Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Steven Voser

Løs problemer med strækning i cannabiskimplanter, og undgå, at det sker igen.


Ligesom menneskebabyer er cannabiskimplanter skrøbelige og har brug for masser af kærlig pleje for at blomstre. Desværre oplever mange avlere det samme problem under de tidlige stadier af deres cannabisplanters liv: kimplanterne udvikler lange, ranglede stængler. Det kan medføre et væld af problemer, der i sidste ende kan gå ud over din høst.

Nedenfor kan du lære, hvordan du forebygger og håndterer strækning i cannabiskimplanter.

Forstå kimplantefasen

Frø er som små genetiske tidskapselbomber. Det betyder, at de kun har ét job og kun får én chance til at klare opgaven. De er programmeret til at overleve. Et frø indeholder alt, hvad en fremtidig plante skal bruge for at komme i gang. Spiringen udløses ved hjælp af fugt og mørke, og når processen først er skudt i gang, er der ingen vej tilbage.

En kimplante har ikke brug for mad de første dage af sit liv. Frøet indeholder allerede alle de essentielle næringsstoffer, der er nødvendige for at give planten liv. Kimplanter har altså et lille lager til rådighed, der hjælper dem med at etablere sig i deres vækstmiljø.

Under optimale forhold vil frøkapslen eller skallen revne, og en pælerod spirer frem. Denne pælerod vil øjeblikkeligt begynde at grave sig dybere ned i substratet på jagt efter en vandkilde. Inden længe kan du se et lille spir dukke op fra jorden, og de første babyblade (kimblade) dukker frem. Ikke længe efter begynder planten at udvikle de første ægte blade. Bladene har en lige så vigtig opgave som pæleroden, men de er på jagt efter en anden fødekilde: lys. En plante bruger kort og godt lyset til at fordøje det, den finder i jorden.

How to Prevent and Fix Stretching in Cannabis Seedlings

De perfekte lysforhold for cannabiskimplanter

For at dyrke sunde kimplanter er det vigtigt at give dem den rigtige mængde og type lys, så snart de bryder ud af frøkapslen Cannabiskimplanter foretrækker ca. 16 timers lys om dagen med en intensitet på 375 lumen og 4000 lux.

For at opfylde disse krav anbefaler vi, at du bruger en 12W CFL-pære pr. 1-2 kimplanter. Hold lampen 5-7,5 cm fra toppen af kimplanterne, og hold nøje øje med deres vækst. Sørg altid for, at planterne ikke kommer i direkte kontakt med lamperne.

Hvis du dyrker dine kimplanter under lys med en høj procentdel af rødt lys, kan du risikere at de strækker sig. Blåt lys hjælper dem derimod med at holde afstanden mellem knudepunkterne på et minimum, og det fremmer pæn og tæt plantevækst fra starten.

Hvad forårsager unormal strækning?

Unormal strækning under kimplantefasen er et tegn på stress. Den hyppigste årsag til, at kimplanterne strækker sig og vælter, er for lidt lys.

På samme måde som pælerødderne graver efter vand og næringsstoffer, strækker den øverste del af planten sig, hvis den ikke får nok lys. Det er en overlevelsesmekanisme, som gør, at planten bruger al sin oplagrede energi til at vokse sig højere end konkurrerende planter. Under indendørs dyrkning har planterne ingen konkurrence, men det er altså sådan, en kimplante opfatter det. Det kan fx ske, hvis du efterlader potten i en vindueskarm, hvor der er skygge. Og det kan blive endnu mere dramatisk under kunstige lys.

Det kan måske virke lidt forvirrende for nye indendørs avlere, da de muligvis tror, at deres planter får rigeligt lys. Lad os give et eksempel for at sætte tingene lidt mere i perspektiv. En 200W metalhalogenpære (MH), der er placeret relativt langt fra potten, er mindre effektiv end en 20W CFL-pære, der er placeret et par centimeter fra toppen af bladene. Selvom CFL-lys er meget svagere end MH, reduceres lysintensiteten betydeligt, jo længere væk planterne er fra lyskilden.

Derudover har kimplanter meget små og ganske få blade. Det betyder, at det samlede overfladeareal, der kan absorbere lyset, er meget lille. En 200W-pære dækker et meget stort areal, men kimplanten kan kun bruge en lille brøkdel af lyset. CFL-lys, der placeres lige over planten, kan derimod give det meste af sine 20W direkte til planten.

How to Prevent and Fix Stretching in Cannabis Seedlings

Andre potentielle årsager til at dine cannabiskimplanter strækker sig

Udover for lidt lys findes der andre faktorer, som kan få dine cannabiskimplanter til at strække sig. En anden almindelig årsag til langbenede kimplanter er et dårligt næringsindhold i jorden.

