Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Luke Sumpter

En guide til, hvordan du læser dine cannabisblade og behandler din plantes sundhedsproblemer.


Cannabisplantens blade viser tydelige symptomer på næringsstofmangel, skadedyrsangreb og mange andre vækstproblemer. I denne guide gennemgår vi de forskellige problemer, der kan komme til udtryk i cannabisbladene. Lær, hvordan du læser disse tegn, så du hurtigt kan identificere og løse de mest almindelige problemer i forbindelse med cannabisdyrkning.

Cannabisbladets funktioner

Som hos mange andre planter er bladene livsvigtige komponenter for cannabisplanter. Det grønne pigment klorofyl gør, at bladene kan fungere som solpaneler. Som du sikkert allerede ved, er denne absorption af lys afgørende for fotosyntesen.

Undersiden af bladene er dækket af små mikroskopiske spalteåbninger, der åbner og lukker som en dør, hvor kuldioxid kan lukkes ind, og ilt og vand kan lukkes ud. Bladene kan også absorbere næringsstoffer for at fodre cannabisplanten. Denne proces kaldes bladfodring.

Typer af cannabisblade

Der findes tre hovedtyper af cannabis. Disse typer er ofte samlet under navnet Cannabis sativa L., men af praktiske årsager er det godt at kunne kende forskel på sativa-, indica- og ruderalisplanter.

De fleste cannabissorter, du finder i dag, er dog ofte en krydsning af to eller alle tre af disse typer. Derfor er det, du typisk ser i dit dyrkningsrum, cannabisblade med blandede egenskaber. Bladene kan have 3, 5, 6, 9 eller 11 såkaldte bladfingre, og de ses i forskellige former lige fra tynde og slanke til brede og runde.

Sativa Cannabis LeafSativa

Bladene på sativa-planter er lange og slanke, og de kan udvikle helt op til 13 fingre. Som regel har sativa-planter lysere, limegrønne nuance, hvilket indikerer en relativt lav mængde klorofyl. Man mener, at den lavere mængde klorofyl er delvist ansvarlig for sativa-sorternes længere blomstringsperiode.

Indica Cannabis LeafÍndica

Indica-blade er korte og brede, og de har typisk 7-9 fede fingre. Disse blade er endnu større på de tungere indica-sorter af afghansk oprindelse. Sunde indica-blade har mørkere grønne nuance. Det er et tegn på, at bladene indeholder mere klorofyl, hvilket menes at fremskynde indica-sorternes blomstringscyklus.

Ruderalis Cannabis LeafRuderalis

Bladene på ruderalis-planter er ret tynde og udvikler som regel kun 3-5 slanke fingre. De fleste dyrkere sammenligner deres form og farve med bladene på unge sativa-planter. Disse planter er dog unikke, da de har udviklet sig til at blomstre uafhængigt af den mængde lys, de modtager.

Vifte- og sukkerblade

Bortset fra de forskellige sativa-, indica- og ruderalis-blade, er der også forskel på bladene afhængigt af, hvor de er placeret på planten. De største blade på cannabisplanten, som har det karakteristiske fingerformede udseende, kaldes vifteblade. Den anden type er små blade, som sidder i blomsterne. Disse blade kaldes sukkerblade.

  • Vifteblade

Viftebladene er som nævnt de store blade, der udvikler sig under den vegetative vækstfase. De fungerer som solpaneler, der absorberer lys og omdanner det til energi, så planten kan gro. Disse blade kan også fungere som en slags nødlager af visse næringsstoffer som fx nitrogen. Hvis planten ikke kan få dem fra jorden, kan den hente næringsstofferne fra depoterne i bladene. Når det sker, begynder bladene at blive gule. Det kommer vi nærmere ind på om lidt.

Viftebladene indeholder kun meget små mængder THC, CBD og andre cannabinoider.

HOJAS DE ABANICO

  • Sukkerblade

Sukkerbladene stikker ud fra blomsterne (knopperne). Deres overflade er dækket af frostagtige, hvide trichomer, og det er derfor de har fået deres navn. Sukkerbladenes funktion er i bund og grund at holde sammen på blomsterne og give dem struktur.

Sukkerbladene er fyldte med trichomer, der indeholder et væld af cannabinoider, men de kan give en kras smag, når de ryges. Derfor fjerner dyrkere dem normalt fra knopperne. Selvom de ikke er optimale til rygning, er sukkerblade perfekte til fremstilling af hash eller cannabissmør.

HOJAS DE AZÚCAR

Hvad kan antallet af bladfingre fortælle dig?

Din plante kan også kommunikere med dig ved hjælp af antallet af bladfingrene. Under normale omstændigheder producerer cannabisblade mere end tre fingre.

Antallet af fingre kan dog variere på grund af genetiske forskelle og en plantes alder. De første ægte blade producerer kun én bladfinger, og det næste sæt producerer typisk tre. Derefter har hvert blad normalt 7-9 fingre hver.

