Identificering og behandling af almindelige cannabissygdomme

Cannabisplanter kan som alle andre planter blive ramt af skadedyr, svampeinfektioner, vira og en lang række andre sygdomme og problemer, der kan påvirke kvaliteten og mængden af udbytte. For at kunne håndtere og behandle en cannabissygdom tidligt og derved minimere indvirkningen på dine planters sundhed er det vigtigt at vide, hvordan du fx skelner næringsstofmangler fra rodråd og skimmelsvamp.

Ernæringsrelaterede cannabisproblemer

Både over- og undergødning stresser planter, og det kan medføre, at den udvikler symptomer som misfarvede eller misdannede blade og hæmmet vækst. Nogle af de mest almindelige næringsstofrelaterede cannabisproblemer inkluderer:

Næringsmangel

Uerfarne dyrkere tror ofte, at cannabis bare har brug for tre næringsstoffer: nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K). Og selvom disse makronæringsstoffer faktisk er afgørende for sund vækst, har cannabisplanter brug for en kompleks blanding af sekundære næringsstoffer samt makro- og mikronæringsstoffer for at fremme både vegetativ vækst og blomstring. Når dine planter ikke får den rigtige mængde næringsstoffer, udvikler de næringsstofmangler, der misfarver og dræber både unge og nye blade på en plante.

Næringsstofmangel er typisk forårsaget af underfodring, forkerte pH-balancer og næringsstoflockout. Hvis næringsstofmangel ikke behandles i tide, kan det hæmme en plantes udvikling og reducere både kvaliteten og størrelsen af udbyttet.

De nøjagtige symptomer på næringsstofmangel varierer afhængigt af, hvilket næringsstof din plante mangler. Her kan du se nogle af de mest almindelige symptomer:

• Gamle og nye blade dør
• Bladene bliver gule eller brune
• Stænglerne bliver røde eller lilla
• Plettede eller tørre blade
• Krøllede bladspidser og kanter
• Udstrækning
• Misdannede blade og stængler

Nogle næringsstofmangler kan afhjælpes ved blot at øge mængden af gødning. Hvis manglen skyldes pH-ubalance og/eller næringsstoflockout, er der dog brug for lidt anderledes behandlingsmetoder.

Næringsstofforbrænding

Næringsstofforbrænding er det modsatte af en næringsmangel. Det opstår, når planter får flere næringsstoffer, end de har brug for. Overgødning er en åbenlys årsag til næringsstofforbrænding, men også her kan det skyldes pH-ubalancer eller næringsstoflockout. Karakteristiske tegn på næringsstofforbrænding er tørre, brune og nogle gange krøllede bladspidser og -kanter.

Du skal følge et nøje fodringsskema og holde godt øje med dine pH- og EC-værdier før og efter hver fodring for at sikre, at dine planter ikke bare får deres næringsstoffer, men også at de er i stand til at absorbere dem ordentligt.

Det er værd at bemærke, at næringsstofforbrænding typisk udelukkende er forbundet med brug af kunstgødning. Økologiske næringsstoffer, som har en formel med langsom frigivelse, forårsager normalt ikke næringsstofforbrænding, da de er længere tid om at blive nedbrudt og absorberet af dine planter.

Næringsstoflockout

Næringsstoflockout skyldes en kemisk reaktion mellem din plante, dens vækstmedium og din gødning. Denne reaktion hæmmer din plantes evne til at absorbere næringsstoffer fra substratet, og det medfører i sidste ende næringsstofmangel.

Næringsstoflockout opstår typisk, når du bruger koncentreret kunstgødning over længere perioder. Spormængder af næringsstoffer og salte fra din gødning kan ophobes sig i dit vækstmedium, ændre substratets pH-værdi og forhindre din plante i at optage næringsstoffer i fremtiden.

Typisk behandles næringsstoflockout ved at udskylle substratet med pH-reguleret vand og starte dit fodringsregime forfra. Mange avlere vælger også at fodre lidt mindre for at undgå at løbe ind i det samme problem igen.

