Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Luke Sumpter

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende cannabis.

Automatisk blomstrende cannabisplanter er hårdføre, hurtige og nemme at dyrke, når pladsen er trang.

HVOR LANG TID TAGER DET FOR AUTOMATISK BLOMSTRENDE SORTER FRA FRØ TIL HØST?

Automatisk blomstrende sorter udvikler sig normalt fra frø til høst på 8-10 uger. For nogle varianter kan det dog tage op til 12 uger for at blive fuldt modne. Sorter som fx Bubble Kush Automatic og Quick One ligger i den hurtige ende af spektret, hvorimod sorter som Royal Creamatic og Royal Haze Automatic er nogle få uger længere om at gøre blomsterne klar til høst.

Mange dyrkere vælger at dyrke automatisk blomstrende sorter på grund af deres hurtige vækstrate. Deres hårdføre genetik og tilgivende natur gør dem også nemme at dyrke, og derfor er de mere begyndervenlige.

Deres imponerende modstandsdygtighed over for patogener og insekter gør det muligt for dem at modstå udfordringerne ved udendørs dyrkning.

Deres udbytter er dog ikke så imponerende som dem, der opnås fra de fotoperiodiske giganter, men fordelen med hurtighed gør beslutningen dét værd for de fleste dyrkere.

Video id: 527684146

LYSSKEMA FOR AUTOMATISK BLOMSTRENDE SORTER

Som navnet antyder kræver de automatisk blomstrende sorter ikke en ændring i deres lyscyklus for at begynde blomstringsfasen. Mange dyrkere vælger at holde deres automatisk blomstrende sorter på et lysskema med 18 timer tændt og 6 timer slukket i løbet af hele vækstcyklussen. Andre dyrkere vælger at holde deres lys tændt hele døgnet i håbet om at maksimere fotosyntesen og vækstraten, men det kan dog være ret dyrt.

På grund af denne unikke egenskab kan udendørs dyrkere høste adskillige gange i løbet af en enkelt dyrkningssæson. Ved at spire frø uge efter uge tidligt i foråret kan du teoretisk set indsamle din første høst efter ca. 8 uger med en efterfølgende ugentlig høst, når der dyrkes hurtige sorter.

OPLYSNINGER OM PH

Din jords **pH-værdi afgør, hvor godt dine planter har adgang til næringsstoffer indeni. Hvis pH-værdien bliver for høj (basisk) eller for lav (sur) bliver næringsstofferne låst ude og manglerne opstår. Cannabisplanter trives i en jord med en pH-værdi på mellem 6,0 og 6,5. Brug en pH-måler for at måle pH i løbet af dine dyrkningsaktiviteter. 

AUTOMATISK BLOMSTRENDE DYRKNINGSGUIDE: HVORDAN DYRKES AUTOMATISK BLOMSTRENDE SORTER FRA UGE TIL UGE 

Følg den fejlsikre dyrkningsguide nedenunder fra uge til uge for at opnå en hurtig og nem adgang til høsten. Vi dækker alle parametre og variabler, som du skal tage højde for - på de korrekte tidspunkter - for at sikre, at dine planter forbliver sunde, livlige og udbytterige.

UGE 1: SPIRING OG TIDLIG KIMPLANTEFASE

Spiring tager normalt 1-3 dage. I denne periode bliver dine frø aktiveret, hvorefter en rod sendes ned i jorden og et skud op over overfladen. For at begynde spiringsfasen skal du forberede en passende jordblanding. Automatisk blomstrende sorter har ikke brug for så mange næringsstoffer som de fotoperiodiske sorter og foretrækker let og luftig jord.

Du kan lave din egen potteblanding ved at bruge den følgende formel:

  • 3 dele tørvemos
  • 3 dele kompost
  • 2 dele fugtet perlit
  • 1 del fugtet ormeopdræt

Efter at du har lavet blandingen, skal du tilsætte noget Easy Boost økologisk næringsstof til blandingen. Det frigiver langsomt tilstrækkelige niveauer af kvælstof i jorden, hvilket forsyner den med afgørende elementer og mineraler til hele vækstcyklussen. Tilsæt noget mykorrhiza til jorden for at hjælpe dine planter med at trives senere hen i forløbet. Disse symbiotiske svampe binder sig til rodsystemet og hjælper planterne med optage næringsstoffer mere effektivt.

Som det næste prikker du et hul på 10-15 mm i en potte med din jordblanding. Dit frø skal sås direkte i dets endelige potte for at undgå besværligheder med at omplante senere hen. Omplantning chokerer planten, og de automatisk blomstrende sorter gror så hurtigt, at de får svært ved at komme sig. Placér et frø i hullet, og dæk let med jord. Du kommer til at se din kimplante dukke op i løbet af de næste dage.