Nogle sorter og individuelle planter afviger fra denne norm og producerer mellem 5-13 fingre pr. blad. Dette antal baldfingre er ingen grund til bekymring, og er som regel bare et tegn på, at din plante er sund og rask.

Men hvis din modne plante begynder at udvikle blade, som kun har 3 fingre eller 1 finger, kan det være et tegn på stress. Nedenfor kan du se de vigtigste årsager til trepunktsblade, og hvad du kan gøre ved det.

¿Qué puedes descubrir en base al número de hojas?
  • Lysstress

Cannabisplanter kan af og til begynde at producere blade med 3 fingre, når de udsættes for let stress. Planter har som regel deres helt egne vaner og måder at gøre tingene på, og de bliver hurtigt vant til et specifikt miljø. Enhver større forandring kan få dem til at føle sig truede og stressede.

Hvis du pludselig skifter lyskilde, reagerer cannabisplanterne nogle gange ved at producere blade med tre fingre. Et pludseligt skift i lysets type eller styrke kan forvirre planterne.

Uanset om dit lys gik i stykker, eller du bare havde lyst til at skifte det ud med et nyt, så forsøg for så vidt muligt at købe en model, der ligner dit gamle lys, hvis du er midt i en dyrkningscyklus.

  • Fluktuerende fotoperiodiske planter

Fotoperiodiske planter kræver en længere periode med mørke for at påbegynde blomstringsfasen. Det efterligner måden, de reagerer på den tilgængelige mængde sollys ude i naturen, når årstiderne skifter.

Indendørs skal dyrkere holde deres dyrkningsrum helt mørkt i 12 timer om dagen. Hvis cannabisplanterne udsættes for bare den mindste mængde lys i løbet af den tid (fx 15 minutter) kan de blive stressede og reagere ved at producere blade med 3 fingre.

Sørg for, at dit dyrkningstelt er helt lystæt. Hvis du dyrker i et rum i dit hjem, skal du muligvis sætte mørklægningsgardiner eller persienner op for at forhindre gadelygter i at forstyrre dine planter.

Fotoperiodos fluctuantes

  • Tilbagevenden til den vegetative fase

Nogle gange vælger dyrere at føre deres planter tilbage til den vegetative fase. Efter at de har høstet nogle knopper, tvinger de deres planter tilbage i en vegetativ fase i et par uger. Det har et par forskellige fordele:

  • Du kan springe spiring eller kloning helt over
  • Planter bliver meget mere buskagtige
  • Du kan gemme din høstede plante og bruge den til en anden høst med det samme

Denne tilbagevenden til den vegetative fase forårsager helt naturligt en vis form for stress i cannabisplanter. Nogle gange viser de dette ved at producere tre-fingrede blade. Under sådanne omstændigheder er disse funky blade helt normale og forventede.

  • Gener

Hvis du har dyrket forskellige sorter af cannabis, ved du også, hvor stor forskel der kan være på de forskellige sorter. Det gælder bl.a. forskelle i smag, duft, virkninger, størrelse og form.

Nogle sorter er endda genetisk programmeret til at producere blade med tre fingre. Disse sorter kaldes ”duckfoot”. De er ikke usunde eller stressede planter, så bare rolig!

  • Miljømæssig stress

Da cannabisplanter er følsomme over for miljøet, kan stor set enhver variabel (i ekstreme tilfælde) forårsage stress, hvilket får dem til at producere blade med 3 fingre. Dette fænomen kan opstå på grund af ændringer i luftfugtighed, temperatur og andre faktorer.

Sørg for, at du opretholder de miljømæssige forhold nedenfor for at reducere risikoen for trefingrede blade.

  • Temperatur

Oprethold disse temperaturer under hvert trin af vækstcyklussen:

Kimplantefasen: 20–25 °C
Den vegetative fase: 22–28 °C
Blomstringsfasen: 20–26 °C
  • Luftfugtighed

Sigt efter disse luftfugtighedsintervaller gennem hver fase:

Kimplantefasen:  65–70%
Den vegetative fase: 40–70%
Blomstringsfasen: 40–50%
  • Vanding

Vanding af cannabisplanter er en fin balancegang. Overvanding kan medføre rodsygdomme, og undervanding kan forårsage stress og trefingrede blade. Som en tommelfingerregel skal du kun vande dine planter, når de øverste par centimeter af jorden er helt tør. Hvis du venter længere, ender du med at stresse dine planter.

Sådan læser du tegnene på sundhedsproblemer i cannabisplanter

Forskellen mellem erfarne dyrkere og nybegyndere er, at førstnævnte kan læse deres cannabisplanter. Blade giver tydelige signaler til avlerne og fortæller dem om plantens sundhed og velvære. Det er vigtigt at vide, hvad du skal være opmærksom på, så du hurtigt kan løse de forskellige problemer, du kan støde på, når du dyrker cannabis.

