Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Luke Sumpter


Du vasker temmelig sikkert alt, hvad der er grønt, før du spiser det. Du skyller højst sandsynligt de frugter og grøntsager, som du køber, eller som du selv dyrker, for at rense dem for jordpartikler, bakterier og insekter. Men hvorfor så ikke gøre det samme med vores cannabisknopper?

Det kan virke helt bizart at dyppe sine knopper i en spand vand, før du begynder tørringsprocessen, men det giver faktisk god mening, hvis du lige tænker over det. Under blomstringsfasen kan der samle sig en masse støv, insektæg, snavs og meget andet på dine knopper. Hvis du får kuldegysninger ved tanken om at indtage disse forurenende stoffer, så læs videre!

Hvad er vask af knopper?

Vask af knopper er præcis det, som det lyder til at være. Det går ud på at lægge dine cannabisblomster i vand efter høst for at rense dem. Har du aldrig hørt om det før? Det er du ikke ene om. Selvom der ikke er mange mennesker, der kender til denne metode, er det blevet en meget populær praksis blandt kommercielle avlere. Hvorfor? Fordi klæbrige cannabisblomster er magneter for støv, snavs, mikrober og en lang række andre levende og ikke-levende ting, som forbrugerne ikke har lyst til at ryge, vape eller spise.

Knopper er udsat for forurenende stoffer, uanset om de dyrkes inde eller ude. Støv er som regel mere et problem på planter, der dyrkes indendørs, men de udendørs planter er til gengæld ofte tilflugtssteder for mider og insektæg. Ved at give dine knopper et vandbad før du tørrer og hærder dem, kan du være sikker på, at dine cannabisknopper er rene.

Er vask af knopper kontraproduktivt?

Men er cannabisblomsterne ikke belagt med dyrebare cannabinoider og terpener? Vil det ikke fjerne deres trichomer og få dem til at miste styrke og smag, hvis du bader dem i vand? Selvom disse er forståelige bekymringer, påvirker det faktisk ikke cannabisknoppernes smag og virkninger, hvis du vasker. Cannabinoider som THC og CBD er fedtopløselige og hydrofobe. Det betyder, at de ikke går tabt, når du giver dem et vandbad.

Derudover er disse frugt- og blomsteragtige terpener låst inde i en klæbrig harpiks. Så længe du udfører processen nøje og forsigtigt, bevarer du disse vigtige molekyler.

Hvad med tørring? Selvfølgelig tager det længere tid at tørre knopperne, efter de har været en tur i bad. Men lidt længere tid på tørrestativet er langt bedre end at indtage knopper, der er fyldt med støv og andre forurenende stoffer.

Fordele og ulemper ved vask af cannabisknopper

Indtil videre lyder vask af knopper jo ganske godt, men er der også ulemper ved det? Nedenfor kan du se fordelene og ulemperne ved at vaske dine knopper.

  • Fordele
Fjerner mider og æg
Cannabisblomster er fyldt med små kringelkroge og belægningen af harpiks betyder, at ting nemt klæber sig til dem. Ved at vaske dine knopper fjerner du levende organismer fra overfladen, herunder mider og insektæg.
Fjerner støv og jord
Selvom det ikke er en levende organismer, er støv og jord stadig ikke behagelige at ryge eller spise. Ved at vaske din cannabis fjerner du små partikler, som du ikke kan se med det blotte øje.
Forbedrer smagen
Synes du, at din cannabis smager godt? Så bare vent, til du fjerner alle de usynlige forurenende stoffer. Når du vasker dine cannabisknopper, får du mulighed for at opleve den sande terpenprofil af den pågældende sort.
Fjerner pesticider og kemikalierester
Vi anbefaler altid økologisk dyrkning af cannabis. Hvis du køber dine knopper, ved du dog aldrig, hvilke produkter der blev brugt under dyrkningen. Ved at vaske knopperne fjerner du eventuelle skadelige kemikalierester.
  • Ulemper
Forlænger tørreperioden
At vaske dine knopper betyder, at de vil være lidt længere tid om at tørre. Du bliver nødt til at være tålmodig for at sikre, at de er tørre nok.
Kan ikke fjerne svampeinfektioner
Selvom et vandbad effektivt kan fjerne støv og snavs, kan det ikke fjerne svampepatogener, der fysisk trænger ind i plantecellerne. Ryg aldrig cannabis, der viser tegn på infektioner som fx meldug!
Fremmer overskydende fugt
Når du giver dine cannabisknopper et vandbad, holder de mere fugt, og det øger risikoen for skimmelsvamp, hvis de ikke tørres korrekt.

Vask af knopper: Hvad er den bedste løsning?

Nogle avlere bruger udelukkende vand til at vaske sin cannabis med, mens andre bruger specifikke formler for at sikre, at deres knopper renses grundigt. Nedenfor kan du se nogle af de mest populære muligheder.

