Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

Sådan begynder du at dyrke cannabis

Kom i gang med kultivering af cannabis

Så du vil gerne dyrke derhjemme, men ved ikke, hvor du skal begynde. Ingen grund til frygt! Vores guide til kultivering af cannabis oplyser dig om alt det essentielle. Lær at dyrke som en professionel!

FIND GUIDES TIL DYRKNING OG VIDENSKILDER

Hvis du higer efter at dyrke din egen cannabis, har du allerede taget det første vigtige skridt ved at læse denne dyrkningsguide. Selv hvis der er tekniske termer, som du endnu ikke forstår, vil det hjælpe dig at blive mere dus med den samlede proces bag dyrkning af cannabis derhjemme, når det på et tidspunkt bliver aktuelt at planlægge og udbygge dine dyrkningsaktiviteter.

Ligesom ethvert projekt er dette en kunstform, der kræver øvelse. Udover denne guide er cannabisbloggen fra Royal Queen Seeds spækket med nyttig information, hvor der gives tips og tricks relateret til alle dyrkningsrelaterede spørgsmål og bekymringer. Du kan også se de følgende artikler nedenunder for at opdage nogle andre kilder som hjælp på din vej:

• 7 YouTube-kanaler enhver stener bør se
• 10 Apps enhver stener ikke bør være foruden
• Top 10 Bøger om Cannabis

Hvis du gerne vil i kontakt med andre dyrkere og lære af dem, så sørg for at besøge populære dyrkingsfora for mere personlige erfaringer. Her kan du tale med begyndere såvel som erfarne dyrkere, som giver og tager imod råd for at hjælpe hinanden med at lære. Det er naturligvis vigtigt ikke at tage alt fra disse skribenter for gode varer, da oplysningerne sjældent er verificerede.

Når alt kommer til alt, så opstår der alligevel altid uforventede udfordringer, når teori skal omsættes til praksis. Få en tyvstart på projektet ved at få styr på de afgørende faktorer nedenunder!

VÆLG DE RIGTIGE CANNABISFRØ

Cannabisplanten vokser jo ikke bare ud af ingenting, hvorfor du skal få fat i nogle frø først. Heldigvis har du adgang til kvalitetscannabisfrø fra RQS' katalog, som er testet for kvalitet og leverer nogle af de bedste spiringsrater på markedet.

Nu kommer vi til den svære del: Valget af dine sorter. Nøglen er, at du ikke bliver overvældet eller forvirret over listen af genetik, som der tilbydes. For at få succes med at navigere rundt i de forskellige muligheder, så lad os gå igennem de basale forskelle mellem indica og sativa.

INDICA

Indica-planter er tætbyggede og indeholder brede stilke og blade. Deres blomstringsperiode er forholdsvis kort, og de forventes at producere større og kompakte knopper. Indicaer er, hvad nogle stenere kalder "sorter til sengetid", fordi de ofte leverer en afslappende stenet virkning.

Andre virkninger, som normalt forbindes med Indicaer, inkluderer:

- Limet til sofaen
- Beroligende
- Lækkersulten
- High til kroppen
- Dyb afslapning

Nogle af vores mest kendte Indica-sorter inkluderer: ICE, Northern Light, Blue Mystic, O.G. Kush.

 

  • Indica leaf INDICA / caratteristiche
  • Couch-lock
  • Chilling
  • Appetite
  • Body High
  • Deep relaxation
  • Sleep Aid
  • Pain + Nausea Relief
  • Stress + Anxiety Relief
  • Sativa leaf SATIVA
  • Energy
  • Stimulating
  • Head High
  • Uplifting
  • Creativity
  • Fight Depression

SATIVA

Andre virkninger, som normalt forbindes med Sativaer, inkluderer:

- Cerebral stimulering
- Fysisk energi
- Kreativitet
- Eufori

Nogle af vores mest berømte Sativa-sorter inkluderer: Power FlowerAmnesia HazeHaze BerryRoyal Moby.

Nu om dage er meget få cannabissorter udelukkende Indica eller Sativa. De fleste varianter, som du finder, er hybrider, altså en genetisk blanding af både Sativa og Indica. Hybrider kan være Indica-dominerede eller Sativa-dominerede - eller de kan være delt 50/50. Således vil morfologi og hybridsernes virkning variere markant afhængig af genetiske og miljømæssige faktorer. Når det er sagt, kan du alligevel bruge de grundlæggende egenskaber i Indica og Sativa til at guide dig i den rigtige retning.