PH-relaterede problemer

I modsætning til mange andre planter er cannabis kun i stand til at absorbere næringsstoffer inden for et lille pH-interval. Hvis jorden, vandet eller gødningen ikke har den rette pH-balance, vil din plante ikke være i stand til at optage næringsstofferne korrekt. Ikke nok med at dyre næringsstoffer går til spilde, men planterne vil højst sandsynligt rammes af næringsstofmangel og/eller næringsstoflockout på et senere tidspunkt.

Cannabisplanter foretrækker en let sur jord, og den optimale pH-værdi ligger mellem 6-7. Vi har dog fundet ud af, at en cannabisplante bedre kan optage forskellige makro- og mikronæringsstoffer samt sekundære næringsstoffer, når pH-værdien svinger lidt frem og tilbage mellem 6 og 7.

I hydroponiske eller jordfrie opsætninger vokser cannabis bedst ved en pH-værdi på 5,5-6,5. Også her kan lidt udsving hjælpe dine planter med at optage forskellige næringsstoffer korrekt.

Tegn på over- eller undervanding af cannabisplanter

Uanset hvad, påvirker både under- og overvanding mange af cannabisplantens biologiske processer negativt, hvilket forårsager stress og hæmmet vækst. Alt for fugtig eller tør jord tiltrækker også skadedyr som sørgemyg, spindemider og mange flere afhængigt af omstændighederne.

Desværre udvikler over- og undervandede planter de samme symptomer. Bladene begynder at hænge, og med tiden begynder de at visne og dø. Din jord vil dog ofte fortælle dig, hvor fejlen ligger. Hvis jorden er knastør, vander du for lidt, og hvis den er våd, vander du for meget.

For at undgå over- eller undervanding skal du gøre følgende:

• Stik din finger i jorden, og vand kun, når de første par centimeter af jorden er tør.
• Sørg for, at du dyrker i let og luftig jord og i potter med nok drænhuller.
• Afløv eller brug lollipopping-teknikken på dine planter for at forbedre luftstrømmen omring jorden, så den tørrer hurtigere.
• Læs vores dybdegående guide til, hvordan du vander cannabisplanter korrekt.

Rodrelaterede cannabisproblemer

Ikke nok med at rødderne gør, at planten står fast plantet i jorden, men de optager også ilt, vand og næringsstoffer fra vækstmediet og transporterer dem op til stilken, bladene og blomsterne. En plantes rødder lagrer og frigiver også energi, som produceres under fotosyntesen, for at sætte skub i vækst og for at kunne håndtere eventuelle skader.

Nogle af de mest almindelige rodrelaterede problemer for cannabisavlere, omfatter:

Rodbundne planter

Planter bliver rodbundne, når planterødderne begynder at vokse ud af potterne. Rødderne udfylder mere eller mindre hele potten og er blevet en kompakt knold. Ikke nok med at dette stresser planten, men det påvirker også dens evne til at optage vand og næringsstoffer. Det kan føre til mangler, pH-ubalancer og næringsstoflockout.

Hvis dine planter er rodbundne, skal du omplante dem til større potter. Det er vigtigt, at du forsøger at løsne rødderne lidt (hvor det er muligt). I alvorlige tilfælde skal du muligvis beskære rødderne med en skarp saks eller en kniv. Efter omplantning skal du give dine planter mindst en uge til at komme sig.

For at forhindre, at din cannabis bliver rodbundet i fremtiden, skal du sørge for at omplante dem regelmæssigt. Det er også vigtigt, at du gør det på det rigtige tidspunkt, lige før rødderne når ud til siderne af potten. Kimplanter kan fx omplantes, når de har fået lidt højde og udviklet ægte blade, der dækker omkredsen af deres potte.

Rodråd

Som navnet antyder, er rodråd kendetegnet ved rådne og syge rødder. Hvis du dyrker i jord eller kokosfibre skyldes det som regel dræningsproblemer eller overvanding. Begge får stillestående vand til at ophobe sig omkring rødderne, hvilket skaber grobund for bakterier eller svampe.

