Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Luke Sumpter Reviewed by: Mr José

En guide til den bedste jord for cannabis for hjemmedyrkere.


Når du dyrker cannabis, er det vigtigt, at du bruger den rigtige jord. Desværre er det ikke altid lige nemt at købe bedste jord. Der findes fx jordarter udviklet specielt til cannabisplanter, almindelige billige substrater og jord som er gødet på forhånd. Der er meget at vælge i mellem, og det kan virke overvældende for begyndere. Og hvad nu hvis du vil blande din egen jord fra bunden?

Lad os se nærmere på den bedste jord til dyrkning af cannabis.

Video id: 810864477

HVAD ER DEN BEDSTE JORD TIL DYRKNING AF MARIHUANA

Det er ikke alle jordtyper, der er egnet til cannabisdyrkning, og ikke alle cannabisplanter har brug for den samme type jord. Når det kommer til at vælge den perfekte jord, afhænger det af den type cannabis, du dyrker, dit klima, om du dyrker derhjemme eller ude i naturen osv.

Udover disse faktorer findes der fælles egenskaber for alle typer cannabisjord. Lad os se på dem:

Tekstur
Cannabis foretrækker en luftig og løs jordstruktur. En let tekstur fremmer udviklingen af rødderne, og det sikrer, at rødderne får mere ilt for optimal vækst og sundhed.
Dræning
Cannabisjord skal have fremragende dræningsegenskaber. Når du vander dine planter, skal vandet helst ikke samle sig oven på jorden. Hvis jorden har dårlig dræning, bliver dine planter syge og giver mindre udbytter eller dør.
Vandretention
Vandretentionen er jordens evne til at holde på vand, og den er lige så vigtigt som god dræning. God cannabisjord har en god balance mellem vandretention og dræning.
pH-værdi
PH er en kemisk skala, der viser syre-base-balancen af noget. Det er vigtigt, da cannabis kun klarer sig godt inden for et lille pH-interval. En god jord til marihuana har en pH-værdi på ca. 6,0. En pH-værdi på 5,8-6,3 er fin nok, men hvis den svinger for meget inden for dette interval, får du mindre udbytte. Hvis pH-værdien ligger helt forkert, dør dine planter simpelthen.
Næringsstoffer
Cannabisjord skal indeholde næringsstoffer, så dine planter kan vokse. Heldigvis indeholder næsten alle jordtyper, du kan købe, allerede en del næringsstoffer. Du skal dog være opmærksom på, at disse næringsstoffer ofte kun holder i 3-4 uger. På det tidspunkt, hvor dine planter begynder at blomstre, er næringsstofferne i kommerciel jord højst sandsynligt udtømte. På det tidspunkt bliver du nødt til at fodre dine planter med næringsstoffer.
Hvis du dyrker uden yderligere næringsstoffer, skal din jord indeholde økologiske stoffer som muldjord, kompost, vermicompost, guano osv. Mikroorganismer i jorden omdanner disse stoffer til næringsstoffer, som dine planter kan optage efter behov.
Step 1

EGENSKABER AF KVALITETSRIG CANNABIS JORD

Hvis du bruger købte jordblandinger, er jorden allerede optimalt tilpasset dyrkning. Men hvis du vil dyrke økologisk, er historien en helt anden. Naturlig jord findes i fire varianter: sand, silt, leret og ler. Du skal dog være opmærksom på, at de fleste jordblandinger består af forskellige forhold mellem disse jordtyper.

For eksempel kan en jord være ler og leret eller sand og silt.

Sand

Sandjord er grov med god dræning, men har dårlig vandretention. Under vanding, skylles næringsstoffer som kvælstof hurtigt ud. Sandjord er let at arbejde med og er et levedygtigt valg for cannabisdyrkere.

• Grov struktur
• Lav pH
• Fordele: God dræning, holder jorden luftig, høj iltning, nem at arbejde med
• Ulemper: Dårlig vandretention, kræver hyppig vanding

Silt

Siltjord er en mellemgrov jordtype, der er rig på mineraler og organiske partikler. Denne jordtype har god vandretention og samtidig tilstrækkelig dræning. Siltholdig jord er meget nemme at arbejde med. Mineraler og organiske stoffer i jorden gør det til en af de mest frugtbare jordtyper.