Mere præcist nyder cannabiskimplanter godt af nitrat fra nitrogen. I modsætning til nitrat fra ammoniak er det meget nemmere for planterne at absorbere nitrat-nitrogen, og det fremmer lavere, buskagtig vækst. Hvis dine kimplanter strækker sig på trods af ideelle lysforhold, anbefaler vi, at du tjekker indholdet af ammoniak-nitrogen i din jord og gødning.

En anden årsag til langbenede kimplanter er varme.

Selvom cannabiskimplanter elsker varme, fugtige forhold, kan for meget varme få en plantes blade til at vokse langsommere end dens stilk, hvilket resulterer i en lang og ranglet plante. For at fremme sund kimplantevækst anbefaler vi, at du holder temperaturen i dit dyrkningsrum eller dyrkningskasse på 19-20 grader om dagen og ca. 13 grader om natten.

Sidst men ikke mindst kan cannabiskimplanterne også strække sig, hvis de får for mange eller for få lystimer om dagen.

Selvom nogle avlere vælger at holde deres kimplanter under 24 timers lys hver dag, anbefaler vi, at du holder dig til 16 timer. Kimplanter er skrøbelige, og for meget lys kan stresse dem og få dem til at strække sig. Husk, at de mørke timer er lige så vigtige for, at dine unge planter udvikler sunde rødder og kan ånde.

Sådan forhindrer du cannabiskimplanter i at strække sig og vælte

Cannabiskimplanter, der strækker sig, kan være besværlige at håndtere og omplante. Deres stængler kan være meget skrøbelige, og når de først går ind i den vegetative fase, kan deres løv være ude af proportion på grund af den unormale strækning, de gennemgik under kimplantefasen.

For at opnå de bedste resultater anbefaler vi, at du placerer dine kimplanter dybere i jorden, når du omplanter dem, justerer dine lys og kontrollerer nitrogenniveauerne i din jord og/eller gødning (som vi nævnte ovenfor). Når du er sikker på, at du har skabt det rigtige miljø for dine kimplanter, skal du sætte dem tilbage under deres lys og holde godt øje med deres vækst. Med tiden vil den begravede lange stængel udvikle rødder.

Hvis det er muligt, kan du overveje at dyrke dine kimplanter udendørs under direkte sollys. Der findes simpelthen ikke noget bedre en naturligt sollys. Kimplanter der får lov til at vokse under direkte sollys, udvikler sunde, stærke stængler med kort afstand mellem knudepunkterne. Når dine planter har udviklet 2-3 modne blade, kan du flytte dem inden for. Husk, at holde vækstlamperne i den rigtige højde for at forhindre yderligere strækning.

Hvis du vil dyrke dine kimplanter indendørs, skal du bruge den opsætning, vi beskrev ovenfor for at sikre, at de får nok direkte lys med den rigtige intensitet.

Inden længe vil du bemærke, at dine kimplanter begynder at vokse sundere og mere normalt. Kort afstand mellem knudepunkterne og kompakte, grønne blade er tegn på, at dine kimplanter vokser præcis, som de skal.

Bemærk! Nogle avlere forsøger at binde deres ranglede kimplanter til en blomsterpind. Vi anbefaler ikke denne metode, da det ikke løser selve problemet med de svage, forvoksede stængler, og det løser heller ikke de problemer, det skaber længere fremme i væksten.

How to Prevent and Fix Stretching in Cannabis Seedlings

Udtynding af din cannabiskimplante for at forhindre strækning

Udtynding er en almindelig landbrugsteknik, som mange cannabisdyrkere overser. Som navnet antyder, handler udtynding om at mindste konkurrencen mellem dine planter ved at udtynde bestanden.

Cannabisplanter vokser meget hurtigt og vil helt naturligt konkurrere med hinanden om plads, lys og næringsstoffer. Så selvom du måske tror, at flere planter resulterer i en større og bedre høst, er det desværre ikke altid tilfældet. Faktisk vælger mange erfarne dyrkere at fjerne de svageste kimplanter og kun dyrke de planter, der ser sundest ud. På denne måde fokuserer de kræfterne på de planter, der har størst potentiale for at producere de bedste knopper.

Udtynding hjælper også dyrkere med at opretholde en jævn krone på tværs af deres dyrkningsrum, og på den måde kan de udnytte en begrænset mængde lys og plads bedre. Sidst men ikke mindst kan udtynding hjælpe dig med at undgå skadedyr og andre plager, da der er mindre risiko for, at du ender med et overfyldt dyrkningsområde.

For at udtynde dine planter skal du holde godt øje med dine kimplanter i de første 1-2 uger, og kun beholde de planter, der vokser hurtigst og ser sundest ud.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37769 bedømmelser