Gule cannabisblade

Gule blade er som regel et tegn på, at der er noget galt med din cannabisplante. Det kan skyldes forskellige årsager, lige fra sygdomme og skadedyr til problemer med næringsstoffer. Du skal dog være opmærksom på, at gule blade i de sidste blomstringsuger er helt normalt. Det er det eneste tidspunkt, du ikke behøver at bekymre dig om gule blade.

OVERGØDNING

For meget gødning får ofte cannabisbladene til at blive gule. Heldigvis er dette problem relativt nemt at spotte: Bladene bliver først gule eller brune i spidserne, et typisk tegn på næringsstofforbrænding. Det er først i de senere stadier af overgødning, at hele bladet bliver gult.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggels
  • Hold dig til passende mængder af næringsstoffer. Kimplanter og unge planter har kun brug for meget lidt gødning.
  • Vær forsigtig, når du bruger færdigblandet pottejord. Disse blandinger indeholder ofte næringsstoffer i 3-4 uger. Du skal først fodre dine planter, når næringsstofferne i jorden er opbrugt.
  • Brug mindre doser, end hvad producenterne anbefaler. Start med ½ eller ¼ og øg mængden efter behov.
Behandling
  • Reducer mængden og hyppigheden af fodring.
  • Udskyl din cannabisplante for at udvaske overskydende næringsstoffer, der har ophobet sig i jorden.
  • Efter skylning skal du fodre med passende mængder næringsstoffer.

OVERVANDING

Når du overvander cannabisplanter, kan det forårsage mange forskellige vækstproblemer. Det kan fx kvæle rødderne, så de ikke kan få den tilstrækkelige mængde ilt, som planten har brug for, og der er større risiko for skimmelsvamp og skadedyrsangreb. Hvis du overvander i længere tid, kan bladene blive gule.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Vand kun, når det er nødvendigt, og brug ikke for meget vand.
  • Lad jorden tørre ud mellem vandingerne.
  • Baser din vanding på størrelsen af dine planter. Unge planter med et lille rodsystem drikker ikke så meget som store planter.
Behandling
  • Stop med at vande dine planter, og lad jorden tørre ud.
  • Juster din vandingsplan og vand mindre hyppigt.

NÆRINGSMANGLER

Næringsstofmangel, især nitrogenmangel, er en af de mest almindelige årsager til, at bladene bliver gule. Hvis substratet ikke indeholder nok næring, bruger planten næringsstoffer fra bladene, og som følge heraf bliver bladene gule.

Mangel på næringsstoffer betyder dog ikke nødvendigvis, at du ikke fodrer dine planter nok. Mange gange skyldes mangel på næringsstoffer faktisk, at vandet har en forkert pH-balance, men det kan også skyldes overfodring. Når planten ikke kan få adgang til næringsstoffer, selvom de er til stede i substratet, kaldes det næringsstof-lockout.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for, at du baserer mængden af næringsstoffer på, hvor i vækststadiet din plante befinder sig.
  • Sørg for, at dit vand eller næringsopløsning har den rigtige pH-balance (jord: 6,0-7,0, hydroponisk: 5,5-6,5).
Behandling
  • Giv din plante de nødvendige næringsstoffer, hvis problemet skyldes næringsmangler.
  • For hurtig afhjælpning kan du fodre din plante med næringsstoffer ved hjælp af bladfodring.
  • Hvis næringsmangel skyldes forkert pH-balance eller næringsstof-lockout pga. overfodring, skal du løse disse problemer først. I det tilfælde skal du udskylle din plante med almindeligt pH-reguleret vand og derefter fodre den med de passende mængder næringsstoffer.

SKADEDYR

Almindelige skadedyr, som fx sørgemyg eller mider, kan gøre, at cannabisbladene bliver gule. Sørg dog for, at du ved, hvad der er på dine planter, da disse små kryb kan forårsage forskellige problemer og kræver forskellige løsninger.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Vær på udkig efter tegn på skadedyrsangreb. Brug en lup eller et mikroskop til at undersøge bladene på din cannabisplante.
  • Brug neemolie eller sneglefælder for at reducere risikoen for skadedyrsangreb
  • Steriliser din jord, hvis du får den fra ukendte kilder.
  • Brug gavnlige insekter (rovmider, mariehøns osv.) for at holde skadedyr væk.
Behandling
  • Brug bladspray, insekticid sæbe og neemolie for at slippe af med de mest almindelige cannabisskadedyr.
  • Sørgemyg er et tegn på høj luftfugtighed og overvanding. Vand mindre og lad jorden tørre ud. Dæk derefter jorden med sand eller perlit for at forhindre, at sørgemyggene vender tilbage.

RODRÅD

Som navnet antyder er rodråd et alvorligt problem, der påvirker hele grundlaget for din cannabisplante. Det skyldes som regel iltmangel i rodzonen på grund af overvanding. Høj luftfugtighed og høje temperaturer i dyrkningsrummet kan også være årsager til rodråd. Derudover kan det også skyldes, at dit dyrkningsområde (eller vandtank) er inficeret med skadelige bakterier eller svampe.