• Mellemgrov
• Fordele: Indeholder mineraler og næringsstoffer, holder godt på vandet
• Ulemper: Middelmådig dræning

Leret

Leret jord er en kombination af sand-, silt- og lerjord og andre tilsatte organiske forbindelser. Det er en af de bedste jordtyper til cannabisdyrkning, da det giver optimal vandretention og dræning, og det er rig på næringsstoffer og ilt. Ulempe: Denne jordtype kan være dyr.

• Blanding af sand-, silt- og lerjord
• Fordele: Fremragende vandretention og dræning, indeholder næringsstoffer, høj iltning
• Ulemper: Dyr

Ler

Lerjord består af fine mineralpartikler. Denne type jord er tung og ikke nem at arbejde med. Den er meget rig på næringsstoffer og mineraler, og derfor er den god at have med hvis du dyrker økologisk. Lerjord holder godt på vand, men har dårlig dræning.

• Fin partikelstørrelse
• Høj pH
• Fordele: Rig på næringsstoffer, holder godt på vand
• Ulemper: Dårlig dræning, tung og kompakt, svært at arbejde med

Quality soil for Cannabis
Quality soil for Cannabis

FORBEDRING AF JORDKVALITETEN

Hvis du arbejder med naturlig jord, er der store chancer for, at det ikke er den helt perfekte jord til cannabisdyrkning - i hvert fald ikke til at starte med. Strukturen er muligvis ikke optimal, eller den kan fx have dårlig dræning. Du kan dog opgradere enhver form for jord ved at tilføje ting, og de fleste af disse tilføjelser kan du finde i dit lokale plantecenter.

Kokosfibre

Kokosfibre er lavet af skallerne fra kokosnødder. Disse lette fibre giver fremragende vandretention og kan gøre kompakte jordarter mere luftige. Nogle bruger et rent kokosfibersubstrat, som indeholder specielle næringsstoffer til at deres cannabisdyrkning. For at forbedre eksisterende jord er det en god idé at tilføje op til 30% kokosfibre afhængigt af sammensætningen af din basisjord.

Perlit

Perlit er det mest anvendte materiale til at blande i jord. Perlit består af en masse små lyse vulkansten, der i høj grad forbedrer jordens dræning og luftighed. Perlit har også en anstændig vandretention. For at forbedre din jord med perlit skal du tilføje 10-15% perlit. Du kan tilføje mere, men så risikerer du, at din jord blive for luftig og at næringsstofferne dermed skylles ud. Kommerciel jord af god kvalitet indeholder ofte perlit.

Lerkugler

De fleste cannabisavlere, som dyrker hydroponisk, er fortrolige med at bruge lerkugler i deres opsætninger. Men vidste du, at de også kan bruges til at forbedre jordstrukturen? Hvis du lægger lerkugler i bunden af dine hævede bede og potter, forbedrer du dræning og forhindrer, at vandet ophober sig i bunden - det er en stor risikofaktor for rådne rødder.

Du kan også lægge lerkugler oven på jorden i potter og i bede. Det fungerer som barkflis og hjælper med at holde på fugt i vækstmediet ved at forhindre overdreven fordampning. Hvis du bruger lerkugler som jorddækning, danner de også skygge for det øverste jordlag, holder ukrudt nede og beskytter gavnlige mikrober mod solens varme stråler.

Vermikulit

Vermikulit er ligesom perlit et varmebehandlet mineral, som du kan bruge til at gøre din jord lettere. Det holder også godt på vand. Selvom vermikulit deler nogle af de samme egenskaber som perlit, har de ikke samme anvendelsesformål. Perlit bruges til at øge dræning og luftighed, og vermikulit bruges til at øge vandretentionen. Heldigvis kan du bruge begge dele, da perlit og vermikulit fungerer godt sammen. Det er godt at bruge ca. 10% vermikulit.

Vermicompost

Vermicompost bruges normalt mest som et nærringsstoftilskud, da det indeholder et væld af nyttige mikroorganismer, der gavner plantevækst. Men vermicompost forbedrer også jordens struktur, dræning og vandretention. Når du ændrer din jord med vermicompost, skal du bruge ca. 25-30%.