I hydroponiske opsætninger skyldes rodråd typisk varme, lyslækager, lavt iltindhold i vandet eller nedbrydning af stoffer i din vandtank. Alle disse årsager skaber ideelle forhold for bakterier og svampe (fx slimskimmel), som forårsager rodråd.

Rådne rødder ser brune og slimede ud og lugter som regel dårligt. Over jordoverfladen får rodråd planterne til at hænge, visne og udvikle gule eller hvide blade. Rodråd kan også forårsage næringsstofmangler, da planten kæmper for at optage næringsstoffer fra sit vækstmedium.

For at behandle rodråd skal du fodre plantens rødder med gavnlige bakterier, der kan bekæmpe eventuelle patogener. Hvis du dyrker i jord, skal du helst omplante dine planter i frisk jord og nye potter. Derudover skal du sørge for at jorden er luftig, og at dine potter har nok drænhuller. Hvis du dyrker i en hydroponisk opsætning, skal du helst rengøre se og desinficere hele systemet, forberede et nyt reservoir med masser af ilt og løse eventuelle lyslækager eller varmeproblemer.

Miljømæssige problemer

Uanset om du dyrker indendørs eller udendørs, kan miljømæssige faktorer som temperatur, luftfugtighed, lys og luftstrøm stresse dine planter, hvis de ikke reguleres korrekt.

Varme- eller kuldestress

Cannabisplanter foretrækker forskellige temperaturer under de forskellige vækststadier. Hvis temperaturerne bliver for høje, begynder bladene at blive udtørrede og krølle opad. Med tiden kan varmestressede planter også udvikle brune eller hvide pletter langs kanterne af viftebladene.

Det første skridt til håndtering af varmestress indendørs er at bruge blæsere til at få luften til at cirkulere rundt om dine planter. Derudover er det en god idé at installere et ventilationssystem, der kan erstatte gammel luft med friskere, køligere luft udefra. Hvis det ikke er nok, har du muligvis brug for en aircondition for at få mere kontrol over temperaturerne i dit dyrkningsrum. Hvis dine lamper afgiver for meget varme, er du muligvis nødt til at investere i en anden belysningsløsning (som fx LED-lys).

Kulde kan også skade dine cannabisplanter. Hvis dine planter udsættes for temperaturer under 15 grader, hæmmes deres vækst (på grund af reduceret fotosyntese), og der vil også være større risiko for patogener som skimmelsvamp. Selvom de ikke viser tegn på stress, giver cannabisplanter, der dyrkes under kolde forhold, typisk ikke nær så godt et udbytte som dem, der dyrkes under optimale temperaturforhold.

For at undgå disse problemer, bør du følge vores retningslinjer for temperatur og luftfugtighed:

• Brug et termometer og hygrometer til at måle temperatur og luftfugtighed i dit dyrkningsrum.
• Brug blæsere til skabe god luftcirkulation i rummet.
• Brug et ventilationssystem til at udskifte luften i dit dyrkningsrum.
• Brug LED-lys, der ikke afgiver så meget varme.

Hvis du dyrker udendørs i et miljø, der byder på ekstrem varme eller kolde temperaturer, skal du holde øje med vejrudsigten og flytte dine planter indenfor, hvis der er udsigt til meget varme eller kolde dage. Du kan også overveje at bruge et drivhus eller polytunnel for at få mere kontrol over temperatur og/eller luftfugtighed.

Lysforbrænding

Lysforbrænding er et almindeligt problem for uerfarne dyrkere med begrænset plads. Lysforbrænding opstår, når cannabisplanterne kommer for tæt på vækstlamperne, hvilket resulterer i falmede knopper (under blomstring) og gule blade.

Heldigvis er det nemt at tackle lysforbrænding. Det eneste, du skal gøre, er at flytte dine lamper længere væk fra planterne. Hvis det ikke er muligt, anbefaler vi, at du bruger LST for at få dine planter til sprede sin vækst i bredden fremfor at vokse i højden.

Hvis du dyrker udendørs, behøver du som regel ikke at bekymre dig om lysforbrænding. Solen er for langt væk til at kunne skade dine planter på samme måde. Hvis du dyrker dine kimplanter indendørs, skal du dog huske at vænne dine unge planter til sollyset gradvist for at undgå problemer.

