Gratis produkter inkluderet
Emnefinder
- Dyrkning af cannabis trin for trin
- Grundlæggende om dyrkning af cannabis
- Valg af frø
- Sådan spirer du dine frø
- Den vegetative fase for cannabis
- Blomstringsfasen for cannabis
- Høst af cannabis
- Trimning, tørring og hærdning
- Valg af potter og jord
-
Indendørs dyrkning
- En komplet oversigt over dyrkning af cannabis indendørs
- Tips til cannabisdyrkning: Sådan opsætter du indendørs vækstlys
- Hvor mange cannabisplanter kan du dyrke pr. kvadratmeter?
- Indendørs cannabisdyrkning: luftfugtighed og temperaturer
- Guide til hydroponisk cannabisdyrkning
- Cannabis-mikrodyrkning: Dyrk fantastisk cannabis i små rum
- Udendørs dyrkning
-
Sådan dyrker du automatisk blomstrende cannabis
- Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge
- Få det største udbytte med automatisk blomstrende cannabis
- Den bedste jord til dyrkning af automatisk blomstrende cannabis
- Det perfekte lysskema til automatisk blomstrende cannabis
- Tips til indendørs dyrkning af automatisk blomstrende cannabis
- Tips til dyrkning af automatisk blomstrende cannabis udendørs
-
Cannabisnæringsstoffer og pH
- Forstå pH, og hvordan det påvirker cannabisplanter
- Cannabisnæringsstoffer: Hvorfor, hvordan og hvornår?
- RQS-næringsstoffer: Den bedste gødning til cannabis
- Cannabis og vandkvalitet del 2: PPM & EC
- Melasse: Et fremragende supplemet til cannabisplanter
- Hvordan og hvornår skal du udskylle dine marihuanaplanter?
- Fejlfinding af cannabis: Næringsstoffer
-
Fejlfinding af cannabis: Dyrkning
- Spiring af cannabisfrø – vejledning til fejlfinding
- Sådan håndterer du Pythium (rodråd) i cannabisplanter
- Langsom vækst af cannabisplanter, og hvad du kan gøre ved det
- Sådan forebygger og håndterer du strækning i cannabiskimplanter
- Vanding af cannabis: Sådan retter du op på over- og undervanding
- Cannabisplanter: han-, hun- og hermafroditter
- Identificering og behandling af almindelige cannabissygdomme
- Sådan får du en syg cannabisplante til at live op igen
- Sådan undgår du at dine knopper mugner under tørring og hærdning
- Sådan forebygges og behandles tørre og skrøbelige cannabisblade
- Hvad kan cannabisblade fortælle dig?
- Gule cannabisblade
-
Dyrkningsrapporter for cannabissorter
- Dyrkningsrapport: HulkBerry Automatic
- Dyrkningsrapport: Blue Cheese Auto
- Dyrkningsrapport: Purple Punch Automatic
- Dyrkningsrapport: Triple G Automatic
- Dyrkningsrapport: Do-Si-Dos Automatic
- Dyrkningsrapport: Green Gelato Automatic
- Dyrkningsrapport: Haze Berry Automatic
- Dyrkningsrapport: Purple Queen Automatic
- Dyrkningsrapport: Cookies Gelato Automatic
- Dyrkningsrapport: Sherbet Queen Automatic
- Dyrkningsrapport: Sweet Skunk Automatic
- Dyrkningsrapport: Medusa F1
-
Plantetræning af cannabis
- Hvordan og hvorfor skal du bruge ScrOG på dine cannabisplanter?
- Sådan anvender du plantetræning med lavt stress på cannabis for at opnå større udbytte
- Beskæring af cannabisplanter: topning vs. fimming
- Afløvning – en risikabel metode til højere udbytte
- Sådan bruger du lollipopping til at øge dit cannabisudbytte
-
Tips til dyrkning af marihuana
- Cannabisplantens anatomi: Fra ende til anden
- Sådan opbevarer du cannabisfrø korrekt
- Hvor meget sollys har udendørs cannabisplanter brug for?
- Sådan håndterer og forebygger du strækning i cannabisplanter
- Lær, hvordan og hvornår skal du omplante dine cannabisplanter
- Mine cannabisplanter bliver for høje: Hvad skal jeg gøre?
- Skal du være bekymret for lilla eller røde cannabisstængler?
- Hvad gør man, hvis indendørs cannabis ikke blomstrer?