Amendments to Improve Soil Quality
Amendments to Improve Soil Quality

Næringsstoffer

Hvis din hjemmeblandede cannabisjord er rig på økologiske stoffer, behøver du sandsynligvis ikke tilføje næringsstoffer i jorden. Mange dyrkere begår faktisk den fejl, at de tilføjer gødning og grøntsagsaffald til deres jord for at gøde den. Det resulterer i, at jorden bliver for varm for planterne, og det skader deres udvikling. Hvis du vil gøre brug af dine grøntsagsaffald i din have, skal det først omdannes til kompost.

Hvis du mener, at det er nødvendigt at tilføje næringsstoffer i din cannabisjord, kan du nemt købe nærringsstofopløsninger på flaske, som er skræddersyede til planternes vækstfaser.

FOTOPERIODISKE SORTER VS. AUTOMATISK BLOMSTRENDE SORTER

Når du skal vælge den rigtige jord til dine cannabisplanter, er det vigtigt at vide, om du vil dyrke fotoperiodiske eller automatisk blomstrende planter. Autoer foretrækker en let jordblanding med færre tilsatte næringsstoffer. En blanding af 50% kokosfibre og 50% let, tørvebaseret jord med en lille smule perlit til dræning er et godt vækstmedium til dine automatisk blomstrende planter.

Når du dyrker autoer, skal du holde dig væk fra meget gødet jord og visse tilsætninger som fx guano, da de er for varme og ender med at overbelaste dine planter med næringsstoffer. Det samme gælder for cannabisplanter, som ikke kan lide høje mængder af næringsstoffer.

Plant dine automatiks blomstrende planter i deres endelige potter. Lav hul i midten af jorden, og fyld det med kimplantejord/jord uden næringsstoffer, som du så planter dit frø i. På denne måde kan din kimplante vokse uden at være omgivet af den varme jord, som ellers ville brænde den.

Du skal starte med at plante dine fotoperiodiske planter i små kimplantepotter eller små plastikkopper med jord, der indeholder meget lidt eller slet ingen næringsstoffer. Omplant dem efter et par uger. Mere modne planter kan bedre tåle flere næringsstoffer end kimplanter.

FÆRDIGBLANDET VS. HJEMMEBLANDET

Hvis du lige er begyndt at dyrke cannabis, kan det være bedst at bruge færdigblandet jord fra plantecenteret. Årsagen er, at cannabisjord af god kvalitet normalt indeholder alt, hvad dine planter behøver for en sund vækst, i optimale mængder. Hvis du vil, kan du forbedre din købte jord yderligere med en håndfuld perlit for øget dræning, men derudover kan du sagtens dyrke med jorden, som den er.

OPSKRIFT PÅ EN GRUNDLÆGGENDE CANNABISJORD

Det kan være at der kommer et tidspunkt, hvor du får lyst til at blande din egen jord. Hvorfor bruge gode penge på jord, hvis din hjemmeblandede version er endnu bedre? Her er en opskrift på en grundlæggende hjemmeblandet cannabisjord.

INGREDIENSER

  • 1 del vermikulit
  • 1 del kokostørv
  • 2 dele kompost
  • ½-1 kop vermicompost (eller muldjord)
Basic Cannabis Soil Recipe
Basic Cannabis Soil Recipe

FREMGANGSMÅDE

  1. Sig komposten for at fjerne større klumper.
  2. Læg kokostørven i blød i varmt vand. Tjek producentens anvisninger for at se, hvilken volumen du får.
  3. Bland kokostør og vermikulit i en spand.
  4. Tilsæt komposten.
Basic Cannabis Soil Recipe
Basic Cannabis Soil Recipe

Det var det! Kontroller pH-værdien af din hjemmelavede jord. Den skal ligge mellem 5,8-6,3.

Ovenstående er en grundlæggende opskrift, der passer godt til de fleste former for dyrkning både indendørs og udendørs. Men du kan forbedre din jordblanding yderligere ved at tilføje økologisk gødning.