  • Citron og bagepulver

Citron og bagepulver lyder måske som en lidt mærkelig kombination, men de to ingredienser bruges faktisk til en række forskellige formål. Citronernes surhedsgrad og bagepulvers alkalinitet gør duoen til et praktisk og naturligt rengøringsprodukt, som kan bruges til rengøring og til at fjerne dårlig lugt. Ved at tilføje denne kombination under processen, kan du rengøre dine knopper yderligere uden behov for syntetiske kemikalier.

  • Fortyndet brintoverilte

Brintoverilte findes ofte i husholdningsrengøringsprodukter, men mange dyrkere bruger det faktisk efter høst til at rengøre cannabisknopper med. Stoffet har antimikrobielle egenskaber og kan i små koncentrationer være med til at dræbe dvælende mikrober som bakterier.

  • Omvendt osmosevand

Det giver god mening at bruge det reneste vand, når du vasker dine knopper. Ved at vaske dine knopper i postevand kan du fjerne snavs, men det udsætter dem samtidig for kemikalier som klor og fluor. Omvendt osmosevand, er vand, der er filtreret gennem en meget fin membran, som fjerner uønskede molekyler. Vi anbefaler helt klart, at du bruger omvendt osmosevand, når du vasker dine knopper, hvis det er muligt.

Sådan vasker du dine knopper

Nu kender du fordelene og ulemperne ved at vaske dine knopper samt nogle af de mest almindelige formler, du kan bruge i processen. Nu er det tid til at lære helt præcist, hvordan du gør. Læs videre og lær, hvordan du renser dine knopper, så du kan nyde deres fulde smag.

Udstyr

  • 3 x rene 19-liters spande
  • 45 liter vand med stuetemperatur (brug omvendt osmosevand hvis muligt)
  • ¼ kop citronsaft
  • ¼ kop bagepulver

Trin 1: Gør klar

Stil dine spande side om side. Spand 1 vil indeholde rengøringsopløsningen, spand 2 og 3 vil fungere som henholdsvis første og anden skyllestation.

Cómo lavar los cogollos

Trin 2: Fyld spandene

Fyld hver spand med 15 liter omvendt osmosevand. Det burde være nok vand til, at du kan dyppe og vaske en hel gren ad gangen, uden at vandet løber over. Når du har fyldt spandene, skal du tilsætte ¼ kop citronsaft og ¼ kop bagepulver i din første spand og blande det hele grundigt.

Cómo lavar los cogollos

Trin 3: Første bad

Tag en gren med knopper, og dyp den forsigtigt i opløsningen i spand 1. Bevæg forsigtigt grenen rundt i opløsningen i ca. 30 sekunder.

Cómo lavar los cogollos

Trin 4: Første skylning

Gå herefter videre til spand nummer 2. Dyp grenen i vandet og bevæg den rundt på samme måde i yderligere 30 sekunder. Dette vandbad hjælper med at rense knopperne yderligere for snavs, samtidig med at det skyller den indledende rengøringsopløsning af dine knopper.

Cómo lavar los cogollos

Trin 5: Anden skylning

Da spand nummer 2 vil samle lidt snavs og rester af rengøringsopløsningen, fjerner du eventuelle rester og forurenende stoffer med vandbadet i spand nummer 3. Fjern derefter hver knop fra grenen og læg dem i et tørringsnet, eller hæng hele grene på en tørresnor.

Cómo lavar los cogollos

Trin 6: Tørring

Fortsæt med at tørre dine cannabisknopper på normal vis. Placer dine vaskede knopper i et mørkt rum med god luftcirkulation og en relativ luftfugtighed på 45-55 %. Efter ca. 12 dage, skal du starte hærdningsprocessen for at forbedre smagen af dine knopper yderligere.

Cómo lavar los cogollos

Vask af knopper vs. hærdning i vand

Hvad er forskellen på vask af knopper og hærdning i vand? De involverer begge vand, men de har forskellige funktioner. Vask af knopper går helt specifikt ud på at rense cannabisknopperne. Hærdning i vand går udelukkende ud på at forbedre smagen. Vandhærdning hjælper med at fremskynde hærdningsprocessen ved at fjerne vandopløselige stoffer, der påvirker den overordnede smag. Men du kan helt sagtens bruge begge metoder sammen. Ved at vaske dine knopper først, undgår du, at de ligger og svømmer i snavs under vandhærdningsprocessen.

Vask af knopper: En usædvanlig proces, der bliver mere og mere populær

Første gang man hører om at vaske cannabisknopper, kan det virke lidt underligt og måske endda direkte skadeligt, men når man først har lært lidt mere om konceptet, giver det dog god mening. Vi vasker vores frugter og grøntsager, før vi spiser dem, så hvorfor skulle vi ikke vaske vores knopper, som vi indtager eller ryger? Når du vasker dine knopper, forlænger det naturligvis tørringsperioden lidt, men belønningen er helt rene knopper og forbedret smag. Har du svært ved at tro, at det gør en forskel? Så tag et kig i bunden af spandene, efter du har gennemført processen.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37771 bedømmelser