Når blade bliver gule i forbindelse med rodråd, tager det normalt lidt tid, før det viser sig fuldt ud. Det kan vise sig som store, uregelmæssige gule pletter eller påvirke kanterne. Blade kan også visne og blive sprøde.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for, at du ikke overvander dine cannabisplanter.
  • Sørg for at dine plantepotter har god dræning.
  • Hold styr på temperaturen og luftfugtigheden i dit dyrkningsrum.
  • Hold dit dyrkningsområde rent og sterilt.
Behandling
  • Hvis du dyrker i jord, skal du omplante i plantepotter med frisk jord.
  • Giv rødderne ilt. Du kan fx tilsætte H₂O₂ i dit vand.
  • Tilføj gavnlige rodbakterier i dit vand.
  • Hvis du dyrker i hydroponisk, skal du bruge en kraftigere pumpe, der kan producere mere ilt.

UDSVING I PH-BALANCEN

Som vi nævnte tidligere, kan gule blade nogle gange skyldes udsving i pH-balancen omkring rødderne på din cannabisplante. Det stresser planten og forårsage pletter på bladene. De gule og brunlige pletter ses som regel midt på ældre blade, der sidder længere nede på planten.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for, at vand/næringsopløsning har den korrekte pH-balance. For jord er den optimale pH-værdi 6,0-7,0. For hydroponiske opsætninger skal du sørge for, at pH-værdien ligger på 5,5-6,5.
Behandling
  • Udskyl din plante med almindeligt, pH-reguleret vand.
  • Efter udskylning skal du sørge for, at vand/næringsopløsning altid har den korrekte pH-balance, når du fodrer.

SEPTORIA

Septoria, også kendt som bladseptoria eller hvedegråplet, viser sig som gulbrune pletter på bladenes over- og undersider. Septoria er en svampesygdom forårsaget af sporer, og er udbredt under våde og fugtige forhold.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Hold styr på luftfugtigheden og temperaturen i dit dyrkningsrum.
  • Sørg for god luftcirkulation.
  • Hold dit dyrkningsrum rent. Fjern dødt løv og ukrudt, da det er de perfekte ynglepladser for svampe.
  • Trim dine planter for at forbedre luftcirkulationen.
  • Genbrug ikke gammelt substrat, da dette kan indeholde svampe og andre patogener.
Behandling
  • Fjern inficeret løv.
  • Hvis det er muligt, skal du adskille de inficerede planter fra andre planter.
  • Optimer luftcirkulationen i dit dyrkningsrum. Brug blæsere til at sende en blid brise hen over dine planter.

Krøllede blade

Der kan være forskellige årsager til, at bladene på din cannabisplante begynder at krølle. De kan bøje både nedad eller opad, rulle sig sammen i kanterne eller krølle og smuldre på forskellige måder. Her kan du se de mest almindelige årsager til krøllede blade:

VARMESTRESS

Varme kan udtørre bladene og få dem til at krølle. I et typisk indendørs dyrkningsmiljø skyldes varmestress, at planter er for tæt på vækstlysene.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Hold dine planter i en sikker afstand fra dine vækstlys. 
  • Hold planter væk fra varmeapparater og andet elektrisk udstyr i dyrkningsrummet.
  • Hvis du dyrker udendørs i et varmt miljø, skal du sørge for, at dine planter har skygge for solen på den varmeste tid af dagen.
Behandling
  • Øg afstanden mellem dine lys og planter.
  • Brug køligere vækstlys, som fx LED- eller CFL-lys.

OVERVANDING

Når bladene krøller på grund af overvanding, vil din cannabisplante se "tung" ud. Bladene bøjer nedad i en bue og ligner en ørneklo.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Vand kun, når det er nødvendigt.
  • Lad jorden tørre ud mellem vandingerne.
  • Løft potten og kontroller dens vægt. Vand kun, når potten føles let.
  • Sørg for, at potterne har god dræning.
Behandling
  • Skær ned på dit vandforbrug.
  • Juster din vandingsplan (vand mindre hyppigt).

OVERGØDNING

Det første tegn på overfodring, eller næringsstofforbrænding, er en lille sprød spids på bladene. Hvis overfodringen fortsætter, bliver hele bladet brunt og vissent.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for, at du kun fodrer planten med den nødvendige mængde næringsstoffer. 
  • Kimplanter og meget unge planter skal ikke fodres som fuldvoksne planter.
  • Brug mindre end den anbefalede dosis. Mindre er ofte bedre! Start med halvdelen (eller mindre) af, hvad producenten anbefaler, især hvis du dyrker automatisk blomstrende sorter og andre mindre planter.
Behandling
  • Udskyl dine planter med almindeligt, pH-reguleret vand. 
  • Efter skylning skal du kun fodre planten med den nødvendige mængde næringsstoffer.

