på. Takket være innovation i den moderne cannabisindustri kan man nu købe feminiserede frø af en lang række nye og legendariske sorter. I modsætning til almindelige frø behøver du slet ikke bekymre dig om identificering eller opdeling af hanplanterne og hunplanter under dit dyrkningsprojekt. Så længe dine feminiserede frø kommer fra en velrenommeret forhandler, vil alle frø udvikle sig til planter med knopper, der kan ryges. Så er det sådan set bare op til dig at beslutte, hvilken slags frø der passer til dine dyrkningsparametre og personlige mål som dyrker.

Kan du dyrke frøene fra en bestøvet hunplante?

Dine blomster endte med at udvikle frø, så hvorfor ikke få det bedste ud af situationen ved at spire dem og dyrke flere planter? Det er helt sikkert en mulighed, men det ender ikke altid godt. Gode sorter skabes ved hjælp af bevidst avl. På den måde kan avlerne vælge at beholde specifikke egenskaber og fravælge dårlige egenskaber. Bevidst fremavlede sorter er genetisk stabile og konsistente.

Hvis din plante ved et uheld bliver bestøvet, vil det dog mange gange være spild af tid og resurser at dyrke frøene. Du ender højst sandsynligt med at få en upålidelig sort, der er mindre produktiv, har en ringere smag og som giver uønskede virkninger. Men hvis du har masser af tid og ressourcer, kan du altid give det en chance. Måske ender du med at få en helt unik cannabisplante – hvem ved!?

Du bør dog undgå at dyrke frø fra en plante, der selvbestøver. Hvis en plante har udviklet hermafroditegenskaber, vil den højst sandsynligt videregive denne egenskab til afkommet, og så kommer du til at stå i den samme situation igen.

Derfor skal du helst undgå at købe cannabisknopper, der indeholder frø

Som vi nævnte tidligere, er det bedst at undgå at købe cannabisknopper, der indeholder frø. De har en dårligere smag, knapt så gode virkninger og giver en dårligere rygeoplevelse. Kort sagt: Hvis du bruger dine penge på knopper, der indeholder frø, bliver du snydt! Stilke og frø øger nemlig posens samlede vægt, hvilket betyder, at du får meget mindre cannabis for pengene.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 39965 bedømmelser