- Sådan beskytter du dine cannabisplanter mod varmestress
- Sådan kan du se, om din huncannabisplante er blevet bestøvet
- Dyrkning af medicinsk cannabis
- Vask af knopper: Sådan renser du din cannabis
Beskæring af cannabisplanter: topning vs. fimming
HVAD ER TOPNING AF CANNABIS?
Topning går ud på at beskære spidsen af hovedstammen på en cannabisplante. Det er en af de mest almindelige HST-teknikker (plantetræningstekniker med højt stress), der anvendes af både indendørs og udendørs avlere. Cannabis, der vokser ude i naturen, udvikler typisk den karakteristiske juletræsstruktur med én dominerende hovedklase og flere sidegrene. Alle områder på planten får en vis mængde sollys i løbet af dagen, når solen bevæger sig over himlen.
Indendørs cannabisplanter får derimod deres lys fra en stationær vækstlampe, som typisk er placeret over planten. Derfor er den klassiske cannabisstruktur knapt så effektiv indendørs, medmindre du dyrker i flere planter samtidigt ved hjælp af SOG- eller Sea of Green-metoden. Topning er den foretrukne metode for professionelle avlere til at øge udbyttet. Det er også en populær teknik blandt hjemmeavlere, der vil udnytte deres dyrkningsområde bedst muligt med en håndfuld planter i stedet for at proppe rummet med så mange planter som muligt.
Ved at fjerne topskuddet fremmes udviklingen af to nye topskud, og det fremmer samtidig væksten af de nederste, sekundære grene. Målet er at ændre juletræsformen for at opnå bedre lysindtrængning. Væksthormonerne spredes til alle skud, når den centrale knop fjernet. De fleste avlere foretrækker lavere planter med flere grene. Indendørs er det ofte begrænset, hvor meget højde dyrkere har til rådighed, og udendørs er busklignende planter mere diskrete end høje træer. Topning er en fantastisk teknik til at kontrollere cannabisløvtaget.
HVORNÅR SKAL DU UDFØRE TOPNING PÅ DINE CANNABISPLANTER?
Beskær dine planter, når de har udviklet mellem 3-5 knudepunkter. På det tidspunkt er deres rødder og stængler stærke nok til at komme sig efter den stress, det medfører. Planter når typisk denne størrelse efter ca. 30 dage i den vegetative fase. Du skal dog være opmærksom på, at forskellige sorter vokser med forskellige hastigheder.
Planter kan ikke klare topning under kimplantestadiet. Hvis du beskærer dine unge kimplanter, risikerer du at hæmme deres vækst, og i værste fald kan de dø af det. Topning under blomstringsfasen vil også med garanti skade dine dyrebare planter.
Vent ca. 1-2 uger, før du beskærer ny vækst igen. Dine planter skal bruge lidt tid på at komme sig og tilpasse sig det nye vækstmønster.
SÅDAN ANVENDER DU TOPNING PÅ CANNABISPLANTER
Når du skal toppe en plante, skal du bruge en steril saks til at kappe spidsen af hovedstammen og fuldstændig fjerne den øverste vækst. Sørg for at efterlade ca. 5 millimeters mellemrum mellem der, hvor du klipper, og sidegrenene. På den måde er der plads til fejl, og det hjælper dig med at undgå, at du ved et uheld kommer til at beskadige disse vigtige strukturer.
I stedet for at danne ét centralt topskud, vil planten nu danne to separate grene – toppen af planten stopper med at vokse, og de to sideskud tager over og udvikler sig til to topskud.
Du kan gentage denne proces på et senere tidspunkt. Du kan efterfølgende vælge at toppe de to grene, du lige har hjulpet planten med at udvikle. På den måde opnår du hele fire topskud i stedet for ét.
Gentag processen, indtil du er tilfreds med din plantes løvtag.
UDSTYR TIL TONPING CANNABIS
Topning af cannabisplanter kræver nøjagtighed, præcision og renlighed. Hvis du beskærer din plante med et stumpt værktøj, kan stilken knække, og det kan skade din plante meget mere, end du havde til hensigt.
Brug de skarpeste klinger, du kan få fingrene i. Du kan godt bruge almindelige sakse og køkkensakse, men de er ikke nær så effektive som værktøj, der er specielt designet til at klare jobbet. Overvej at bruge en decideret beskæringssaks. Barberblade er også en god mulighed.
Prøv en buet trimmesakse, der er beregnet til at trimme og beskære planter med. De skarpe klinger og det robuste greb gør dem perfekte til netop dette formål. Deres buede design gør det meget nemmere at beskære planten dybt inde i kronen, og det er samtidig et godt redskab, når du skal trimme sukkerblade under høst. Du kan også bruge dette praktiske værktøj til at få rene stiklinger til kloning.