KULDE

Nogle gange kan cannabisblade krølle på grund af kolde temperaturer.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for, at du har den korrekte temperaturer i dit dyrkningsrum (ideelt set ca. 21 grader).
  • Hold dig til cannabissorter, der er modstandsdygtige over for kulde.
Behandling
  • Brug et kraftigt vækstlys til at øge temperaturen i dit dyrkningsområde.
  • Hvis det er muligt, skal du flytte dine planter til et sted, hvor de er bedre beskyttede mod vind og vejr.
  • Installer et varmesystem i dit dyrkningsområde.

Tørre og sprøde blade

Hvis planten ikke behandles i tide, når bladene begynder at krølle, kan de begynde at blive tørre og sprøde. Som mange ejere af stueplanter ved, er dette et tegn på, at du skal gribe til handling med det samme.

VARMESTRESS

Som vi nævnte før, betyder det som regel bare, at dine planter er for tæt på dine vækstlys. Varmestress kan dog også opstå, hvis du dyrker udendørs eller i et drivhus med varme temperaturer. Bladene kan blive tørre og sprøde i de sene stadier af varmestress.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Brug LED- eller CFL-lys i stedet for HID-lyd.
  • Hvis du dyrker udendørs, skal du skabe skygge for at beskytte dine planter.
  • Sørg for god luftcirkulation. Hvis du dyrker indendørs, kan du bruge blæsere.
Behandling
  • Flyt dine planter længere væk fra dine vækstlys.
  • Reducer temperaturen i dit dyrkningsrum.
  • Hvis det er nødvendigt, kan du installere en aircondition i dit dyrkningsrum.

LYSFORBÆNDING

Før der er tale om lysforbrænding, bliver bladene ofte blege og nærmest hvide. Nogle gange er der dog allerede tale om lysforbrænding, før bladene begynder at blive blege. Hvis du ikke løser lys- og varmeproblemerne, bliver bladene sprøde og dør. Det er ret nemt at spotte, da lysforbrænding typisk opstår på de blade, der er tættest på lyskilden.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Hold planter i en sikker afstand fra dine vækstlys.
  • Kontakt producenten for at få den anbefalede afstand.
Behandling
  • Reducer lysmængde og -frekvens
  • Øg afstanden mellem dine planter og dine vækstlys./span>

OVERGØDNING

Overgødning og næringsstofforbrænding starter med udtørrede bladspidser, men hvis det står på over længere tid, vil hele blade bliver tørre og sprøde. Det er den sidste fase af overgødning. Bladene er ved at dø, og dermed også din cannabisplante. Det betyder dog ikke, at du ikke kan redde dine planter.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Brug mindre mængder næringsstoffer, især hvis du dyrker automatisk blomstrende planter. Brug ½ eller ¼ af den anbefalede dosis.
  • Giv ingen nærringstoffer til dine kimplanter. Du skal først begynde at fodre, når din plante har udviklet 4-5 ægte cannabisblade, eller når din plante har nået en højde på 15-20 cm.
  • Hvis du bruger jordblandinger, der allerede indeholder gødning, skal du ikke fodre i de første 3-4 uger. Herefter skal du begynde at fodre med en lav dosis.
Behandling
  • Udskyl dine planter med almindeligt pH-reguleret vand.
  • Giv tilstrækkelige næringsstofniveauer i henhold til din plantes størrelse og alder. Hold fodringen i den lave ende, og øg kun mængden, hvis det er nødvendigt.

Visne blade

Visne blade kan ligesom misfarvede og plettede blade skyldes mange ting. Her kan du se de mest almindelige problemer, som dyrkere bør være opmærksomme på:

UNDERVANDING

Det største tegn på undervanding er, at din plante begynder at hænge, og blade og grene begynder at visne. Hvis planten ikke får vand efter det punkt, begynder bladene at tørre ud.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for, at dine planter får tilstrækkelige mængder vand.
  • Vand så snart du opdager det første tegn på, at planterne visner.
Behandling
  • Giv din plante tilstrækkelige mængder vand, så hele substratet er mættet. Ideelt set skal du vande, indtil ca. 20-25 % af vandet løber ud af bunden.

FOR MEGET VIND

Dette er mere et problem, hvis du dyrker udendørs, hvor din plante udsættes for elementerne. Det kan dog også ske indendørs, hvis dine planter står for tæt på en kraftig blæser.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Cómo evitarlo
  • Coloca los ventiladores a una distancia adecuada de tus plantas.
  • Lad ikke blæserne køre på fuld styrke. En blid brise er bedst.
  • Når du dyrker udendørs, skal du vælge et område, hvor din plante ikke er udsat for elementerne.
  • Plant din cannabis blandt større ledsagerplanter for at skabe en naturlig læskærm.
Behandling
  • Reducer hastigheden på din blæser, eller flyt blæseren længere væk fra dine planter. 
  • Hvis du dyrker udendørs, skal du sørge for at dine planter står i læ for vinden.