Guano er en fremragende og billig økologisk gødning til blomstrende cannabisplanter. Du kan tilføje det i din jordblanding eller sprede ud over det øverste jordlag og vande det bagefter. Du kan også bruge næringsløsninger med en gradvis og langsom frigivelse af næringsstoffer som fx Easy Boost økologiske næringspiller. Bland en kop af disse næringspiller i jorden for at fodre dine planter gennem hele deres livscyklus - 100 g er nok til 2-3 cannabisplanter. Alt, hvad du skal gøre, er at vande dine planter bagefter!

Den bedste jordblanding til cannabis

Mange hjemmeavlere og store gartnerier hævder at have knækket koden, når det kommer til den bedste jordblanding til cannabis. Selvom der er mange måder at dyrke fantastiske cannabisplanter på, sætter vi vores lid til en af de bedste cannabisforskere i branchen: Dr. Bruce Bugbee. Den verdenskendte professor og forsker ved Utah State Universitys Crop Physiology Lab ved, hvad der skal til for at dyrke de perfekte cannabisknopper. Nedenfor gennemgår vi Dr. Bugbees cannabisjordblanding. Lær, hvilke ingredienser der skal til for at lave den bedste pottejord til cannabisplanter, og hvorfor.

Den grundlæggende substrat

Den bedste jordblanding til marihuana indeholder to ingredienser, der danner basisgrundlaget for substratet:

• 50% tørv: På trods af bekymringer om miljøpåvirkningen af tørveudvinding i nogle dele af verden, er det stadig en populær komponent i vækstmedier. Tørv indeholder ikke mange plantenæringsstoffer, men det fungerer som en god kilde til mikroorganismer som bl.a. Bacillus-bakterier og Trichoderma-svampe. Tørv hjælper også med at bevare jordstrukturen og holde på fugt. Tørv har en pH-værdi på 3,8 og er med til at balancere surhedsgraden i et vækstmedium, der er egnet til cannabis.

Peat

• 50% vermiculite: Dette naturlige mineral er en fremragende tilføjelse i pottejord til marihuana. Mineralet kan holde op til fire gange sin egen vægt i vand, hvilket er praktisk i perioder med lavt nedbør. Ligesom ler og organiske stoffer i jord, har vermiculite også en negativ elektrisk ladning. Det betyder, at mineralet er med til at øge jordens kationbytterkapacitet. Det tiltrækker positivt ladede ioner (kationer) som bl.a. kalium, ammonium, magnesium og calcium og forhindrer dem i at blive skyllet ud af jorden. Vermiculite indeholder også høje mængder silica, som er et grundstof, der findes i store mængder i cannabistrichomer. Vermiculite er basisk og er med til at hæve pH-værdien i vækstmediet til omkring 4,5. Hvis du har svært ved at finde vermiculite, er perlit en god erstatning.

Vermiculite

Tilsætningsstoffer

Dr. Bugbee anbefaler, at du tilfører to tilsætningsstoffer i vækstmediet for at regulere pH og sørge for vigtige mikronæringsstoffer:

• Dolomitisk kalk (40 g pr. 28 liter jord): Dette stofs basiske natur bringer vækstmediets samlede pH-værdi op på 5,5 - perfekt til cannabisdyrkning. Dolomitisk kalk er også en god kilde til calcium (en vigtig del af cellevægge og membraner) og magnesium (kernen af klorofylmolekyler).

Dolomitic Lime

• Gipsgranulat (10 g pr. pr. 28 liter jord): Dette produkt, der almindeligvis anvendes inden for landbrug, er en god kilde til calcium og svovl (son hjælper med at danne proteiner). Det er et stof med langsom frigivelse, og derfor fordeler det disse næringsstoffer i jorden over flere måneder.