Selvom der ikke findes den "bedste" løsning i forhold til udvælgelse af sort, vælger begyndere ofte indica eller indica-dominerede arter, da de er nemmere at styre og tager mindre tid at gøre færdige.

AUTOMATISK BLOMSTRENDE

Automatisk blomstrende sorter, også kaldt autoer, fjerner nogle af de største komplikationer ved at dyrke cannabis. Disse sorter findes som både Indica- og Sativa-hybrider, men de indeholder også en tredje type af cannabis kendt som Ruderalis. Disse gener gør det muligt for automatisk blomstrende sorter at blomstre baseret på alder snarere end lyscyklus i modsætning til de fotoperiodiske sorter. Autoer, eller sorter med automatisk blomstring, vokser sig normalt mindre end de fotoperiodiske sorter, hvilket kan være en fordel, hvis din plads er begrænset. Hvis du gerne vil lære at dyrke automatisk blomstrende sorter, kan du se vores guide Hvordan dyrkes Automatisk Blomstrende Cannabis. I denne guide går vi videre og holder os til omtale af traditonel (feminiseret fotoperiodisk) cannabis.

VÆKSTMEDIE

Så snart du har dine frø får du brug for passende beholdere til at holde på din jord. Normalt er det godt at starte med potter på 7-11 liter. Sørg for, at beholderne har huller i bunden for at lade vand dræne ud.
Cannabis kan ikke lide stagnerende fugt.

Hvilken type jord skal du få fat i? I princippet kan du bruge de fleste typer af universal pottejord, selvom de billige blandinger ikke altid er optimale for cannabis. Nogle jordtyper indeholder for få næringsstoffer og/eller er ikke luftige nok. Gennemluftet jord er vigtig for ordentlig rodudvikling. Hvis du har en ellers god pottejord, kan du gøre den endnu bedre ved at tilsættte perlit, et amorft volkanisk glas, som ses som små, lysehvide sten. Disse hjælper med at gøre jorden luftigere til forbedret dræning.

Nu om dage kan du også finde jordblandinger specielt lavet til dyrkning af cannabis, som bør være optimale lige fra posen. Disse blandinger indeholder nok af de rigtige næringsstoffer for at fastholde din plantes vækstfase (vegetativ fase), så det burde ikke være nødvendigt for dig at tilsætte næringsstoffer i de første få uger. De fleste jordtyper af høj kvalitet har allerede perlit i blandingen.

Hvad du bestemt ikke må gøre: grave noget jord fra haven og bruge den som pottejord. Ikke nok med, at den ikke vil indeholde de rigtige næringsstoffer vil den formentlig også være fordærvet med insekter, svamp og andre urenheder, som du helt sikkert ikke ønsker i dit dyrkningsrum.

GROWING MEDIUM

BELYSNING

Cannabis har brug for lys til at vokse, og den har brug for endnu mere til at blomstre. Din lysopsætning gør en stor forskel for, hvordan dit projekt udvikler sig.

TYPER AF BELYSNING

I dyrkningsforretninger og online støder du på alle mulige dyrkningslys - nogle til den vegetative fase, nogle til blomstringsfasen og nogle til begge. For at holde tingene så ukomplicerede som muligt skal du vælge et lys, der passer til alle faser i dyrkningen. Disse kan være energibesparende alternativer til andre typer af belysning som HID-dyrkningslys. Sørg for, at du får fat i et "fuldsprektret" lys, eller med en kontakt, som giver dig mulighed for nemt at ændre på spektret fra vegetativ til blomstring. Hvis du kun har brug for en lille mængde lys som til frøplanter eller unge vegetative planter, kan du også bruge fluorescerende lamper.

WATTFORBRUG

Wattforbruget for dit dyrkningslys er en vigtig faktor at tage i betragtning for dit dyrkningsrum. For respektable udbytter af god kvalitet burde du få fat i minimum en 400-600W natriumlampe eller tilsvarende LED-lys. Du kan selvfølgelig finde mere kraftfulde lamper som 1000 eller 2000W typer eller mindre kraftfulde med 150-250W, men dyrkningslys på 400-600W er et godt sted i midten, hvor du kan forvente anstændige udbytter uden at bruge for meget energi.

En 400W natriumlampe kan levere omkring 200 gram af blomst pr. m², mens et 600W lys kan opnå 300 gram. Dette er naturligvis blot estimater. Hvis du får mere ud af det, så har du været heldig. Erfarne dyrkere kan realisere op til 300 gram/m² fra et 400W lys og 400 gram/m² fra et 600W lys under optimale forhold.