VISNESYGE

Visnesyge (Verticillium) er et alvorligt problem forårsaget af svamp, der kan opholde sig i jorden. Kort fortalt angriber det rødderne af din cannabisplante. Dine planter begynder at dø, og kan ikke længere redes. De første tegn på visnesyge er, at de nederste blade begynder at blive gule og skrumper ind. Herefter begynder dele af planten pludselig at visne. Det bedste, du kan gøre, er at forebygge problemet.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Brug udelukkende frisk og steril jord.
  • Undgå varme og fugtige forhold, da de fremmer svampevækst.
  • Sørg for god dræning, hvis du dyrker i jord.
  • Du kan overveje at dyrke uden jord (fx i kokosfibre, hydroponisk ...)
Behandling
  • Fjern inficerede planter og jord.
  • Adskil de syge og sunde planter, og kryds fingre for, at svampen ikke har spredt sig.

Misfarvede blade

Cannabisblade kan have forskellige grønne nuancer, lige fra lys limegrøn til dybere mørkegrønne farver. Nogle gange kan de dog også få andre farver, afhængigt af sorten og visse miljømæssige faktorer. I de fleste tilfælde er der ingen grund til bekymring! Disse farver er bare med til at gøre de forskellige sorter smukkere, og disse farver er ret populære blandt cannabisentusiaster.

Der er dog nogle tilfælde, hvor misfarvede blade, kan være et tegn på et alvorligt problem.

KVÆLSTOFFORGIFTNING

Overfodring kan forårsage forskellige ændringer i bladene, men især kvælstofforgiftning kan gøre bladene meget mørkegrønne. Det kan ske, hvis du bruger en gødning, der indeholder meget nitrogen under den vegetative fase og glemmer at skifte nærringsplan under blomstringsfasen.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for, at du ikke overfodrer din cannabis. Du skal være særlig opmærksom på nitrogenniveauet.
  • Brug de korrekte næringsstoffer under de forskellige vækstfaser (den vegetative fase, blomstringsfasen).
Behandling
  • Reducer mængden af næringsstoffer, du fodrer dine planter.
  • Brug en anden cannabisgødning, der indeholder mindre nitrogen.

LILLA BLADE ER OK

Rødlige og lilla blade er normalt ikke noget, du skal være nervøs for. Faktisk er nogle sorter avlet til at udvikle disse smukke lilla blade og knopper. Nogle sorter kan starte med de sædvanlige grønne farver, men med tiden bliver de røde eller lilla, når nattetemperaturen falder.

What Cannabis Leaves Can Tell You

HVIDE BLADE

Bladene på visse cannabissorter har et funklende hvidt udseende. Det skyldes at de er dækket af et mælkeagtigt lag af trichomer. I disse tilfælde er det et tegn på knopper af god kvalitet. Der findes dog tilfælde, hvor hvide blade skyldes et alvorligt problem.

What Cannabis Leaves Can Tell You

MELDUG

Meldug er et lag af hvid, pulveragtig mug på bladene af cannabisplanterne. Det kan vise sig som hvide pletter eller knopper og kan ligne pletter af mel på bladene. Hvis det ikke behandles, kan meldug ødelægge dine planter.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Hold en kølig temperatur i dyrkningsrummet.
  • Sørg for god luftcirkulation.
  • Hold styr på luftfugtigheden, så du undgår våde og fugtige forhold.
  • Hold dyrkningsområdet rent.
Behandling
  • Fjern inficerede planter og vækstmedium.
  • Brug en bladspray, der består af 2 teskefulde æblecidereddike opblandet i 1 liter vand. Alternativt kan du blande 60 % mælk og 40 % vand. Som en sidste udvej kan du bruge kommercielle fungicid-produkter.

Huller og misfarvning

Hvis du opdager huller i bladene eller tilfældige pletter og bladmisfarvninger, er det muligvis skadedyr, der er på spil. Brug en urmagerlup og et skarpt øje for at undersøge dine planter for skadedyrsangreb, før de gør mere skade.

LARVER AF MINÉRFLUER

Larver af minérfluer graver tunneler i bladene og efterlader karakteristiske gullige eller hvide spor, der har form som en orm.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Ved at dyrke dine planter under dyrkningstunneller, kan du forhindre minérfluerne i at nå dine planter.
  • Du kan også bruge klæbefælder.
Behandling
  • Brug en bladspray af neemolie og/eller insekticid sæbe på de berørte områder.

LARVER

Larver kan æde store huller i dine knopper og blade, præcis som de kan gøre på andre planter.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sprøjt planterne med neemolie.
  • Brug snyltehvepse eller andre insekter som fx knælere for at holde larverne væk.
Behandling
  • Fjern de larver, du ser.
  • Brug Bacillus thuringiensis til at slippe af med larver helt naturligt.

