Ny cannabis-Frödetektor—hitta din matchning!

By Luke Sumpter

Ingen dyrker har lyst til at se gule blade. Visne planter i en dyrkningsoperation er et elendigt syn. Desværre er det ikke alle cannabisafgrøder, der vokser helt uden problemer. Det kan skyldes et utal af grunde og kan være alt lige fra fejl fra dyrkerens side til invasive mikroorganismer. Vi kan naturligvis ikke give dig en løsning til alle potentielle sygdomme hos cannabisplanter, som virker med 100% sikkerhed. Vi er jo ikke synske, vi er cannabisskribenter.

Men vi kan uden tvivl være til hjælp! Især med at identificere de mest almindelige årsager til gule blade. Vi giver dig også nyttige råd til behandling af syge planter med et par professionelle tips og tricks. Enhver hjemmedyrker kan bruge vores råd til at forhindre, at bladene på deres cannabisplanter bliver gule. Lad os nu dykke lidt dybere ned i detaljerne.

Video id: 265566793


NØJAGTIG DIAGNOSE

Det allerførste trin er at stille den nøjagtige diagnose. Hvad er årsagen til, at de gule blade ødelægger dine cannabisplanter? Klorose betyder mangel på klorofyl i almindelig tale inden for plantedyrkning. For at kunne behandle denne lidelse mest effektivt, er du nødt til at vide, hvad du har at gøre med. Undgå at drage hurtige konklusioner, og gå ikke i panik. Bladene på dine cannabisplanter er som biologiske solpaneler. De er vigtige for fotosyntese. Det er ikke en anbefalet løsning at fjerne af alle de gule blade, især ikke på unge planter. Ved at identificere grunden til problemet og ved hjælp af hurtig afhjælpning kan du genoprette din cannabisplante.

Aldring er, når planter naturligt bliver gule og dør. I de sidste uger af blomstringsfasen skal du ikke være foruroliget. Her bliver bladene naturligt gule og falder af. Skylning af planter med rent vand eller en skylleopløsning i slutningen af blomstringsfasen tømmer vækstmediet for resterende næringsstoffer, og det får ofte bladene til at blive gullige.

ALMINDELIGE ÅRSAGER TIL GULE BLADE

Følgende er ikke en endelig liste over årsagerne til klorose. Det er meget almindeligt, at syge planter visner, så det kunne vi skrive en hel bog om, men det har vi ikke tænkt os at gøre i dag. Når det er sagt, har vi fokuseret på de mest almindelige årsager til gule blade baseret på førstehåndsoplevelser fra dyrkere. Hvis du i øjeblikket leder efter en løsning på klorose, skal du læse de næste par afsnit omhyggeligt. Det kan være altafgørende for din høst.

DEN MEST ALMINDELIGE FEJL DYRKERE BEGÅR

UNDER-/OVERVANDNING

Cannabisplanter trives kun i en effektiv våd-tør-cyklus. Det betyder, at du skal vandre dine planter med den rigtige mængde vand på det rigtige tidspunkt under hver vanding. Hvad er så den bedste måde at finde ud af, om din cannabisplante er tørstig? Løft potten, når jorden er tør. Gør det samme efter vanding, så kan du mærke forskellen.

Måske er det ikke så nemt at løfte planterne? Hvis det er tilfældet, kan du købe en fugtighedsmåler, som du kan sætte ned i potten. Hydroponiske dyrkere skal sikre, at pumper, luftsten, vandbeholdere og timere er indstillet korrekt, før de begynder at dyrke. Det er bedst at dobbelttjekke - og så tjekke igen en ekstra gang.

UNDER-/OVERVANDNING

BEHANDLING: Hold godt øje med, hvordan planterne ter sig efter fodring. Brug en af ovenstående løsninger, så du bedre kan afgøre, hvornår der skal vandes og på den måde forhindre, at det sker igen. For meget vand kan få rødderne til at rådne. For lidt vand kan hæmme væksten. Hold en dyrkningsdagbog, hvis det er nødvendigt, og prøv at komme ind i en rutine, som dyrkningen skrider frem.

Watering Can

PH OG NÆRINGS LOCKOUT

Hvis du dyrker i jord, har du den fordel, at dit vækstmedium fungerer som en buffer til rødderne. Dyrkning i hydroponiske systemer og kokosfibre er mere sensitive over for pH-ubalancer. Men også avlere, som dyrker i jord, skal forsøge at komme så tæt på den ideelle pH-værdi på 6,0-7,0 og forsøge at opretholde den, ellers kommer planterne til at lide. En pH-værdi på mellem 5,5-6,5 er generelt det anbefalede interval for dyrkning i hydroponiske systemer og kokosfibre. Gule blade kan være et advarselssignal om, at du ikke har ramt den rigtige mængde næringsstoffer, og at der er en ubalance i pH.

