Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Luke Sumpter

Sådan behandler du tørre og skrøbelige cannabisblade.


Overalt på de sociale medier præsenteres vi for sunde, frodige cannabisplanter. Disse blomstrende planter har faste, mørkegrønne, skinnende vifteblade, der stikker ud fra stærke og robuste stængler. Alle avlere stræber efter at opnå planter, der ser bare halvt så sunde ud. Men tingene går ikke altid efter planen.

Har du nogensinde opdaget tørre, skrøbelige blade, der bogstavelig talt hænger i en tynd tråd? De ligner langt fra de lækre og flotte blade, vi ser på Instagram, og det kan tage modet fra enhver. Hvis dine blade ser lidt trætte og slidte ud, så tjek vores guide nedenfor. Vi gennemgår de forskellige årsager til tørre og skrøbelige blade, og hvordan du kan løser det.

Cómo evitar y tratar las hojas de marihuana secas y quebradizas

Hvad forårsager tørre, skrøbelige cannabisblade?

Der er en lille problemløser gemt i enhver cannabisavler. For at kunne høste sunde, lækre knopper kræver det en hel del fejlfinding undervejs, og det gælder på alle områder lige fra næringsstofmangel til skadedyrsinvasioner. Tørre, skrøbelige blade er et af disse potentielle problemer. Det sker, når planterne har et lavt fugtindhold. Bladene krøller sig sammen og føles skrøbelige og sprøde, når du rører ved dem. Der er flere miljømæssige faktorer, der kan forårsage dette problem – problemer med næringsstoffer, for meget vand og høje temperaturer er bare nogle af de mest almindelige syndere.

Heldigvis har vi fundet løsninger på dem alle. Brug guiden nedenfor til at lære, hvad det helt præcist er, der gør, at cannabisblade bliver tørre, og hvad du kan gøre for at redde dine planter.

Alder

Cannabisplanter er ikke unge for evigt. Tørre, skrøbelige blade forekommer helt naturligt i slutningen af en plantes livscyklus. I slutningen af blomstringsstadiet, fokuserer en plante de fleste af sine ressourcer på at danne harpiksholdige knopper, og på det tidspunkt vil du opleve, at nogle af viftebladene begynder at blive tørre og misfarvede.

Alderdom påvirker i høj grad de nederste blade, men blade højere oppe kan også begynde at miste fugtindhold og dermed deres lækre grønne udseende. Hvis dine planter ellers er sunde, fri for skadedyr, og du har godt styr på temperaturforholdene, skyldes problemet højst sandsynligt bare, at dine planter er ved at blive gamle.

Viftebladene bliver især tørre og skrøbelige under udskylningsprocessen. Udskylning går ud på at begrænse fodring med næringsstoffer ca. to uger før høst for at forbedre smagen af knopperne. Når du helt bevidst begrænser mængden af vigtige næringsstoffer, betaler bladene prisen, og ofte begynder mange af viftebladene at falde af.

Vejez

Løsning

Det er helt naturligt, at det sker, så du har intet at bekymre dig om. Lad naturen gå sin gang. Grib en ren beskæringssaks og fjern de tørre og livløse blade for at forbedre luftgennemstrømningen og for at gøre din plante lidt pænere at se på.

Ernæringsproblemer

For at kunne overleve og trives har cannabisplanter brug for en god balance mellem vigtige næringsstoffer. Disse naturlige forbindelser spiller en vigtig rolle for cannabisplantens fysiologi. De understøtter bl.a. fotosyntesen og fremmer bladvækst og blomstring.

Planter kræver to hovedgrupper af næringsstoffer: makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer. Som navnene antyder, har planterne brug for større mængder af førstnævnte og mindre mængder af sidstnævnte. De fleste avlere formår at forsyne deres planter med tilstrækkelige mængder næringsstoffer ved hjælp af enten kvalitetsrig kompost eller supplerende næringsstoffer.

Alligevel kan planter stadig udvise symptomer på mangler på grund af udsving i pH-balancen. Hvis pH-værdien i vækstmediet bliver for lav eller for høj, er planterne ikke i stand til at optage næringsstoffer. Lave niveauer af molekyler som jern og magnesium, som er vigtige for klorofyldannelse og enzymsyntese, kan forårsage skrøbelige, tørre blade.

For meget gødning kan dog også forårsage tørre og ødelagte vifteblade. For meget kvælstof (nitrogen) kan kvæle rødderne, hvilket får viftebladene til at blive ekstremt mørkegrønne og sprøde.

Problemas nutricionales

Løsning

Juster pH-balancen i dit vækstmedium for at genoprette en sund balance. Cannabisplanter trives bedst med en pH-værdi på mellem 6,0-7,0. Hydroponiske planter foretrækker dog en pH-værdi, der ligger mellem 5,5-6,5. Brug en pH-tester til at måle pH-balancen i din jord. Du kan forsøge at udskylle vækstmediet med pH-reguleret vand og teste vækstmediet igen. Hvis pH-værdien stadig ikke er, som den skal være, skal du anvende pH-regulerende produkter, som kan købes i ethvert plantecenter.

Du kan også overveje at tilføje mykorrhizasvampe i jorden. Disse gavnlige svampe danner et gensidigt fordelagtigt forhold til planterødderne. De hjælper rødderne med at finde næringsstoffer, og til gengæld forsynes svampene med sukker.