Vindskader

Cannabis elsker en let brise. Desværre kan kraftig vind forårsage uoprettelige skader på dine planter. Vinden kan ødelægge sunde blade, knække nye grene og i værste fald rive hele planten op af jorden.

Heldigvis er vindskader ikke noget, som indendørs avlere skal kæmpe med. Der findes et par ting, du kan gøre for at beskytte dine planter mod vinden udendørs:

• Plant dem tæt på andre planter, hegn, havebede eller vægge, der kan hjælpe med at beskytte dem mod vinden.
• Beskær dine planter og brug plantetræningsteknikker. Korte, buskagtige planter er mindre tilbøjelige til at vælte i vinden.
• Dyrk kløver og lucerne rundt om dine planters rødder for at forhindre dem i at vælte.
• Giv ikke dine cannabisplanter alt for meget støtte. Dine planter har brug for fleksibiliteten for at kunne bevæge sig med vinden, så de ikke knækker.

Skimmelsvamp i cannabisplanter: knopråd og meldug

Skimmelsvamp er et stort problem for cannabisdyrkere. Ikke nok med, at det suger livet ud af dine planter, men nogle typer går direkte efter knopperne og ødelægger dem, før du overhovedet får en chance for at høste. De to mest almindelige skimmelsvampe i cannabisplanter, er meldug og Botrytis (knopråd).

Meldug efterlader et fint, hvidt, mellignende pulver på overfladen af planternes blade. Til sidst spreder skimmelsvampen sig til resten af planten, hvor den hæmmer fotosyntesen. Bladene bliver mere og mere gule, og til sidst dør de. På de senere stadier efterlader meldug små sorte sporer på dine planter, som kan sprede sig i luften. Du kan ikke helbrede en inficeret plante fuldstændig, men du kan bekæmpe svampen og forsøge at forhindre den i at sprede sig yderligere, samtidig med at du hjælper de sunde dele af planten med at gro videre.

Botrytis, også kendt som knopråd, starter som regel i bunden af plantestammen og spreder sig langsomt til grenene, hvor den ødelægger alle de knopper, den kommer i kontakt med. Nogle af de første tegn på en Botrytis-infektion er tørre, visne og misfarvede blade på enkelte knopper eller hele klaser. Hvis du kigger lidt nærmere på de berørte knopper, vil du opdage, at de er angrebet af grå eller blålig skimmelsvamp. Efter et stykke tid begynder Botrytis også at producere små sorte sporer, der kan sprede sig til andre planter via direkte kontakt eller gennem luften.

Det er svært at bekæmpe skimmelsvamp i cannabisplanter. Det første, du skal gøre, er at finde ud af, hvilken type skimmelsvamp din plante er angrebet af. Derfra kan du så beslutte, om det er værd at forsøge at redde den pågældende cannabisplante eller ej.

IDENTIFICERING AF DE MEST LMINDELIGE CANNABISSVAMPE

En svampeinfektion kan skade størrelsen og kvaliteten af din høst. Desværre er svampeproblemer meget almindelige blandt både indendørs og udendørs avlere. Det bedste, du kan gøre, er at forebygge.

Kimplantesygdom

Kimplantesygdom er et almindeligt svampeproblem, der oftest rammer kimplanter. Det er som regel forårsaget af Pythium-, Botrytis- og Fusarium-svampe (mere info nedenfor). Uanset om de findes i jorden, eller om de er kommet ind i dit dyrkningsrum eller i din have via en anden plante, angriber disse svampe stilkene på unge kimplanter. Det gør dem slappe og dræber dem inden for 24 timer.

Septoria

Septoria, som også kaldes hvedegråplet, er en svamp, der angriber bladene på dine planter og giver dem gule eller brunlige pletter. Svampen angriber hovedsageligt planter lige efter, de begynder at blomstre, og den viser sig først på de lavere blade. Hvis det ikke behandles, spreder septoria sig til resten af bladene. Selvom svampen normalt ikke angriber knopperne, kan den ødelægge en masse af plantens blade. Ikke nok med, at det stresser planter, men det påvirker også fotosyntesen, hæmmer plantevækst og reducerer udbyttet.