Miljømæssige faktorer spiller en nøglerolle i optimal spiring. For at booste din succesrate skal du sigte efter følgende:

  • 70-90% relativ luftfugtighed (RH)
  • 22-25°C lufttemperatur

UGE 2: SEN KIMPLANTEFASE

Din kimplante er nu dukket op, og processen med fotosyntese er begyndt. Et 250W LED-lys sikrer nok af kraft til en indendørs opsætning. Ved at bruge denne opsætning kan du dyrke én stor plante pr. kvadratmeter. Hvis du bruger træning med lavt stressniveau, er du dog i stand til dyrke fire planter med et lys med denne kraft.

LED-lys er energieffektive, producerer mindre varme og lader brugere skifte mellem forskellige lysspektrer. Skift dit lys til det blå spektrum i løbet af den vegetative fase, og sæt timeren til at passe med dit *valgte lysskema.

Det er nu, at du skal begynde med at tilsætte næringsformler særligt udviklet til kimplantefasen og den vegetative fase. Easy Grow boostertabletter forsyner planter med alt, hvad der er brug til en optimal vegetativ vækst, og komplementerer Easy Boost organisk næring perfekt. Du behøver kun at bruge 0,25-0,5 af den normale dosis, da autoer ikke har brug for så mange næringsstoffer som de fotoperiodiske sorter. Tilsæt blot en halv tablet i 3-5 liter af vand, og brug opløsningen to gange om ugen.

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 3: VEGETATIV FASE ER GODT I GANG

Uge 3 består af træning med lavt stressniveau og fastholdelse af de optimale forhold. På dette tidspunkt er din automatisk blomstrende plante godt i gang med den vegetative fase. Du ser, at nye vifteblade udvikler sig, hvilket øger fotosyntesen. Sigt efter de følgende miljømæssige forhold i uge 3:

  • 50% RH
  • 20°C lufttemperatur
  • 2 gange foder med Easy Grow (en halv tablet pr. 3-5 liter af vand)

Din plante er på dette tidspunkt ca. 15 cm i højden. Skift positionen for dit lys, så den hænger omkring 1 meter fra toppen af planteområdet. Dette giver mulighed for optimal fotosyntese uden at risiko for lysforbrænding. Din plante bliver tørstig nok til at drikke omkring 0,5 liter vand hver dag. Vand dog kun en enkelt gang, når det øverste lag af jord er blevet tørt.

Når der dyrkes indendørs, skal træning med lavt stressniveau anvendes i uge 3 for at booste produktiviteten i løbet af blomstringsfasen. Bind blot et stykke blødt havetråd halvvejs oppe på hovedstammen. Bøj herefter stammen parallel med jorden, og fastsæt dens position ved at binde den anden ende af tråden til pottens kant. Dette gør planteområdet mere fladt og eksponerer flere knopområder mod lyskilden.

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 4: SEN VEGETATIV FASE

I uge 4 er din plante tæt på begyndelsen af blomstringsfasen. Denne uge består af at lave mindre ændringer i træningen og gøre klar til blomstringen. Sigt efter de følgende miljømæssige forhold for optimal vækst:

  • 45% RH
  • 20°C lufttemperatur
  • Lys 70 cm fra planteområdet
  • 0,5 liter vand pr. døgn
  • 2 gange foder med Easy Grow (en halv tablet pr. 3-5 liter vand)

Du begynder måske at se nogle præblomster, som former sig på din plantes knudepunkter. Med blomstringsfasen lige om hjørnet skal du afslutte enhver form for træning for at undgå at stresse din plante under blomstringen. Brug havetråde for holde yderligere vækst nede for at gøre planteområdet mere fladt og holde fremtidige knopområder på det samme niveau.

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 5: BLOMSTRINGEN BEGYNDER

Blomstringen er begyndt! I uge 5 begynder du at se små sække med hår på toppen, som dukker op ved knudepunkterne. Disse forvandles gradvist til klistrede og harpiksfyldte blomster. Denne uge skal du sørge for at have styr på de miljømæssige forhold og tilpasse lysindstillingerne. Din plante er på dette tidspunkt omtrent 30 cm i højden. Sigt efter de følgende parametre, hvis du dyrker indendørs:

  • 45% RH
  • 23°C lufttemperatur
  • Lys 65 cm fra planteområdet
  • 1 liter vand pr. døgn
  • 2 gange foder med Easy Bloom (en halv tablet pr. 3-5 liter vand)

Skift indstillinger for dine LED-lys fra blå til rød. Dette spektrum af lys fremmer blomstringsprocessen og hjælper planterne med at strække og udvide sig i løbet af den tidlige blomstringsfase.

Dine planter kræver ændringer i deres næring i løbet af blomstringsfasen. Højere krav til fosfor, kalium, calcium og magnesium og mindre krav til kvælstof betyder, at der er brug for Easy Bloom boostertabletter. Opløs en halv tablet i 3-5 liter vand, og brug blandingen, når du vander dine planter.