Gypsum Pellets

De bedste kommercielle pottejordsblandinger til cannabis

Hvis du helst vil undgå at skulle lave din egen jordblanding helt fra bunden, findes der masser af fremragende færdiglavede jordblandinger. Nedenfor kan du se nogle af de bedste muligheder:

  • Canna Terra Professional: Mange cannabisdyrkere har succes med denne jordblanding. Kombinationen af tørv og perlit bevarer fugten i jorden og øger kationbytterkapaciteten. Ved at tilsætte yderligere økologiske ingredienser af høj kvalitet kan du fremme udvikling af sunde rødder og tykke stængler. Dette vækstmedium har en pH-værdi på 6,0 og en NPK-værdi på 12-14-24.
  • Canna Terra Professional Plus: I denne jordblanding er der tilføjet barkflis, som har en antiseptisk virkning, der hjælper med at forebygge plantepatogener. Denne blanding indeholder også sporstoffer samt kalk, der holder en stabil pH-værdien på 6,0. Denne blanding har en NPK-værdi på 12-14-24.
  • Plagron All Mix:  Denne cannabisjordblanding indeholder en trio af tørvemos, sort tørv og fibrøst tørv for at give blandingen struktur. Tilsætningen af perlit hjælper med at holde på fugten og fremme iltning. Vermicompost tilfører organisk materiale, gavnlige mikrober og vigtige næringsstoffer. Denne formel har en pH-værdi på 6,4-7,5 og en NPK-værdi på 5-11-5.
  • Top Crop Complete Mix:  Denne jord er designet til planter i den vegetative fase. Blandingen indeholder kokosfibre, vermicompost, vegetabilsk kompost og perlit. Den har en ideel pH-værdi på 6,5.
  • Biobizz All Mix: Virksomheden Biobizz er kendt over hele verden inden for cannabisdyrkning for deres produkters organiske næringsstoffer. Biobizz All Mix cannabispottejord indeholder tørv og perlit som de grundlæggende ingredienser. Derudover indeholder blandingen regnormehumus til næringsstoffer og mikrober og arbuskulære mykorrhizasvampe, der fremmer rodudvikling og forebygger patogener. Samlet set har denne blanding en pH-værdi på 6,6.
  • Cannabiogen New Mix: Denne kombination af tørvemos, sort tørv, kokosnød og perlit giver god dræning, iltning og struktur. Tilsætning af humus- og fulvinsyrer fremmer rodvækst og forbedrer næringsoptagelsen. Denne jordblanding har en pH-værdi på 6,0.

NO-TILL-DYRKNING

No-till er en dyrkningsmetode, der gør det muligt for jorden at forblive uforstyrret (ingen graven, blanding eller vending osv.). På denne måde kan mikroorganismer i jorden skabe et blomstrende økosystem, der konstant fylder jorden med gode bakterier, nyttige svampe og andre levende organismer. Når jorden ikke bearbejdes, fremmer det lagring af organiske materialer og vandabsorption, fordi næringsstofferne konstant genbruges i jorden.

Du kan lære mere om dyrkning uden jordbearbejdning og fordele ved det i denne artikel!

FORBEDRING AF JORDEN UNDER TØRRE FORHOLD

Hvis du dyrker udendørs i et varmt klima som fx i det sydlige Spanien eller et lignende sted, skal du helst undgå at rodzonen på dine planter koger. Hvis du bruger potter, skal du vælge hvide plastikpotter, da de hjælper med at holde jordtemperaturen på et rimeligt niveau under den bagende sol. Du kan også bruge luftpotter eller stofpotter for at holde rødderne på dine cannabisplanter afkølede. For at beskytte jorden yderligere mod svingende temperaturer kan du dække jorden med et lag tørt halm.

Hvis du dyrker under tørre forhold, hvor der til tider er uger uden regn, eller hvis du ikke kan besøge din guerilla-dyrkningsplads hver dag, skal du bruge vandabsorberende polymerer for at holde dem hydreret! Du kan købe dem i butikker, der sælger udstyr til hydroponisk dyrkning eller lave dem selv ud bleer.

Hvis du er guerilla-avler, som dyrker under tørre forhold, kan du grave et hul som er ca. 60 cm dybt og 30 cm i diameter. Smid et par kopper polymerkrystaller i bunden af hullet, og fyld hullet med jord. Plant dine planter i jorden og giv dem rigeligt med vand. Når din plante vokser, når rødderne ned til polymererne, så den selv kan drikke under tørke. Tip: Blødgør polymererne i en let næringsstofopløsning for at få endnu en fordel!

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37769 bedømmelser