TRIPS

Trips er små mørke eller gullige insekter. Larverne, eller nymferne, kan ligne bittesmå orme. De lever af klorofyl og forårsager omfattende uregelmæssige gule/hvide pletter på cannabisblade.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Brug en bladspray med neemolie.
Behandling
  • Insekticid sæbe.

BLADLUS

Trips og bladlus er de mest almindelige cannabisskadedyr. Disse små saftsugende insekter kommer i forskellige farver og er nogle af de mest ødelæggende skadedyrstrusler for cannabisplanter. Du skal bruge en urmagerlup eller et forstørrelsesglas for at kunne se dem! Tegn på et angreb af bladlus omfatter gule, plettede blade.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Brug en bladspray med neemolie.
  • Introducer mariehøns (de lever af larverne).
Behandling
  • Spray planterne med insekticid sæbe. Gentag én gang hver 2.-3. dag, indtil angrebet er under kontrol.

TILBAGEVENDEN TIL DEN VEGETATIVE FASE

Når blomstringsfasen af fotoperiodiske cannabissorter afbrydes eller stoppes, vender planterne tilbage til den vegetative fase. Det skyldes som regel lysproblemer. Denne tilbagevenden til den vegetative fase stresser planterne betydeligt, og det kan medføre underlige vækstmønstre med unormale bladformer.

Det kan ske ved et uheld, men det kan også gøres med fuldt overlæg. Denne teknik kaldes monsterbeskæring, og det går bl.a. ud på gemme planterne for at opnå endnu en høst.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Sørg for at holde en uafbrudt mørk periode på 12 timer for blomstrende cannabisplanter. Sørg for, at planterne ikke udsættes for andre lyskilder som fx lys fra gadelamper mv.
Behandling
  • Juster lysskemaet for din blomstrende cannabis.
  • Alternativt kan du beholde planten i den vegetative fase og få den til at blomstre igen på et senere tidspunkt.

Mærkelige mønstre og pletter

Der kan være forskellige andre årsager til, at cannabisbladene får mærkelige mønstre i stedet for en jævn grøn farve.

TOBAKMOSAIKVIRUS

En af de største årsager til mærkelige mønstre og pletter skyldes tobaksmosaikvirussen (TMV). Denne sygdom ses af og til i tomatplanter og andre grøntsagsafgrøder, men der er forskellige meninger om, hvorvidt TMV kan inficere cannabis.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Hold dit dyrkningsområdet rent.
  • Hvis du ryger tobak, skal du vaske dine hænder, før du går ind i dit dyrkningsrum. Skift også sko og tøj.
Behandling
  • Kassér de inficerede planter og frø.
  • Rengør hele dit dyrkningsområde samt alt udstyr (inklusive potter).
  • Start et nyt dyrkningsprojekt i et rent og desinficeret miljø.

MUTATIONER

Cannabis kan ligesom andre planter udvikle mutationer på bladene. Nogle af disse mutationer initieres af avlere for bedre at kunne camouflere planten eller for at gøre marihuanaplanten mindre genkendelig. I andre tilfælde skyldes mutationerne en mindre defekt i visse sorter.

Bortset fra de almindelige blade, der kan se lettere krogede ud på unge planter, forekommer udbredte bladmutationer, som fx et lige antal bladfingre eller grimme deformiteter, meget sjældent. Overdrevne mutationer er tegn på dårlige gener og dårlig avlspraksis.

What Cannabis Leaves Can Tell You

ALBINO

Albinisme er en yderst sjælden mutation i cannabisplanter. Disse planters hvide blade og knopper er et interessant syn, men de fleste dyrkere er som regel mere interesserede knoppernes kvalitet, smag og styrke.

What Cannabis Leaves Can Tell You

BLADKNOPPER

Bladknopper er en sjælden mutation, hvor knopperne ikke dukker op ved de knudepunkter, hvor stilkene møder hovedstammen. I stedet udvikles de direkte i midten af bladene. Da disse såkaldte bladknopper er små, fjerner de fleste dyrkere dem, før de begynder at bruge for mange af plantens næringsstoffer.

What Cannabis Leaves Can Tell You
Forebyggelse
  • Undgå dårlige gener. Køb dine cannabisfrø fra en pålidelig kilde.
  • Undgå at stresse planterne (forkerte temperaturer og lys, tilbagevenden til den vegetative fase, skadedyr, barske forhold osv.).
  • Dyrk i et kontrolleret miljø for at reducere plantestress.

BLADSPRAY

Som vi nævnte tidligere i artiklen, kan nogle cannabisproblemer løses med en bladspray. Produktet, du sprøjter på planten, kommer i direkte kontakt med selve bladene, og derfor er det den hurtigste måde at tilføre næringsstoffer til cannabisplanter.

Hvad kan man bruge cannabisplantens vifte- og sukkerblade til?

Cannabisbladene kan altså vise tegn på forskellige plantesygdomme. Men hvad kan de ellers bruges til?