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 6: DET BEGYNDER AT LUGTE

Blomsterne skyder nu frem ved hvert knopområde. Du kan se, at det har betalt sig med træningen, da et ensartet planteområde udvikler en lig fordeling af ensartede blomster. I uge 6 skal du sænke luftfugtigheden en anelse for at minimere risikoen for mug. Sigt efter disse parametre:

  • 40% RH
  • 24°C lufttemperatur
  • Lys 45 cm væk fra planteområdet
  • 1,5 liter vand pr. døgn
  • 3 gange foder med Easy Bloom (en halv tablet pr. 3-5 liter vand)

Hold øje med underlige bananformede udvoksninger fra blomsterne. Dette signalerer, at din plante er hermafrodit og forsøger at bestøve sig selv. Fjern disse fra dyrkningsområdet for at forhindre dem i at bestøve nærliggende planter. Heldigvis er hermafroditter sjældne, men det er stadig værd at kigge efter dem.

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 7: RUTINETJEK ER NØGLEN

Målet for uge syv: vedligeholdelse. Fokuser din tid og energi på at holde dit dyrkningsrum i balance. Vær særligt påpasselig med at lade luftfugtigheden blive for høj, da det kan forårsage mugproblemer. Udfør rutinetjekkene med en lup for at kigge efter insekter som fx trips og spindemider. Fortsæt med at kigge bladene efter for tegn på mangel på næringsstoffer (hvilket formentlig skyldes problemer med pH-værdien). Sigt efter at fastholde de følgende forhold:

  • 40% RH
  • 24°C lufttemperatur
  • Lys 45 cm fra planteområdet
  • 1,5 liter vand pr. døgn
  • 3 gange foder med Easy Bloom (en halv tablet pr. 3-5 liter vand)
Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 8: FLUSH OG AFLØVNING

Dine blomster ser på dette tidspunkt tykke og harpiksfyldte ud. De fleste automatisk blomstrende sorter er klar til høst snart. Hvis din plante ser ud til at halte efter, skal du ikke bekymre dig! Bare behandl den, som om den stadigvæk er i uge 7, og gå videre, når blomsterne er blevet større.

Miljømæssige forhold for uge 8:

  • 40% RH
  • 25°C lufttemperatur
  • Lys 45 cm fra planteområdet
  • 1,5 liter pr. døgn

I begyndelsen af uge 8 skal du begynde at flushe din plante. Som det første skal du på dette stadie stoppe med at fodre dine planter med Easy Bloom. Derefter skal du fylde jorden med så meget vand, som den kan holde, og vente til den bliver tømt. Gentag denne proces flere gange i løbet af de næste to uger. Flush-vanding fjerner overskydende næringsstoffer og giver dine blomster en blød smag.

Nu skal du finde din saks frem og begynde at afløve. Denne metode virker rigtig godt sammen med træning med lavt stressniveau for at øge udbyttet. Skær de små vifteblade af fra de nedre knudepunkter, og gør det samme med de mindre skønne vifteblade tæt på toppen af planteområdet. Dette hjælper med at øge lyseksponeringen og sænker risikoen for mug yderligere.

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 9: MÅLSTREGEN NÆRMER SIG

Du er næsten i mål! Dit hårde arbejde og din indsats giver snart pote i form af saftige og harpiksfyldte blomster. Der er dog fortsat nogle få opgaver, du lige skal have ordnet før dette episke øjeblik. Du skal gå efter at fastholde disse miljømæssige forhold i balance for at undgå skadedyrsangreb eller andre problemer:

  • 40% RH
  • 25°C lufttemperatur
  • Lys 45 cm fra planteområdet
  • 1,5 liter vand pr. døgn

Du kan se, at viftebladene begynder at blive misfarvede og endda falde af. Ingen grund til panik! Det betyder, at din flush-vanding af dine planter er gået godt, og du er kun et skridt fra at kunne høste.

Lær, hvordan du dyrker automatisk blomstrende sorter: vejledning fra uge til uge

UGE 10: HØST!

Klar til at se resultaterne af dit arbejde? Mange automatisk blomstrende sorter er klar til høst i løbet af uge 10! Du ved, at dine blomster er klar til at blive plukkede, når hovedparten af trichomerne er mælkehvide, og blomsterhulerne har fået en rødlig/brun nuance.

Hvis du bemærket, at nogle af dine blomster er modne, mens andre ikke er det, skal du prøve en gradvis høst. Du har formentlig bemærket, at blomsterne tættere på toppen af planteområdet er først færdige. Selv hvis du har trænet din plante, er nogle af blomsterne naturligt placeret tættere på lyset end andre.

Efter høst af dine blomster skal du begynde med tørrings- og modningsprocessen for at sikre en velsmagende omgang af højeste kvalitet.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37766 bedømmelser