Når du går på indkøb efter dyrkningslys, så sørg for, at du læser producentens specifikationer. Vær bevidst om, at producenter af superbillige LED-lys muligvis overdriver specifikationerne på deres produkter. Hvis du er i tvivl omkring, hvilket lys, du skal få fat i, kan du altid spørge om råd på dyrkningsfora.

LYSSKEMA

Medmindre du dyrker automatisk blomstrende sorte (autoer, som du kan efterlade under 18-24 timers lys fra frø til høst), vil det være nødvendigt for dig at holde dine planter under en bestemt lyscyklus afhængig af deres fase.

Vegetativ fase: 18-6

Dine planters vegetative fase kan i princippet vare så lang tid, som du ønsker. Normalt efterlader dyrkere dog deres planter i vegetativ fase i mindst 3-4 uger, eller indtil planten har nået den ønskede højde. Et typisk lysskema for denne fase er 18 timer tændt, 6 timer slukket.

Blomstringsfasen: 12-12

For blomstring indstil dine lys til en lige 12-12 lyscyklus. Sørg for, at den "mørke cyklus" ikke afbrydes, da det kan forhindre dine planter i at blomstre.

Når du forbinder dine lys til en timer, kan du nemt fastholde dette lysskema.

LUFTSTRØM OG VENTILATION

Hvis du dyrker indendørs, skal du sørge for nok luftstrøm, så dine planter kan holde sig sunde.

AIRFLOW AND VENTILATION

UDSUGNING

Selvom det måske ikke virker så afgørende som fx dine dyrkningslys, kan en udsugningsventilator og luftudsugning (med aktiveret kulflter) gøre en enorm forskel på din dyrkning. Cannabisplanter har brug for kuldioxid (CO₂), som de absorberer fra luften omkring dem, så de kan udvikle sig.

Hvis du dyrker indendørs og ikke har tilstrækkeligt med luftindtag og udsugning, vil dine planer på et eller andet tidspunkt bruge al det tilgængelige CO₂. Så snart det sker bremses din vækst, og dine planter bliver måske endda syge. En udsugning suger CO₂-reduceret luft ud og erstatter det automatisk med frisk CO₂-fyldt luft.

En ekstra bonus ved at bruge udsugning med et aktiveret kulfilter er, at den også neutraliserer lugten af din cannabis i løbet af blomstringen. Dette kan hjælpe med at holde dine dyrkningsaktiviteter under radaren. Kulfiltre indeholder blot en tube med aktiveret kul, som du forbinder til udsugningsanlægget. Vær bevidst om, at kulfiltre ikke holder en evighed. For det meste skal de erstattes efter omkring 5 høst.

LUFTCIRKULATION

For at sikre, at den friske luft suget ind i dit dyrkningsområde fordeles ensartet får du også brug for en eller flere ventilatorer. Ved at holde luft i cirkulation sikrer ventilatoren, at CO₂ og samt varme og fugt fordeles ensartet i hele rummet. Dette kan hjælpe med at sprede varmen fra dine dyrkningslys og reducere risikoen for svamp.

Du kan også opsætte nogle blæsere til at skabe en let brise henimod dine planter, hvilket får dem til at udvikle tykkere og stærkere stilke, som bedre understøtter høje udbytter.

NÆRING

Cannabisplanter kan ikke bare leve af lys og kærlighed alene. Vi skal også forsyne dem med næringsstoffer, så de kan vokse.

Cannabis har mange forskellige næringsstofbehov afhængig af dens fase. I løbet af vækstfasen har planterne brug for høje kvælstof- og kaliumniveauer og et medium indtag af fosfor. Til blomstring reduceres kvælstofniveauet, mere fosfor tilsættes, og kaliumniveauerne holdes omkring det samme. På grund af det leveres cannabisnæringsstoffer normalt med (mindst) to flasker - en til vegetativ fase, og den anden til blomstring.

Endnu engang behøver du ikke gøre tingene mere komplicerede end nødvendigt. Hvis du dyrker indendørs, lader dine planter vegetere i fire uger og bruger jord, som indeholder et spektrum af cannabisnæringsstoffer, bliver det ikke nødvendigt for dig at tilsætte næringsstoffer i løbet af den vegetative fase. Du kan bare begynde i løbet af blomstringen, når plantens behov ændrer sig.