Selvom viftebladene kun indeholder meget små mængder THC eller CBD, er der flere måder, du kan genbruge dem på. Først og fremmest kan du lave juice af viftebladene og blande det med andre sunde ingredienser for at drage fordel af et væld af næringsstoffer og cannabinoidsyrer. Selvom du ikke kan blive høj af viftebladene, kan de bidrage til sund kost. Hvis du vil opleve meget milde virkninger, kan du også lave te af viftebladene. Tilføj lidt kokosolie, så cannabinoiderne har lidt fedt, de kan binde sig til. Du får en dejlig beroligende drik.

Viftebladene er også ideelle til fremstilling af cannabissalver. Hvis du har nok blade, kan du udvinde cannabinoiderne og filtrere overskydende plantemateriale fra for at fremstille dine egne hjemmelavede hudplejeprodukter. Sidst men ikke mindst kan du også smide viftebladene i kompostbunken for at gavne din næste dyrkning. Der findes trods alt ikke noget bedre end at dyrke cannabis med cannabisbladkompost.

Derudover kan du også gøre god brug af sukkerbladene. Selvom de i anses for at være for hårde til rygning, indeholder de masser af trichomer, som gør dem perfekte til fremstilling af hash eller cannabissmør. I modsætning til vifteblade indeholder sukkerbladene mange flere cannabinoider, så hvis du har nok af dem, kan du blive pænt høj af dem.

Faktisk kan alle dele af cannabisplanten bruges. Der er ingen grund til at lade noget gå til spilde!

Hvad kan bladfarven fortælle dig om THC- og CBD-indholdet?

Vi ved, at bladenes farve og form kan fortælle os en hel del. De kan bl.a. fortælle os om en plantes gener, indhold af sukker og vand, næringsstofstatus og endda hvilken type skadedyr, der har gnavet løs på dem.

Interessant nok kan farven og formen af cannabisblade også fortælle os noget om den slags cannabinoider, de producerer. Man mener, at lysere grønne nuancer og tyndere fingre tyder på et højere CBD-indhold, hvorimod tykkere fingre og mørkere grønne nuancer betyder, at planten indeholder højere mængder THC.

  • Forskning viser, at bladene kan fortælle os om den kemiske sammensætning i cannabis

Disse resultater stammer fra en forskningsartikel[1], som blev offentliggjort i HortScience. Forskerne startede med at udfordre ideen om indica- og sativa-klassifikationerne. Selvom der ikke er noget videnskabeligt grundlag for disse kategorier, viser det sig faktisk, at det potentielt er muligt at bestemme den kemiske sammensætning af en cannabisplante baseret på dens udseende.

Forskerne undersøgte de visuelle variationer blandt i alt 21 forskellige cannabissorter. Samlet set identificerede de 30 forskelle under de vegetative fase, blomstringsfasen og under høst.

Efter at have kategoriseret planterne baseret på deres udseende, udførte de en kemisk analyse for at se, hvilke cannabinoider hver plante producerede. Interessant nok fandt de en konsekvent sammenhæng mellem den måde, hver plante så ud på og mængderne af THC og CBD.

  • Planter med højt CBD-indhold

Planter med højt CBD-indhold var mere lysegrønne i farven og havde smallere bladfingre samt mange flere primære og sekundære savtakker (de takkede strukturer på siderne af bladfingrene). Disse planter havde også mere tætte og harpiksholdige trichomer, og derudover var de mere modstandsdygtige over for Botrytis cinerea – et svampepatogen, der angriber planter.

Las investigaciones muestran que las hojas pueden informarnos sobre los compuestos químicos del cannabis
Source: HortScience
  • Planter med moderate mængder CBD og THC

Planter, der indeholdt moderate mængder af både CBD og THC havde også unikke farver og former. Disse planter havde mere mørkegrønne nuancer og mellembrede blade. De havde flere primære og sekundære savtakker, mindre tætte og harpiksholdige trichomer og mindre modstandsdygtighed over for Botrytis.

Las investigaciones muestran que las hojas pueden informarnos sobre los compuestos químicos del cannabis
Source: HortScience
  • Planter med højt THC-indhold

Planterne med høje mængder THC havde mørkegrønne blade og brede bladfingre. De havde tætte og harpiksholdige trichomer og var ikke særlig modstandsdygtige over for Botrytis.

Baseret på disse resultater konkluderede forfatterne, at disse visuelle karaktertræk kan være en god vejledende indikator, når det gælder identificering af forskellene mellem kemovarer (kemiske varianter) forud for kemiske analyser.

Las investigaciones muestran que las hojas pueden informarnos sobre los compuestos químicos del cannabis
Source: HortScience
External Resources:
  1. Identification of Phenotypic Characteristics in Three Chemotype Categories in the Genus Cannabis in: HortScience Volume 56 Issue 4 (2021) https://journals.ashs.org
Ansvarsfraskrivelse:
Denne artikel er skrevet udelukkende som informativt indhold og er baseret på forskning offentliggjort af andre eksterne kilder.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37967 bedømmelser