Fusarium

Fusarium (slimskimmel) er en dødelig svamp, der er i stand til at ødelægge en hel cannabishøst. Fusarium kan ligge i dvale i jorden i årevis og slå til uden nogen form for synlige tegn. Svampen går direkte efter rødderne, som vil rådne, samtidig med at den forhindrer planten i at optage næringsstoffer og vand. Planter, der er angrebet af Fusarium vil hænge, visne og dø. Nogle gange kan det ske i løbet af få dage. Der findes ingen kur mod Fusarium, og hvis dine planter angribes af denne svamp, bør du aflive dine planter, smide jorden og potterne ud, desinficere hele dit dyrkningsrum og starte helt forfra.

Pythium

Pythium er en slags parasitiske alger, der tidligere var klassificeret som svampe. Pythium angriber cannabisplanternes rødder, og det er de hyppigste årsager til rodråd. Selvom Pythium kan angribe cannabisplanter på ethvert stadie af deres livscyklus, er kimplanter særligt udsatte på grund af deres fugtige vækstmedium.

Hvis du dyrker i hydroponisk, har du en ekstra fordel, når det kommer til at spotte et Pythium-angreb. Brune misfarvninger og en klæbrig og slimet masse omkring planterødderne, er tydelige tegn på rodråd. Pythium er ansvarlig for næsten 90 % af rodrådstilfælde.

Hvis du dyrker i jord eller passive hydro-systemer (som fx kokosfibre eller perlit), er det ekstremt svært at opdage Pythium, da mange af symptomerne over jordoverfladen til forveksling ligner mange andre lidelser lige fra næringsstofmangel til lysforbrænding.

Alternaria

Det anslås, at Alternaria er ansvarlig for ødelæggelsen af helt op til 20 % af alle landbrugsafgrøder.

Alternaria elsker varme, fugtige forhold. Den går også efter planter, der vokser i dårlig jord, eller som tidligere har lidt andre svampeangreb. Det kan også ramme planter, der ikke får den korrekte gødning. Alternaria kan ramme på ethvert stadie af planternes livscyklus, men den rammer som regel oftest blomstrende planter. Et afslørende symptom på et Alternaria-angreb er lilla eller brunlige pletter med gule kanter på bladene. Nogle gange kan man også se små sorte sporer (konidier) på planternes blade.

Desværre kan Alternaria ikke behandles. Det er en frøbåret svamp, der hurtigt spreder sig fra plante til plante. Svampen inficerer frugterne og gør dem uspiselige.

Verticillium

Verticillium (kranskimmel) er en anden ødelæggende plantesvamp. Den kan ligge i dvale i jorden i årevis, før den liver op og angriber din plantes rødder. Til sidst formerer svampen sig ind i xylem-karvævet, der transporterer vand og næringsstoffer fra rødderne til resten af planten.

Med tiden blokerer svampen xylemet, hvilket påvirker tilførslen af vand og næringsstoffer, som så medfører at dele af planten (inklusive blade, grene og blomster) visner og dør. Verticillium kan også forårsage brune misfarvninger omkring stænglen tæt på jorden.

Som mange andre svampe spreder Verticillium sig hurtigt og forårsager alvorlig skade på de planter, den rammer. Hvis du opdager Verticillium i din have, er dit bedste bud at aflive de inficerede planter og sterilisere dit dyrkningsudstyr, så den ikke spreder sig yderligere. For at undgå fremtidige infektioner skal du skille dig af med al muldjord.

Virusinfektioner i cannabisblomster

Desværre kan vira være svære at opdage, især for uerfarne avlere. De kan ødelægge dine planter i løbet af ganske kort tid.