Overvanding

Det er ingen hemmelighed, at cannabis har brug for vand for at overleve. Planter bruger denne dyrebare ressource under fotosyntesen, til at transportere næringsstoffer og til at holde sig frodige og stærke. Men som med alt andet her i livet, kan for meget af det gode gøre mere skade end gavn.

Overvanding sker som regel, når nybegyndere forsøger at gøre det bedste for deres planter. De opdager at jorden er lidt tør, og så begynder de at gå lidt i panik. Men når planterne konstant får vand, begynder vandet at ophobe sig i jorden. Hvis en plante optager for meget vand, begynder cellerne inde i bladene at svulme op og til sidst brister de. Det forårsager skorpedannelse på bladspidserne og giver dem et skrøbeligt udseende. Overskydende vand skaber i øvrigt også grobund for skadelige svampe, samtidig med at det skyller værdifulde næringsstoffer ud af jorden.

Riego excesivo

Løsning

Vand dine planter med omhu. En let tør jord er faktisk en god ting. Som en tommelfingerregel skal du først vande din plante, når de øverste fem centimeter af jorden er helt tør. For at holde endnu bedre styr på dit vandingsregime kan du veje dine potter, når de er helt tørre, og når de er mættede med vand. Vent med at vande, indtil dine potter kommer tæt på deres tørvægt.

Skadedyr og svampe

Mennesker er ikke de eneste væsner på jorden, der elsker pot. Der findes et hav af forskellige mikrober, insekter og skimmelsvampe, som er vilde med smagen af friske cannabisplanter. Bladlus, larver og snegle elsker at gnaske løs på cannabisbladene, mens planteparasitære nematoder foretrækker smagen af rødder. Svampe kan slå sig ned stort set hvor som helst på planten, så længe forholdene er fugtige nok.

Cannabisplanter kan som regel godt klare lidt skader fra skadedyr, og et par insekter i haven indikerer en stærk biodiversitet. Men længerevarende og intense angreb kan stresse planterne, og det kan resultere i tørre og skrøbelige blade.

Plagas y hongos

Løsning

Beskyt dine planter! Forskellige arter kræver forskellige taktikker. Brug rovinsekter som mariehøns, snyltehvepse og knælere for at holde visse skadedyrsarter væk. Som en anden forsvarstaktik kan du så ledsageplanter som dild, sød basilikum, solsikke og lavendel tidligt på sæsonen for at distrahere og skræmme skadelige insekter væk.

Har du på fornemmelsen, at rødderne på din plante er under angreb? Pod jorden med mykorrhizasvampe. Disse svampes fine filamenter (hyfer) opfanger gnavende nematoder. Og hvad med den irriterende skimmelsvamp? Løsningen er simpel: Sørg for god luftcirkulation. Det kan du gøre ved hjælp af blæsere eller en naturlig brise udenfor. Undgå at overvande jorden, og dæk din planter for at beskytte den mod regn under blomstringen.

For høje temperaturer

Varme gør ofte ting tørre og sprøde. Det gælder fx bacon, toastbrød og endda vores hud, når vi har opholdt os i solen lidt for længe. Hvis dine cannabisplanter udsættes for den bagende sol i et drivhus eller i haven lidt for længe, begynder viftebladene at blive tørre. Intens varme gør, at bladene mister fugt, tørrer ud og krøller sig sammen.

Calor excesivo

Løsning

Hvis du dyrker udendørs i et særligt varmt område, skal du være klar på at forsvare dine planter mod en hedebølge. Hav et par pæle og et skyggesejl på standby, og sæt et gør-det-selv-telt op, hvis solen bager for længe og for intenst.

Hvis du oplever, at dit dyrkningsrum bliver uudholdeligt varmt, skal du bruge blæsere og aircondition til at holde temperaturen nede. Du kan endda koble en sensor og controller til et udsugningssystem for at automatisere opgaven.

Lysforbrænding

En anden vigtig ting for planter er lys. Cannabisplanter skal bruge lys for at kunne skabe deres egen energi. Uden lys kan du vinke farvel til cannabisknopper. For meget lys kan dog brænde de øverste områder af din plante. Det gør bladene tørre og skrøbelige og kan endda ødelægge de øverste knopper. Hvis din plante får lov til at vokse sig alt for høj, kan du forvente misfarvninger, udtørring og et reduceret udbytte.

Quemaduras por luz

Løsning

Hold godt øje med dine indendørs planter. Flyt dine lamper, i takt med at din plante gror. Hvis du ikke har særlig meget plads til rådighed, kan du bruge LST- og ScrOG-teknikker til at holde dine planter lavere, uden at det går ud over dit udbytte.

LED-lys bliver mere og mere populære blandt cannabisdyrkere. Ud over at de er billigere i drift, producerer disse lys også mindre varme, og de giver mere plads til fejl, hvis dine planter vokser lidt ud af kontrol.

Behandling af tørre, skrøbelige blade på cannabisplanter

Hvis du opdager, at dine vifteblade bliver skrøbelige og tørre, er der ingen grund til at gå i panik! Ro på, brug det, du lige har lært, og tag så fat på problemet. Brug vores guide til at identificere og løse problemet. Hvis du handler effektivt, kan du redde dine planter, løse et dyrkningsproblem og samtidig blive en meget dygtigere avler.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 37764 bedømmelser