Hvis pH i din næringsstofopløsning ligger over eller under det ideelle interval af dit substrat, forhindrer det fuldstændig optagelsen af alle de stofferne, der er i opløsningen. Rødder optager ikke visse næringsstoffer og mikronæringsstoffer, da den forkerte pH-værdi låser dem ude.

pH

BEHANDLING: Invester i en pH-måler eller cannabisgødning med pH-perfekte løsninger, der automatisk kan justere et bredere pH-interval. Skyl planterne med rent vand, og genoptag derefter fodring med en let opløsning, der passer til dit vækstmedium. Du skal også sørge for, at de basenæringsstoffer, du bruger, indeholder alle de væsentlige mikrostoffer, ellers bliver du nødt til at tilføje ekstra kosttilskud på flaske til dit budget.

pH tester

OVER-/ UNDERGØDNING

Mangel på vigtige næringsstoffer får cannabisbladene til at blive gule og visne. Mangel på næringsstoffer kan afbryde væksten af cannabis og forhindre planterne i at udføre vitale funktioner. Omvendt kan for mange næringsstoffer forårsage næringsstofforbrænding, som også resulterer i gule blade. For lidt gødning får bladene til at gå fra grønne til gule og til sidst visne, mens for meget gødning får bladene til at blive sprøde, lysegule og krøllede.

Kvælstof er et vigtigt makronæringsstof i cannabisplanter og for meget eller for lidt af det kan forårsage disse symptomer. Kvælstofmangel starter med, at bladkanterne blive gullige, og det begynder at sprede sig videre ind i planten. Hovedårerne i hvert blad bliver ved med at være mørkegrønne gennem hele denne proces. Næringsstofforbrænding af kvælstof forgifter derimod planterne, og det viser sig i form af skinnende blade, der har en meget mørkere grøn farve end normalt.

OVER-/ UNDERGØDNING

BEHANDLING: Når det kommer til næringsstofmangel, skal du forbedre din gødningsplan. Øg forsigtigt mængden af gødning, indtil symptomerne fortager sig. Økologisk tanggødning giver et bredt spektrum af vigtige næringsstoffer, der hjælper med at rette op på tilstanden. Følg doseringsinstruktionerne på flasken.

I tilfælde af overgødning skal du stoppe med at gøde dine planter og skylle vækstmediet med rent vand. Fortsæt derefter med at fodre planterne i henhold til instruktionerne på dit valgte produkt.

Cannabis Fertilisers

LYSFORBRÆNDINGER OG LYSMANGLER

Indendørs cannabisplanter, der dyrkes under kunstige lys, skal placeres korrekt, og lamperne skal være i den rigtige afstand fra baldakinen for at opnå de bedste resultater. Hvis lamper og reflektorer er for tæt på de blomstrende plantetoppe, bliver knopper og blade gullige og brune, fordi lyset er for intens. Det starter det meste i toppen af planten.

Modsat er for lidt lys normalt et problem, som først ses i bunden af planten. Lysmangel berører blade, der sidder i skygge eller blade, der er for langt væk fra lampen til, at lyset kan nå dem. Disse blade bliver gullige og falder af.

LYSFORBRÆNDINGER OG LYSMANGLER

BEHANDLING: Sørg for at hænge dine vækstlys i henhold til producentens anvisninger. Juster efterhånden, som dyrkningen skrider frem, og brug et målebånd for at være mere præcis. Nu om dage findes der så mange nye teknologier inden for vækstlys på markedet med forskellige finesser, så det er virkelig vigtigt, at du holder dig til producentens retningslinjer for at få den helt rigtige placering af dine lamper.

Tape Measure

NATURENS KRAFT

KOLDT VEJR

Temperaturer under 10 grader får størstedelen af cannabisbladene til at blive gule. Nogle vil endda få lilla og blålige nuancer. Selvom dette er en fantastisk bonus for nogle sorter i den sidste fase af blomstringen, skal det helt undgås tidligt i dyrkningsfasen.

KOLDT VEJR

BEHANDLING: Indendørs skal du bare skrue op for varmen eller tilføje flere lys i dyrkningsoperationen for vende situationen og få en fantastisk høst. Udendørs dyrkere skal muligvis tage deres planter ind om natten eller i det mindste investere i et simpelt drivhus, som de selv kan opsætte.

Thermometer

HEDEBØLGER

Hedebølger kan få cannabisbladene til at blive gule og tørre ud både indendørs og udendørs. Temperaturer over 28 grader forhindrer effektiv fotosyntese og forårsager mere løse og luftige knopper.

HEDEBØLGER

BEHANDLING: Indendørs avlere skal skrue op for klimaanlægget og sikre, at indsugnings- og udsugningsventilatorer er kraftige nok til størrelsen af dyrkningsrummet. Vi anbefaler på det kraftigste, at du går ind på producentens hjemmeside og tjekker ydeevnespecifikationerne på dit udluftningssystem. Udendørs er det bedste dyrkere kan gøre at konstruere en simpel overskygning for planterne og håbe på, at hedebølgen er kortvarig.