Tobaksmosaikvirus

Tobaksmosaikvirus blev først identificeret på tobaksplantager. Denne virus forårsager misdannede, buede blade med tydelige gule, mosaiklignende pletter. Nogle planter kan også udvikle svage, misfarvede stængler (normalt røde eller lilla), mens andre planter kan være angrebet af denne virus uden at udvikle nogen form for symptomer. Selvom tobaksmosaikvirus forekommer sjældent, findes der ingen kur, hvis uheldet er ude. Hvis du opdager det i din have, er det bedst at fjerne de inficerede planter for at undgå at sprede virussen.

Almindelige skadedyr på cannabisplanter

Skadedyr er et almindeligt problem for cannabisavlere, især hvis du dyrker udendørs.

Sørgemyg

Sørgemyg er små, sorte insekter, der minder meget om bananfluer. I modsætning til mange andre skadedyr angriber de ikke planternes blade eller blomster. Deres larver lever dog i jorden under dine planter, hvor de langsomt æder sig gennem planterødderne. Med tiden kan det få bladene til at blive gule og visne, og det minder meget om symptomerne på næringsstofmangel og hæmmet vækst.

Desværre er sørgemyg et meget almindeligt problem for cannabisavleren. Deres larver findes i jorden, du køber, men overvanding og høje luftfugtighedsniveauer tiltrækker også disse små, irriterende kryb.

Heldigvis er sørgemyg ikke de værste skadedyr, der findes. Neemolie, diatoméjord og gavnlige bakterier og insekter (som fx Bacillus thuringiensis og mariehøns) kan hjælpe med at holde søgemyg i skak, hvis du opdager dem tidligt.

Spindemider

Spindemider er et andet almindeligt skadedyr, der kan skabe kaos i dit dyrkningsrum og i din have. Disse små kryb kan enten være sorte eller røde, og de elsker varme, tørre forhold. Det værste af det hele er, at disse små mider formerer sig ekstremt hurtigt (hunnerne lægger op til 20 æg om dagen over 2-4 uger). Derfor skal du opdage et angreb hurtigt for at minimere skaderne.

Nogle af de første tegn på spindemider er bl.a. bittesmå pletter og prikker på bladene samt fine, hvide spind på undersiden af bladene (som senere kan sprede sig til hele planten). Hvis de ikke behandles, kan disse mider dræbe blade, hæmme plantevækst og reducere dit udbytte.

Spindemider er temmelig modstandsdygtige over for mange kommercielle pesticider. For at behandle et spindemiderangreb anbefaler vi, at du beskærer de berørte blade, skyller dine planter med en blanding af neemolie og vand og introducerer mariehøns, der kan dræbe miderne og hjælpe med at forhindre et fremtidigt angreb.

Bladlus

Bladlus er et af de mest ødelæggende skadedyr for planter. Det gælder også cannabis. Under et mikroskop ligner disse insekter små grønne, sorte, røde eller hvide græshopper eller fårekyllinger, der varierer i størrelse fra 1-10 mm.

Hunbladlusen klækkes som regel i begyndelsen af foråret, og de stiger hurtigt i antal i løbet af få uger. Når de har fundet vej ind i dit dyrkningsrum eller til din have, begynder de at spise dine planter og efterlade et saftlignende stof på bladene, stilkene og blomsterne (kendt som honningdug). Honningdug tiltrækker myrer og skimmelsvamp, som begge kan skade dine planter og skræmme rovinsekter som fx mariehøns væk, hvilket kun gør tingene endnu værre.

Bladlus dræber ikke kun sundt løv, men de kan også sprede sygdomme fra plante til plante. Løsningen er den samme som med spindemider eller sørgemyg: Fjern de berørte blade, og sprøjt dine planter med en blanding af vand og neemolie. Derudover er det en god idé at introducere gavnlige rovinsekter for at bekæmpe bladlusene og forhindre dem i at vende tilbage.

Larver af minérfluer

Larver af minérfluer spiser din plante ved at grave tunneller i bladene. De ligner som regel små orme eller maddiker på ca. 1 mm med en lysegul eller grøn farve.

Unge minérfluer gemmer sig normalt i jorden om vinteren og dukker op om foråret. Med tiden arbejder de sig op til bladene for at lægge æg. Denne nye gruppe af afkom vil derefter udklækkes og begynde at spise af bladene, indtil de falder til jorden for at gentage processen.