HVAD ER FIMMING AF CANNABIS?
Fimming er en anden HST-teknik, der bruges til at øge udbyttet. Teknikken minder lidt om topning, men det er ikke helt det samme. Målet er stadig at øge antallet af hovedklaser. Men i stedet for at fordoble disse klaser, kan du opnå fire (nogle gange flere) nye topskud ved hjælp af fimming. Denne teknik anbefales især til mikrodyrkere, der muligvis kun har plads til at dyrke 1-2 planter.
De sekundære skud fodres med væksthormonet, som ellers ville være gået til udviklingen af hovedstammen. De fleste avlere rapporterer dog, at fimming er mindre effektivt til at reducere strækning sammenlignet med topningsmetoden. Hvis du bruger fimming kan din cannabisplante stadig ende med at blive temmelig høj, men du kan samtidig opnå lang flere cannabisknopper.
HVORNÅR SKAL DU UDFØRE FIMMING PÅ DINE CANNABISPLANTER?
Vent, indtil din plante har udviklet 3-5 knudepunkter. Ligesom med topning risikerer du at hæmme væksten af din kimplante og stresse den, hvis du gør det for tidligt. Du bør kun udføre fimming under den vegetative fase, så du giver planterne mulighed for at fokusere al deres energi på udviklingen af knopper under blomstringsfasen. Hvis du vil træne din plante i løbet af blomstringsfasen, kan du prøve de blidere teknikker som fx LST (plantetræning med lav stress).
SÅDAN ANVENDER DU FIMMING PÅ CANNABISPLANTER
Fimming går ud på at nappe eller beskære ca. 75 % af toppen af en plante. Selve ordet FIM står for "f*ck I missed", og giver et hint om, hvor sjusket teknikken kan virke. Det ligner mest af alt et mislykket forsøg på topning, men det er ikke desto mindre en utrolig nem og effektiv teknik.
Hold om toppen af din plante med den ene hånd, og klip forsigtigt ca. 75 % af toppen. Det vil se ud som om, at der ikke er meget af planten tilbage, men efter et stykke tid vil planten udvikle fire nye topskud.
BEGRÆNSNINGER VED TOPPING OG FIMMING
Topning og fimming forlænger den tid, cannabisplanterne skal bruge i det 18/6 vegetative vækststadium. Du skal forvente ca. 4-6 uger i den vegetative vækstfase, hvis du har planer om at anvende disse teknikker.
Et andet ofte overset og åbenlyst problem med at fremme dannelsen af flere fede klaser er, at cannabisplanterne har en tendens til at blive virkelig tunge. Hvis du ikke anvender en ScrOG-opsætning, har planterne brug for støtte som fx bambuspinde.
BESKÆRING OG PLANTETRÆNING FOR MAKSIMALT UDBYTTE
Vil du opnå den største og tungeste høst? Hvis svaret er ja, skal du være forberedt på at kombinere nogle af de forskellige plantetræningsteknikker. Topning og fimming alene er ikke nok. Hvis du vil opnå et større udbytte, skal du gøre en større indsats. Ved at supplere med de to metoder nedenfor, er der endnu større chance for, at du kan opnå et endnu højre udbytte.
LOLLIPOPPING
Kort fortalt går lollipopping ud på at fjerne alle de nederste knopsteder fra cannabisplanten. Formålet er at få planten til at fokusere sin energi på at udvikle store, fede knopper fremfor små popcornknopper. De fleste avlere vælger at fjerne de nederste dele i løbet af den tredje uge af blomstringsperioden. Det er bedre at nippe frem for at klippe med en saks. ScrOG-dyrkere fjerner normalt al plantevæksten under skærmen for at forbedre luftgennemstrømningen, og for at planten kan fokusere al sin energi på toppen.
SCROG
Alle de ovennævnte cannabisdyrkningsteknikker, der fremmer højt udbytte, kan forbedres yderligere ved hjælp af ScrOG eller Screen of Green. ScrOG er den bedste teknik til produktiv cannabisdyrkning. Ved at placere en gitterlignende skærm eller et net på tværs af dyrkningsområdet, forvandler du dit dyrkningsrum til en utrolig produktiv cannabisfabrik. Herefter skal du sådan set bare bøje og flette de nye skud ind i skærmen for at udfylde så stort et overfladeareal som overhovedet muligt. Teknikken påbegyndes under den vegetative fase og udføres helt frem til den tidlige blomstringsfase.