Fan

SKADEDYR OG SYGDOMME

Mennesker er ikke den eneste livsform, som elsker cannabis. Mange andre væsner - både store og mikroskopiske - elsker at spise urten. Svampepatogener og rundorme angriber ofte planterødderne, mens thrips og sørgemyg har udviklet en smag for saftige cannabisblade. Større dyr har også stor interesse i urtens jordagtige smag, og det gælder lige fra rådyr til husdyr.

SKADEDYR OG SYGDOMME

BEHANDLING: Som dyrker skal du sørge for, at du gør alt, hvad du kan for at beskytte dine planter mod skadedyr og sygdomme. Der findes så mange forskellige arter, der kan forårsage dette problem, så du bliver nødt til at tage en flergrenet tilgang. Først og fremmest skal du tilføje mycorrhizasvampe til din jord for at forsvare dig mod svampesygdomme og andre væsner, der angriber rødderne.

For at forsvare dig mod insekter, som lever over jorden, skal du introducere rovinsekter i din have og dyrke ledsagerplanter, som kan holde disse skadedyr på afstand. Sæt et hegn og net op, som kan forhindrer rådyr, fugle og kæledyr i at nå dine cannabisplanter. Hvis dit insektproblem tager overhånd, og du begynder at finde æg fra insekter, skal du bruge en bladspray med neemolie til at rense dine planter med.

Pests

BLADSEPTORIA

Bladseptoria (hvedegråplet) er en frodig svampesygdom, som ofte forårsager gule cannabisblade. Dette patogen rammer bladene af flere forskellige plantearter - cannabis, tomater, persille - og det først tegn viser sig som sorte pletter. Efterhånden, som sygdommen skrider frem, spreder disse pletter sig hurtigt fra blad til blad og forårsager brune pletter, gule blade og visning.

Bladseptoria forekommer ofte i den tidlige blomstringsfase. Hvis problemet ikke behandles, kan patogenet ødelægge en stor mængde blade. Da cannabisplanter er afhængige af deres vifteblade for at skabe vækst og generere energi, kan overdreven skade hæmme væksten og reducere din høst.

BLADSEPTORIA

BEHANDLING: Først og fremmest skal du fjerne de inficerede blade. Rengør din beskæresaks, og fjern forsigtigt alle de blade, der viser tegn på bladseptoria. Når du fjerner de inficerede vifteblade, hjælper det med at forhindre spredning. Hvis du afslutter behandlingen med en bladspray, som indeholder neemolie, hjælper det med at fjerne eventuelle usynlige spor af patogenet.

Efter behandling af dine planter skal du tilpasse et par miljømæssige faktorer for at forhindre, at bladseptoria vender tilbage. Start med at forbedre luftcirkulationen omkring de inficerede planter. Sæt ventilatorer op i dit dyrkningsrum, og installer en affugter, hvis dit dyrkningsrum har tendens til at blive ekstremt fugtigt. Udendørs skal du flytte dine potter til et lidt mere højereliggende sted for at give planterne mere vind.

Rengør bunden af dine planter. Fjern eventuelle døde blade, der kan indeholde sporer, og tilføj et nyt lag barkflis for at forhindre, at sporerne kan trænge ned i jorden.

Pruning Scissors

RÅDNE RØDDER

Gule blade er et stort tegn på rådne rødder, som er en mikrobiel tilstand, der angriber plantens rodsystem. Når vækstmediet bliver for fugtigt fra overdreven fugt og overvanding, bliver det grobund for svampe, bakterier og alger. Enhver af disse organismer kan begynde at angribe rødderne under disse forhold og får rødderne til at rådne. Det gør, at bladene bliver gullige, brune og slimede rødder, tab af blade og et overordnet hængende og vissent udseende.

RÅDNE RØDDER

BEHANDLING: Der er flere måder at bekæmpe rådne rødder, når det først er begyndt. Start med at tilføje gavnlige mikrober i jorden som fx mycorrhiza-svampe for at bekæmpe skurkene. Dernæst skal du overveje din vandingsplan. Hold igen med vanding, og vand kun, når de øverste 3 cm af jorden er helt tørt.

Du kan overveje at omplante de berørte planter til stofpotter eller luftpotter for at øge iltningen og dræningen. For at få de bedste resultater skal du tilsætte en god portion mycorrhiza-svampe i halvvejs nede i vækstmediet, når du omplanter.

Shovel

SITUATIONER, HVOR DU IKKE SKAL BEKYMRE DIG OM GULE BLADE

Nogle gange behøver dyrkere ikke bekymre sig om gule blade. Nogle gange er de blot en naturlig del af vækstcyklussen. Cannabisplanter smider ofte de ældre vifteblade (især i slutningen af deres levetid). Bladene bliver gule, inden de falder til jorden. I blomstringsfasen omdirigerer cannabisplanterne det meste af deres energi til blomsterne, og det har også en tendens til at forårsage, at bladene får en let gullig farve.

Skylning mod slutningen af blomstringsfasen får også blade til at blive gule og falde af grenene. Denne forsætlige begrænsning af næringsstoffer får cannabisknopperne til at smage så meget bedre.

ER DU FYLDT 18 ÅR?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.