Minérfluelarver efterlader karakteristiske hvide eller gule spor på de blade, de spiser. På samme måde som med spindemider og bladlus, skal du helst fjerne de berørte blade, skylle dine planter med en blanding af vand og neemolie og introducere rovinsekter, der kan få has på minérfluelarverne.

Larver

Der findes mere end 20.000 larvearter i verden, og de har alle én ting til fælles: De kan totalødelægge dine cannabisplanter.

Uanset om de er larver af møl eller sommerfugle, vil larverne æde dine planter og, med tiden sætter de sig godt til rette i deres nye hjem (i hvert fald midlertidigt), hor de forpupper sig. De fleste larver vil æde og lægge deres æg på bladene, mens andre, som fx den berygtede majshalvmøl, borer sig gennem stilke og stængler.

Den eneste måde at beskytte dine planter mod larver på er at tjekke dem regelmæssigt med en lup eller et mikroskop og aflive eventuelle larver og deres æg (som kan være sorte, hvide eller røde), du finder. Hold også øje med huller i dine stængler og brune stier, som er afslørende tegn på ødelæggende larver.

Andre almindelige cannabisproblemer

Der kan opstå en række andre problemer i dyrkningsrummet, lige fra bestøvning til planter, der vender tilbage til den vegetative fase. Her kan lære, hvad du har brug for at vide for at undgå disse cannabisspecifikke problemer.

Hermafroditter og bananer

Cannabis er tvebo, hvilket betyder, at plantearten producerer separate han- og hunplanter. Cannabisplanter kan dog også udvikle hermafroditter, som producerer både pollensække og hunblomster på den samme plante. Dette kan skyldes gener, frømanipulation eller stress.

Hermafroditisme er en overlevelsesmekanisme. Sinsemilla-cannabis er langt fra naturlig. Her holder man hunplanterne ubestøvede i ekstremt lange perioder i et forsøg på at presse deres harpiksproduktion til det maksimale, hvilket forbedrer smagen og styrken af knopperne. Desværre kan disse lange blomstringstider (samt miljømæssige stressfaktorer som fx forkert luftfugtighed og temperatur, dårlig belysning, forkert gødning og problemer med pH-balancen) få en hunplante til at udvikle reproduktive hankønsorganer, der kaldes "bananer" i et sidste forsøg på at reproducere.

Det er ikke svært af spotte hermafroditter, så længe du ved, hvad du skal kigge efter. Det er vigtigt, at du spotter på dem hurtigt for at undgå, at de bestøver dine hunplanter og ødelægger hele din høst.

Tilbagevenden til den vegetative fase

En blomstrende cannabisplante kan vende tilbage til sin vegetative fase, hvis du afbryder dens lyscyklus. Det kan ske ved et uheld for uerfarne dyrkere, men der findes erfarne avlere, som af og til fører deres planter tilbage til den vegetative fase med fuldt overlæg for at opnå mere end én høst fra den samme plante. Selvom det lyder godt, er det ikke helt uden risiko. Planter der føres tilbage til den vegetative fase, har en tendens til at give et lavere udbygge, og de kan udvikle hermafroditisme.

Bestøvede planter

Bestøvning er noget af det værste, der kan ske, hvis du vil dyrke sinsemilla-cannabis. Når din hunplante er blevet bestøvet, holder de op med at producere harpiks og fokuserer i stedet al sin energi på at udvikle frø. Et afslørende tegn på en bestøvet hunplante er opsvulmede dækblade. Brug en pincet og åbn et dækblad. Hvis der er et frø indeni, er din plante blevet bestøvet.

Desværre er der intet, du kan gøre for at vende processen, når en plante først er blevet bestøvet. Dit bedste, du kan gøre, er at sørge for, at du får fjernet alle hanplanterne og får undersøgt, hvor mange af dine andre hunplanter, der er blevet bestøvet. Du kan så overveje, om du vil beholde planterne eller skille dig af med dem og starte helt forfra.