KVÆLSTOF, FOSFOR OG KALIUM (NPK)

Gødning og næringsprodukter er baseret på tre makronæringsstoffer: kvælstof, fosfor og kalium. De indeholder også mikronæringsstoffer som jern og calcium. Fordelingen af kvælstof, fosfor og kalium i næringsopløsningen vises ofte som tre tal som fx 3-1-6 eller 0-4-5. Dette indikerer niveauer for N-P-K (kvælstof, fosfor og kalium). Som nævnt er kvælstof afgørende for den vegetative vækst, mens større mængder af fosfor er nyttige i løbet af blomstringen.

Vær opmærksom på, at frøplanter og unge planter har anderledes næringsbehov end større og livlige planter. Frøplanter har blandt andet kun brug for få (hvis nogen overhovedet) næringsstoffer. Overfodring af cannabisplanter er blandt de hyppigste fejl, som nye dyrkere laver. Det, som er endnu værre, er, at symptomerne på en syg og overfodret plante kan ligne dem hos en plante, som ikke får nok næring som bl.a. gule blade. Hvis du støder på problemer med dine planter, er det normalt bedst at give dem et "flush" (se nedenunder) og begynde igen med de anbefalede næringsniveauer.

NITROGEN, PHOSPHORUS, AND POTASSIUM (NPK)

pH

pH-niveauet af din vand/næringsopløsning er altafgørende for ordentlig optagelse af næringsstoffer. Næringsstoffer modificerer pH-værdien for vand og jord til en vis grad (nogle mere end andre). Ved dyrkning i jord bør pH-værdien være på mellem 6,0 og 7,0. Hvis pH-værdien ikke er, som den skal være, kan din plante være ude af stand til optage næringsstoffer, selv hvis de er tilstede, hvilket fører til den såkaldte lockout af næring. Dette kan kulminere med, at planten bliver syg eller går i stå, så du burde altid holde øje med pH-værdien på dine dyrkningsaktiviteter og tilpasse din vand/næringsopløsning derefter med pH "op"- eller "ned"-produkter.

VAND

Forkert vanding er endnu en klassisk fejl, der sker blandt nye dyrkere. Mange gange har dyrkere en tendens til at overvande planter, hvilket fører til alle mulige problemer fra svampevækst til skadedyrsangreb.

Men korrekt vanding er faktisk ganske simpel: Det er altid bedre at vande mindre hyppigt end for ofte. Lad jorden i potten tørre ud imellem vandingerne. Hvordan ved du, når det sker? Der er et par metoder. Én måde er, at stikke din finger mindst 3 cm ned i jorden. Hvis den er tør, kan du sandsynligvis godt gå i gang. Som noget endnu bedre kan du bruge vægten af dine dyrkningsbeholdere for at hjælpe dig med at skelne mellem gennemvædet og tør jord. Hvis din beholder er mærkbar let, ved du, at det er tid til at vande igen. Husk, at dine plante kan klare for lidt vanding bedre end overvanding.

FLUSHING

Flushing er, når du giver dine cannabisplanter rent, pH-justeret vand. Der er to hovedårsager til, at dyrkere vælger flushing:

Flushing, fordi planterne er syge

Når du fodrer cannabis med mineralnæringsstoffer, akkumuleres salte i jorden over tid. Dette kan påvirke pH og give jorden et for højt syreindhold. Derfor bliver dine planter syge, da de ikke kan optage næringsstoffer. For at flushe saltene skal din jord drænes med omkring dobbelt af din pottes kapacitet i rent, pH-justeret vand. Så snart du har gjort det, skal du vente til jorden er tør igen og give din plante de anbefalede næringsstoffer. Kryds fingrene for, at din plante får det godt igen!

Flushing før høst

Mange dyrkere foretrække at flushe deres planter før høst. Flushing fjerner de resterende mineralsalte i jorden, hvilket får planterne til at udtrække næringsstoffer lagret i bladene. Tanken her er, at dette vil gavne smagen af din cannabis. Hvis du vil foretage flushing før høst, skal du stoppe med at fodre dine planter med næringsstoffer og bare giv dem pH-justeret vand i de sidste 1,5-2 uger.

KONKLUSION

Alt dette kan måske lyde som en masse at lære, hvis du lige er begyndt at dyrke cannabis. Men ingen grund til bekymring, så snart du har fået fornemmelsen af tingene, falder alt i hak! Glem ikke, at selv professionelle dyrkere var nybegyndere engang. Fejl kan altid ske, og du må ikke lade små tilbageslag slå dig ud. Faktisk er hver fejl en mulighed for at opnå mere viden. Men bare rolig: Det vil ikke tage lang tid, før du dyrker cannabis som en professionel.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

Kategorier
eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 39558 bedømmelser